Viser opslag med etiketten Salat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Salat. Vis alle opslag

mandag den 23. juli 2018

Tomatsalat med rødløg og mozzarella

Klassisk tomatsalat med rødløg og mozzarellakugler aka CDJetteDCs LCHF

Hip hurra, dét min fødselsdag - dem sku' man ha' nogen flere af. I hvert fald skønne dage med familien. Elsker, når vi er samlet til god mad, og især når vejret tillader, at vi kan spise på terassen under åben himmel.

Det er tilmed den mest vidunderlige årstid, når det er sæson for frilandstomater, og iår, hvor vi indtil videre er nået op på 50 sommerdage imod sølle 13 sommerdage sidste år, så går det altså stærkt med modningen af tomaterne. Samtidig må man sige, at det kræver sit at følge med med vandingen. Heldigvis står mine tomatplanter i en kapillærkasse, så det er begrænset, hvor meget tid, det kræver at få vandet - især når man har en vandslange :-)

Vi skal selvfølgelig have tomatsalat til grillmiddagen i aften, når familien er samlet. Selv de, der normalt ikke spiser tomater, tager for sig af min tomatsalat. Det er da en win-wininner!

Tomatsalat med frilandstomater rødløg og mozzarellakugler aka CDJetteDCs LCHF

søndag den 5. november 2017

Frisk rødkålssalat med appelsin og granatæble - ikke LCHF


Rødkålssalaten uden sukker, du serverer til julemaden


Juleaften var vi så heldige at få serveret en super lækker rødkålssalat. Den var ikke det, man katagoriserer som LCHF. Det bliver den heller aldrig, så længe den indeholder appelsin og granatæble, men i min version har jeg dog skiftet honning ud med lidt Fibersirup for at spare på kulhydraterne - trods alt. Salaten, som nu står i køleskabet og trækker i marinaden, skal vi have til en julemedister i aften, og ih, hvor jeg glæder mig!
Rødkålssalaten, der pifter julemiddagen op. Serveres f.eks. til stegt and eller flæskesteg



Opskriften (som oprindeligt er udgivet her på bloggen December 2016) kommer her...

tirsdag den 9. maj 2017

Marineret auberginesalat med smuldret Feta

Auberginesalat CDJetteDCs



Hvor er det i grunden skønt, når man har mulighed for at tilberede salater til gæstemiddagen i god tid, før gæsterne indfinder sig. Sådan forholder det sig med denne auberginesalat, som kan laves klar dagen forinden og således serveres kold, men vælger du at servere den frisklavet og lun, har du bestemt også et virkelig lækkert tilbehør.
Salaten udmærker sig desuden ved (kold såvel som varm) faktisk at kunne "omvende" de, der egentlig ikke bryder sig om aubergine - eller tro, de ikke kan fordrage noget-som-helst med aubergine. Sådan gik det i hvert fald min svigerinde, da vi serverede retten som tilbehør til en fødselsdagsmiddag.

søndag den 9. april 2017

Rødbedetzatziki med fennikel og balsamico

Rødbedetzatziki med fennikel og balsamico




























Jeg har slet og ret forelsket mig i min egen rødbedetzatziki. Om den reelt kan betegnes som en tzatziki, skal jeg ikke kunne afgøre, men jeg kan ikke komme på noget bedre at kalde den - måske bortset fra rødbedetzatzikislaw, men det bliver jo ælrligt talt lidt langt....
Til de retter, vi spiser, gør den sig i hvert fald mere end fortrinligt og er med sin lyserøde farve et festligt skue på middagsbordet. En almindelig græsk tzatziki er selvfølgelig også lækker, og rødbeder er reelt ser ikke LCHF, da rødbeder iflg. DTU Fødevareinstituttet (i daglig tale benævnt Frida) indeholder 9 tilgængelige kh./100 gr.

Når dét så er nævnt, må jeg tilføje, at jeg altså ikke hænger mig i de bare tal, når jeg spiser mine grøntsager i rå stand. Rødbeder er fiberholdige og gode for fordøjelsen, og der skal ikke Googles længe, før der viser sig brugbar information om bedens helbredsfremmende egenskaber. Personligt har jeg valgt rødbeder til i min LCHF diæt, og jeg kan sagtens lægge kilo bag mig, selv om rødbederne indgår i min kost.
Husk, at det i bund og grund handler om mængder, så lad dig inspirere her og vurdér, om der ikke kan blive plads til en lille portion rødbedetzatiki på din tallerken i ny og næ.

Rødbedetzatziki på CDJetteDCs

søndag den 25. september 2016

Rød spidskålssalat med "fed" hvidløgsdressing

Opskrift på rød spidskålssalat med fed hvidløgsdressing

Hold da helt op, hvor har vi haft en dejlig, lang sommer i år. Vi befinder os sidst i september, og taler altså nu om en såkaldt løvfaldssommer med temperaturer over 20 grader C.. Udtrykket "løvfaldssommer" er nyt for mig, så man kan vel sige, at sæsonen har sørget for både at udvide ordforrådet og sortimentet af salater, for hvor har vi afprøvet mange salat temaer sommeren igennem.
Grillmiddagen ledsages nu engang bedst af et par superlækre, sprøde salater. Her kommer én af dem - nemlig den pyntelige, røde spidskålssalat, som jeg lavede den til min mands runde fødselsdag.

Opskrift på sprød og lækker rød spidskålssalat med ristede hasselnødder og friske ærter på CDJetteDCs LCHF



mandag den 8. juni 2015

Broccolisalat med bacon

Broccolisalat med bacon på CDJetteDCs LCHF
Lækker mundfuld broccolisalat med bacon

ugens madplan har jeg en broccolisalat, så jeg iler med en opskrift.

Broccolisalaten er nok i de fleste originale versioner med rosiner. Rosiner er på ingen måde lowcarb/kulhydratfattige og hører derfor ikke til i en LCHF opskrift. Server evt. rosiner, tørrede gojibær eller tranebær on-the-side, hvis broccolisalaten er på menuen, og non-LCHF-livstilsnydere spiser med.

Mums en lækker broccolisalat med bacon

Det skal du bruge til din broccolisalat

Broccolisalat med bacon:

søndag den 1. marts 2015

Black Tiger rejer på grillet grøntsags- og salatbund


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min bedre halvdel og jeg er ret så glade for denne forret, der gang på gang - og med stor succes - er blevet serveret for vores gæster. At retten ligesom "går igen" på menuen, er der tilsyneladende ingen, der beklager sig over - tværtimod.

Adskillige gange har vi lavet og serveret retten med grillet Halloumi, men Halloumi var ikke at finde på hylderne i den lokale Netto, da vi skulle købe ind til middagen i denne omgang, så desværre ser I heller ingen Halloumi på fadet. Den passer ellers så godt til.
Heldigvis nærmer vi os atter en ny grillsæson, og så kommer grillosten eller Halloumien med garanti på hylderne i dagligvarehandelen igen. Og jeg lover jer, at I nok skal få retten at se igen - med Halloumi. Det kunne jo være, jeg skulle overveje at servere portionsanrettede tigerrejer til den fødselsdagsfest, jeg "skylder" - eller til min søns studentergilde. Han spiser i hvert fald selv rejer med velbehag.


Black Tiger rejer på fad med lækker salat (forret: 8-10 pers.):

1 kg. pillede Black Tiger rejer, optøede og afdryppede
3 store snackpeberfrugter
1 stort løg
300 gr. blandet, grøn salat - se nedenfor *)
Evt. 250 gr. Halloumi ost
5-6 fed hvidløg (i fine skiver, ikke presset!)
Ca. 1/2 dl. varmestabil olie (til marinering), f.eks. macadamiaolie,
der har et højere rygepunkt end f.eks. olivenolie
Ca. 50 gr. (klaret) smør eller mere olie (til stegning af grøntsager)
1 - 1 1/2 tsk. chiliflager (køb evt. her)
1 1/2 spsk. Tamari (køb evt. her)
Friskkværnet peber
Herbamare Spicy urtesalt (købes her)
Citronsaft

Tilbehør:
Aïoli, se opskriften her, hvis du vil lave den fra bunden
- eller rør en Hellmanns mayonnaise med ekstra citronsaft og presset hvidløg og lidt friskkværnet peber.
Hvis du synes, kan du også servere lowcarb flütes til. Selv finder jeg det ikke nødvendigt.

Fremgangsmåde:
De optøede og godt afdryppede rejer lægges i en lage/marinade af olie, hvidløg i tynde skiver (jeg bruger denne hvidløgsskærer), chiliflager, Tamari og friskkværnet peber. Lad gerne rejerne trække i marinaden et par timer eller længere men tag dem ud af køleskabet i god tid, før de skal steges eller grilles, så det ikke er kolde rejer, der rammer og dermed afkøler din grillpande.

Imens tigerrejerne hygger sig i marinaden, kan du forberede salaten, som du lægger på et stort fad (eller på portionstsllerkener).

*) Jeg vælger enten at købe en pose blandet salat eller blander én af babyspinat, ruccola, radicchio, en anelse juliennesnittede gulerødder, ja - you name it. Du kan i virkeligheden vælge, hvad du synes - måske endda en håndfuld friske, grønne asparges, ærteskud forårsløg og spirer, gode oliven, lidt ristede pinjekerner eller cashewnødder og måske - når sæsonen er til det - lidt skårne ramsløgsblade eller -stilke.


Snackpeberfrugterne renses og skæres i store, dekorative tern. Løget deles i kvarte, og lagene skilles ad.

Rist først løgstykkerne på en grillpande i 5-10 minutter, før peberfrugt kommes ved og ristes med. De skal ikke blive helt bløde men bare glinsende, blanke og gode.

Anret stykkerne - rygende varme fra panden - direkte ovenpå den blandede salat på fadet eller tallerkenerne. Hæld også fon af stegeskyen over.


Hæld tigerrejerne med lage på den meget varme grillpande og steg/grill rejerne, indtil de har fået den karakteristiske lyserøde farve. Steg dem endelig ikke for længe! 5-10 minutter er nok.

Anret de varme tigerrejer ovenpå salaten (evt. sammen med grillet Halloumi skåret i mundrette stykker).

Hæld også den skaldyrsfon, der opstår under stegningen, over salaten. Drys evt. med lidt friske krydderurter (hvis du har), lidt Spicy Herbamare urtesakt og pres lidt citron over og server straks retten - naturligvis med en lækker aïoli til.

Et lille tip: Har du en Actifry, kan du med fordel benytte den til frittering af både grøntsager og rejer. Løgene kan evt. tilberedes sammen med rejerne.

Velbekomme!

-o-o-o-o-o-o-o-



Husk, du kan finde flere opskrifter i mit opskriftsregister, og hvis du ikke vil gå glip af de nye, så følg mig på ét eller flere af de sociale medier (vælg og klik):

Dette indlæg indeholder affiliatelinks.


søndag den 25. januar 2015

Coleslaw med spidskål

Opskrift på coleslaw med spidskål

Gulerødderne er inviteret indenfor i mit køkken - men kun i rå tilstand og i rimelige mængder. I denne coleslaw er de netop med til at give en autentisk mad- og smagsoplevelse.
Rå, danske gulerødder indeholder den forholdsvis beskedne mængde tilgængelige kulhydrater på 6,6 gr. pr. 100 gr. Salaten i sin helhed "absorberer" kulhydraterne fra gulerødderne og giver dig et både velsmagende og mættende tilbehør til hovedretten, hvor det samlede kulhydratindhold holder sig under det - for de fleste - acceptable niveau.
Ønsker du ikke at bruge gulerødder, så bryd med det autentiske og erstat med kinaradise, lidt rødkål eller f.eks. den gode, anvendelige del af et par broccolistokke - de smager ganske fint i salaten!

Coleslaw med spidskål:

500 gr. fintsnittet spidskål (ell. evt. hvidkål)

fredag den 21. marts 2014

Hurtig kylling i fad - LCHF

Det er sådan set ikke fordi, der ikke allerede findes gode opskrifter med kyllingefilet her på sitet. De to mest populære og oftest søgte er kylling satay bites  og kylling enchilada. Men det ér nu godt at have muligheder for variation. Her kommer én af dem, simpel og hurtig at lave og iøvrigt inspireret af en snak med mine søde kolleger ved frokostbordet om lækker og hurtiglavet aftensmad.

Ingredienser til hurtig kylling i fad - 4 pers.:

Ca. 600 gr. kyllingefilet (bryst- eller inderfilet) 
125 gr. bacon i skiver
1 stort løg
1 stor snackpeber
200 gr. flødeost naturel, f.eks. Philadelphia eller Emborg
1 lille ds. koncentreret tomatpuré
1 fed hvidløg
1 tsk. paprika
Evt. lidt chilipulver
Peber
Klaret smør eller kokosolie uden smag til stegning

Pynt med knasende sprødtstegt bacon og friske urter, f.eks. purløg. Prøv også med bagte cocktailtomaterbønnefritter eller crispy blomkål on the side. Yderligere serveringsforslag findes nederst på siden.
Fremgangsmåde:

Baconskiver klippes eller skæres i mindre stykker og steges på en tør pande. Imens skæres kyllingefilet i mundrette bidder, som brunes i baconfedtet med baconstykkerne, inden disse er helt færdigstegte.
Kylling og bacon tages af panden (undgå at hælde, da det sidste baconfedt gerne må forblive i panden). Fordeles jævnt i et lille, ildfast fad.
Løg hakkes groft og peberfrugt skæres i mindre stykker og brunes let af på panden i den baconfedt, der måtte være tilbage og klaret smør eller kokosolie. Har du også lidt champignons / svampe, så skær dem i skiver og kom dem også ved.
Under omrøring smeltes flødeosten med på panden ved de blanke læg og peberfrugtstykker. Tomatpuré, presset hvidløg  og krydderier tilsættes. Saucen koges let igennem og hældes over kødet i det ildfaste fad, som sættes i en 175 grader forvarmet ovn i ca. 20-25 minutter.
Her er den hurtige kyllingeret serveret med extra matured cheddar i tern - ovenpå en grøn salat (brug, hvad du har - f.eks. en blanding af spidskål, romanie, iceberg og måske et par små blomkålsbuketter og/eller broccoli for at give bid). 
Retten smager også godt med en portion blomkålsmos eller broccolimos.

Du kan få flere forslag til tilbehør i mit 
Velbekomme!

onsdag den 4. september 2013

Spidskålswrap - LCHF

Spidskålswrap på CDJetteDCs LCHF
Tip: Brug evt de yderste blade på spidskålen til andet end wraps - 
de inderste er langt de lækreste.


Nej, dén her kommer altså (næsten) uden opskrift. Og efter en forholdsvis tung aftensmad igår (vi fik lækker kylling enchiladas), måtte der altså en lidt lettere aftensmad på bordet idag.
Men altså.... jeg er jo nærmest lige så mæt som igår og faktisk ikke spor misundelig over ikke at have spist traditionelle tortillas, som min mand og søn fik, mens jeg guffede denne spidskålswrap.

Jeg kunne jo godt have stegt mig et par tortillas (jeg bruger opskriften på basispandekager - klik evt. her for at se opskriften), men når det godt må gå lidt tjept med at få aftensmaden på bordet, ja så ér spidskålswraps altså vinderen.

Det hakkede oksekød er bare krydret med en hjemmelavet tacokrydderiblanding (se evt. anvisninger her), og i min wrap har jeg også en hjemmerørt dressing og en ordentlig dynge salat med krydrede salattern, revet mozzarella og lidt pesto.

Ved sørme ikke, om jeg kan gengive dressingen helt nøjagtig - fik ikke noteret ned - men den blev rørt omtrentlig sådan her:

søndag den 25. august 2013

Sommersalat med mozzarella, jordbær og blåbær

INSPIRATION: 
Sommersalat - dejlig tilbehør til grillmiddagen.

Man kan lige akkurat nå at få fat i danske jordbær. 
Og hvorfor ikke skære dem i skiver og hælde dem over salaten (her er det en blandet salat, jeg har brugt) 
sammen med frisk mozzarella, blåbær og 
ristede cashewnødder eller pinjekerner.

Opskrift er vist overflødig - bare husk en god olivenolie 
over den færdige salat 
og så gør dig selv den tjeneste 
at gøre lidt ud af krydderierne også. 
Jeg har brugt en smule frisk basilikum, gourmet salt
og så en økologisk krydderpeber fra Urtekram. 
Brug evt. også en anelse god balsamico.

Voulà - og velbekomme!

Udnyt de sidste danske jordbær og lav en skøn sommersalat.

Husk, du kan se alle mine billeder i stor format - klik og forstør!

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate