| Oopsies kan laves i mange varianter. I disse er der Mascarpone, Fibrex og kværnede hørfrø. |
Jeg har tidligere gjort mig den erfaring, at Fibrex og piskefløde er en god kombination. Dels binder Fibrex væske (som HUSK) og dels giver fløden en dejlig rund smag og hjælper pænt på fedtprocenten i brød. Da jeg så idag måtte springe ud i et-eller-andet for at få bugt med en bøtte Mascarpone, som var ved at løbe ud på dato, ja så var idéen hjemme. Oopsies med Mascarpone! Mascarponen (jeg benyttede) indeholder hele 41,5% fedt og er blød og rund i smagen.
Hørfrø vil jeg så nødigt undvære i brød - dels på grund af de sunde olier, de indeholder, dels for at give brødene lidt struktur og slippe for den lidt æggeagtige smag, som Oopsies godt kan have i nogen versioner.
Hvis opskriften minder om noget, du har set på min blog tidligere, så er det måske ikke helt tilfældigt, da jeg har taget afsæt i opskriften på mine andre Oopsies.
Æggene deles i hvider og blommer. Hviderne piskes stive.
Fordel dejen i 9 klatter på bageplade beklædt med bagepapir.
Bages midt i ovnen ved maksimum 160 grader uden varmluft i ca. 30 min.
Velbekomme!
Hvis opskriften minder om noget, du har set på min blog tidligere, så er det måske ikke helt tilfældigt, da jeg har taget afsæt i opskriften på mine andre Oopsies.
Ingredienser til 9 Mascarpone Oopsies:
4 æg str. S/M
100 gr. Mascarpone
1 1/2 tsk. bagepulver
40 gr hørfrø, malet til mel i kaffekværn
Sesamfrø (drys)
Æggene deles i hvider og blommer. Hviderne piskes stive.
Bagepulver, malede hørfrø, malet Fibrex, salt og bagepulver røres sammen med Mascarpone og æggeblommerne. (Husk, at hørfrø altid skal anvendes umiddelbart efter maling!)
De stift piskede hvider vendes forsigtigt i massen straks efter.
Fordel dejen i 9 klatter på bageplade beklædt med bagepapir.
Bages midt i ovnen ved maksimum 160 grader uden varmluft i ca. 30 min.
| Der bliver 9 mellemstore Oopsies af dejen. Brug dem f.eks. som burgerboller eller med en god skive ost. |
| Her servere Mascarpone Oopsies med fetadip (klik her for at se mere og finde opskriften). |
