Jul med en lille sorg i sindet

Så blev det atter jul og de hektiske arbejdsdage op til højtiden er vel overstået, og julefreden kan sænke sig i de små hjem.

Idag har både manden og jeg holdt fri fra arbejde, og vi har nået stort set det, vi ville - men når så det er sagt, har dagen også budt på en sørgelig og uforudset begivenhed.
Vores lille hund, der har været vores trofaste følgesvend gennem knap 11 år, har vi desværre måttet tage afsked med. Imorgen - juleaftensdag - samles børnene og vi til en lille seremoni med et sidste farvel og begraver ham.

I lyset af den triste begivenhed, bliver julen ikke helt den samme. Savnet af vores elskede hund kommer bestemt til at præge os i hverdagen, der følger efter, men nu vil vi selvfølgelig nyde julen med familien på bedste vis og håber, den bringer skønne stunder til alle.

Træet, som vi skovede, før hunden måtte tilses af en dyrlæge, har vores datter og hendes kæreste - trods tårer og savn - fået pyntet så fint sent i eftermiddag. Risengrøden (den, der på ingen måde er LCHF) er kogt, ænderne er klar til ovnen, og i skrivende stund koges kyllinger, der skal blive til både tarteletfyld og til den hvidløgssuppe, familien skal have til skrub-af-mad juledags aften.

jo, vi skal nok nå det hele, og mon ikke også julehumøret kommer snigende - trods alt.

Jeg ønsker alle mine læsere en rigtig glædelig jul - og husk... Hvis det går sådan, at LCHF vælges fra i juledagene, så starter vi snart et nyt år. Et populært mundheld siger netop: "Det er ikke dét, du spiser mellem jul og nytår, der feder... men det, du spiser mellem nytår og jul".

Glædelig jul allesammen!

En sauce, der hænger ved "kartoflerne"

Savner du tyk sauce, så læs med her!

(Siden indeholder reklame i form af affiliatelinks til webshops).

Da det efterånden er små 3 år siden, jeg ændrede min kost fra high carb (ja, den var så sandelig langt fra kulhydratfattig!) til lowcarb, har jeg sådan set vænnet mig til, at saucen ikke altid er den tykkeste af slagsen, bearnaise undtaget! Men da jeg igår lavede den lækreste gryderet - nemlig enebærgryde - og ikke havde fået købt blomkål til min elskede blomkålsmos, tænkte jeg, at saucen skulle være én, der kunne hænge ved "kartoflerne". Kartoflerne er her erstattet af letdampede broccolibuketter, og da forrådet af andre grøntsager var næsten ikke-eksisterende, brød jeg lidt med LCHF principperne; gjorde en sjælden undtagelse og spiste - ja, sågar nød - den kvarte, letkogte gulerod, du ser på billedet ovenfor.
(N.B.: Rodfrugter er ikke LCHF).

Havde jeg nu fået blomkålsmos til, ville "bekymringen" over en lidt tyndtflydende sauce ikke have været til stede, for min blomkålsmos er fast og kan godt tåle en sauce, der er knapt så tyk.... Men nu fik jeg altså den heldige indskydelse, at en tyk sauce ville klæ' broccolibuketterne og den enlige, kvarte gulerod. And so it did!

Hemmeligheden - hvis man kan kalde den dét - er et par spiseskefulde chiamel, der er drysset og rørt i saucen... Voilà, saucen tykner på et øjeblik! Og ved I hvad? Saucen tager heldigvis ikke smag af denne form for saucejævning, for chiamel smager af (næsten) ingenting. Hvad, du til gengæld får, er en sauce, der er præcis så tyk, som du ønsker den, et højnet Omega3 indhold og ekstra fibre. Tilbage er at tænke: Hvorfor har jeg ikke prøvet dét her... før nu!

Løsningen på lækkert, tyktflydende fyld til tarteletterne, ligger pludselig lige for...
Hvis du vil se mine tarteletter og læse om, hvad jeg hidtil har tyknet saucen til høns i asparges med, kan du klikke her.

Er du fristet af at kunne jævne sauce på denne nemme måde, kan du købe chiamel her - eller her.

Og hvis du vil læse mere om, hvad jeg ellers bruger chiamel til, så kan du klikke her: (Chiamel - hvad er nu dét for noget?).

Husk, du kan følge bloggen via dens facebookside (klik her for at se og like siden).