tirsdag den 30. september 2014

Hampemel, der med ét blev populært


Lige siden skolebrødene - aka softkerne rugbrødsbollerne - blev langet over disken i en LCHF version her på bloggen, er hampemel fra Rapunzel steget i garderne. Ja, faktisk blev det så populært, at det med ét var udsolgt.

Helsehelse.dk har heldigvis fået det på lager igen, og det er også nu "spottet" som NYHED her hos LCHFbutikken.dk. Klik på links for at se og/eller købe produktet.

I løbet af de seneste 14 dage er skolebrødene blevet bagt med og uden hampemel - f. eks. er det med godt resultat blevet erstattet af pofiber, men vil du have et mørkere brød, skal du bruge hampemel. Jeg synes også, det er hampemel, der giver en karakteristisk rugbrødslignende smag og duft.

Hos mig bliver LCHF brød som regel frosset ned samme dag, det er bagt - undtaget naturligvis den del, der spises nybagt. Når så brødet igen skal tøs op, foregår det ofte i min brødrister på optøningsfunktion. Det er synd at riste det for hårdt - mest af hensyn til de sarte olier, der er i kerner og frø. Men ristes det let, får det en super lækker skorpe og løftes endda et par grader rent smagsmæssigt.

Har du ikke prøvet at bage skolebrødene, så overvej om det ikke er dem, du skal prøve, næste gang du skal have gang i LCHF brødbagningen.
Skolebrød - aka softkerne rugbrødsboller


Indlæg indeholder affiliatelinks.

mandag den 29. september 2014

Søndagskage med lyserød "say cheese" glasur - LCHF


Den der Tarte Tatin kan da lidt af hvert. Hvis man nu lader være med at vende kagen ud (så æblerne forbliver i bunden) eller helt undlader at bruge æbler og istedet laver en helt almindelig skærekage, lægger en glasur på toppen, ja - så har man en fantastisk søndagskage.
Som Gry gør i originalversionen af kagen, kan der også tilsættes lidt bær i dejen.

Denne er bagt igår, afkølet og opbevaret på køl og idag smurt med den skønneste, lyserøde glasur.

Måske kender i glasuren allerede? Ellers kan I se den her. Det er længe siden, jeg lavede den første gang, og efterhånden syntes jeg, at det var blevet lidt besværligt med det rødbedesaft - og rødbederne spiste jeg ikke. Derfor har jeg købt rødbedekrystaller, og selv om kulhydratindholdet er højt, gør det ikke noget, for man bruger jo så ganske, ganske lidt af gangen - som det også er med f.eks. vanillepulver og bagepulver.

Se lige bøtten her - jeg tænker, jeg har rødbedekrystaller til flere år, og de kan såmænd holde sig til 2017!


Til kagen her er der brugt en halv portion glasur / frosting (opskriften her er halveret!):

100 gr. flødeost naturel (gerne 70% - eller original Philadelphia)
40 gr. kokosolie (jeg foretrækker den med smag)
2 tsk RAW Lucuma pulver
2 spsk Sukrin Gold
1/2 - 1 tsk. rødbedekrystaller (alt efter hvor intens en farve, du foretrækker)


Tips: Lucuma - også kaldet inkaernes guld - kan bl.a. købes her: Viivaa.dk - eller her (Lowcarbstore) Undlader du Lucuma, så smag til med ekstra Sukrin.

Fremgangsmåde: Kokosolien smeltes for svag varme i en egnet, lille kasserolle. Tilsæt Sukrin Gold, Lucuma pulver og rødbedekrystaller og pisk tempereret flødeost i (tag den ud af køleskabet i god tid, før du går igang).

Fordel glasuren på kagen og sæt den atter på køl, så glasuren får lov at stivne på kagen. Kokosolien vil måske skille lidt fra og danne en marmoreret overflade (hvid mod den lyserøde farve). Jeg synes ikke, det gør noget, men døm selv - det smelter jo på tungen:


Jeg beklager den dårlige billedkvalitet, jeg leverer idag. Billederne er taget med min mobiltelefon, og jeg har åbenbart fået lagt et filter på. Glasuren er langt mere lyserød i virkeligheden!

God søndag - og velbekomme.

...og så var jeg alligevel heldig at få taget et billede uden filter - nu med yndige blomster og det hele - det får I lige...:


Indlæg indeholder affiliatelinks.

søndag den 28. september 2014

Cremet blomkålssuppe med chili - spicy LCHF efterårssuppe

Cremet blomkålssuppe med chili - spicy LCHF efterårssuppe CDJetteDCs LCHF opskrift

Det er suppetid, og for hvem, der kan lide blomkål, er blomkålssuppe en absolut "must have". Blomkål hører til blandt årstidens grønt og er tilmed billig netop nu.
En blomkålssuppe må gerne smage af noget, så giv den gerne et ekstra spark med chili'en. Jeg bruger her tørrede chiliflager, men erstat gerne med friskhakket, hvis du synes. Husk, at chili bliver stærkere i retten, jo længere den står - og der er forskel på styrken i chili, så dosér forsigtigt og forholdsmæssigt.


Cremet blomkålssuppe (ca.2,2 l. færdig suppe)
:


1 blomkålshoved, befriet for stok (800-900 gr. renset vægt)
3 løg, mellemstore, pillede og groft hakkede
1-2 fed hvidløg

torsdag den 25. september 2014

LCHF ingredienser og kosttilskud - storkøb og impulskøb


Wow, idag har jeg fået min leverance fra Med24 - ja se bare her, den fylder jo hele bordet...

Nu er det så også ved at være et pænt stykke tid siden, jeg sidst har købt stort hjem, men da der var tilbud (som jeg skrev om tidligere på ugen - klik her for at se blogindslaget), gik jeg lidt "amok" og forsynede mig med mine ynglingsvarer.

Hvad, jeg skal bruge de lidt mere specielle ingredienser til, skal jeg nok fortælle om, når jeg har afprøvet dem og har noget spændende at skrive om.

Ud over mine LCHF ingredienser, har jeg købt et par af de kosttilskud, jeg var ved at løbe tør for. Her har jeg valgt de store pakninger pga. stykprisen, men så har jeg også til et pænt stykke tid. De kosttilskud, som I ser, jeg har købt, er bl.a.:

Solaray Mega B-Stress (se mere / køb her)
Solaray Magnesium Citrat med D vitamin og og K2 (se mere / køb her)

Det er paradoksalt, at man på en LCHF diæt kan have brug for disse kosttilskud, når diæten i og for sig giver en sund krop, god fedtforbrænding og et bedre total kolesteroltal, men desværre oplever mange ( - trods en varieret kost med stort indtag af sundt fedt, grove grøntsager, fede mejeriprodukter og kød og måske en moderat mængde af nødder og frø) alligevel B-vitamin- og magnesiummangel.

For mit eget vedkommende har jeg tacklet tilstanden med de kosttilskud, jeg synes virker bedst, nemlig et stærkt B-vitamin præparat og Magnesium Citrat. Begge er depottabletter.

Når man taler magnesium, er det faktisk ikke mineralet, der er vigtigt (magnesium er magnesium) - men produktets optagelighed, og her er Citrat i kombination med vitamin D og organisk calcium de vigtige elementer - eller skulle vi sige hjælpestoffer. Uden dem kan mineralet så at sige ikke "finde vej" og gøre sin gavnlige virkning.

I en helt anden kategori - ja, jeg handler skam "varieret" - kommer Spirebakkerne. Om de er et rigtigt impulskøb, ved jeg endnu ikke, men jeg vil gerne eksperimentere lidt med frøspirer. Grønt siges jo at være godt for øjnene, og kommer der noget ud af eksperimenterne, vil mine fotos snart afspejle resultaterne. Håber nemlig på fotogen og spiselig pynt ;-)

Det smarte (håber jeg) ved denne lille modet af en spirebakke er, at man kan supplere med flere bakker i højden, hvis det nu skulle vise sig, at man har grønne fingre ;-)
Mere derom, når eksperimentet går igang!

Og så lige en bemærkning mere til mine varer på bordet her: Gilette barbérbladene (med mængderabat) er altså ikke til mig... men til min mand! Så har han også fået lidt ud af mine storkøb og kan få lov at dele fakturaen med mig ;-)

Lige nu glæder jeg mig over, at jeg igen har mine vigtigste kosttilskud og ingredienser "på lager".

Husk at bestille dine 2 gratis vareprøver, når du handler hos Med24 og glæd dig over, at du opsparer bonus. Jeg kunne denne gang indløse min opsparede bonus på ca. 117 kr. og dermed reducere fakturabeløbet på dagens leverance.


gode opslag og evidens for virkning af bl.a. magnesium, 
D-vitamin, k2 og B-vitamin. Følg gerne min 
opslagstavle på Pinterest.

Dette indlæg indeholder affiliatelinks.


fredag den 19. september 2014

Lakridssirup med rålakridspulver og yaconsirup


En nyhed må det være, at Yaconsirup efter sigende er på vej tilbage på hylderne herhjemme. Dén nyhed iler jeg med at bringe - og så vil jeg på det varmeste anbefale, at man laver sig en lakridssirup til den hjemmelavede vanilleis. Det smager SÅ godt.

Opskriften på isen må I have til gode. Jeg finjusterer den stadig og har efterhånden spist mig igennem noget, der nærmer sig 4-5 liter is. Smagen er der og konsistensen ligeså, men jeg skal lige lave en ekstra portion, så jeg kan knipse nogen billeder - så kommer opskriften også!

Indtil da, så skaf jer en flaske eller to af den meget omtalte yaconsirup. Den er lækker - omend noget anderledes i eftersmagen end andre sirup'er, jeg har smagt. Måske netop derfor er jeg glad for at blande den til en lakridssirup som denne. Det er hurtigt og nemt og gør is og pandekager til "noget særligt". Læs evt. mere om yaconsirup og dens næringsværdier her.

Lakridssirup:

2 spsk. yaconsirup (køb det her hos Viivaa, når det igen er på lager) - eller her (LCHF Butikken)
1/2 - 3/4 tsk. rålakridspulver
Evt. 1 spsk. smeltet, afkølet (øko) smør - eller lidt piskefløde

Rør sammen og server!

Velbekomme.
Denne yaconsirup er fra tidligere indkøb.

Indlæg indeholder affiliatelinks.

søndag den 14. september 2014

LCHF skolebrød aka softkerne rugbrødsboller



Det har længe været planen at få udviklet nogle LCHF rugbrødsboller, og nu er de en realitet. De er naturligvis uden rigtig rugmel eller andre stivelsesrige meltyper.
Bliver jeg spurgt om smagen på brødene, kan jeg kun sige: "Som rugbrød". Test opskriften og bedøm selv... Vi kan næsten ikke komme meget tættere på "rigtigt" rugbrød!
Og duften, ih-du-milde - den er let syrlig og liflig, og hvis man har savnet rugbrød bare en lille bitte smule, er man "solgt". Da brødene blev taget ud af ovnen var luften i mit køkken så intens duftende, at jeg - trods beslutningen om at vente - simpelt hen ikke kunne lade være med at smage på brødene, før de var kølet af. Jeg spiste det første brød, da det stadigvæk var rygende varmt...


Du får den med det det samme - opskriften - for du skal bruge lidt tid på at skaffe ingredienserne. Ikke sådan at forstå, at der er noget "Nak og æd" over den, men der er nok et par ingredienser, der kan tænkes ikke at have fået en plads i dit forråd, endnu altså...

14 stk. skolebrød - næsten som softkerne rugbrødsboller

300 gr. revet mozzarella
6 æg, str. L
50 gr. (1 dl.) afskallede hampefrø (kan købes her)
50  gr (1 dl.) hampemel (kan købes her)
50 gr. (1 dl.) sesamfrø
60 gr. (1 dl.) hørfrø
20 gr (godt 1 dl.) pofiber (kan købes her)
Knap 50 gr. (1 dl.) kokosfibermel (kan købes her)
1 stor spsk. Sukrin Gold (kan købes her)
1 tsk. Herbamare eller anden urtesalt
1 1/2 tsk. bagepulver
1 dl. macadamiaolie eller anden varmestabil olie
Saften af 1/2 citron (knap 1/2 dl. citronsaft)
1 dl. græsk yoghurt 10% eller creme fraiche 38%



Alle tørre ingredienser - inkl. revet ost - blandes i en skål for sig.

De våde ingredienser piskes sammen med håndmixer. De tørre ingredienser blandes i og med håndmixeren fortsættes piskningen et øjeblik, indtil dejen er rørt sammen.



Lad den hvile 5-10 minutter og form da små skolerugbrød, som sættes på en bagepapirsbeklædt bageplade.
Tip: Du kan rette formen på dem med en silikone dejskraber.
Foretrækker du at bruge silikoneforme, findes der nogen, der passer i form og fason til minirugbrød - se og køb evt. silikonebageformen her.
Brødene bages i en 160 grader forvarmet ovn (uden varmluftsfunktionen) i ca. 40 minutter.

Brødene er gode til frokost med smør og lækkert pålæg og er egnet til madpakke - også til børnene.

Velbekomme!



Blev du inspireret? Du kan finde endnu flere opskrifter i mit


Klik på linket, og du føres automatisk videre til alle mine opskrifter.


Indlæg indeholder affiliatelinks.

søndag den 7. september 2014

Eighty-or-even-HIGHER-FAT-PCT-microovnsbolle, også som LCHF Naan pandebrød


Hos Kathe på RAV FOOD, som jeg naturligvis følger, er jeg første gang stødt på "Eighty microovnsbollen". En af Kathes trofaste læsere (Randi Rosa) har sendt hende opskriften på de famøse Eighties, som har fået sit sigende navn grundet bollernes høje fedtindhold på over 80%.
De går derfor under kategorien "striks LCHF".

Lav dem i den originale udgave (klik på linket ovenfor for at se opskriften) - eller hæv fedtprocenten endnu et par procent, hvis du synes. Det har jeg gjort i de 2 versioner, som vises her:


1 stk. microovnsbolle:

1 æg, str. 
1 knivsp. Herbamare , Trocomare eller anden (urte)salt
4 strøgne spsk. Pofiber
1 tsk. Chiafrø (kan undlades) + et drys til pynt
1 knivsp. bagepulver (kan udelades)
15-20 gr. smør



Rør æg med mayonnaise og pisk pofiber, bagepulver (kan udelades), urtesalt og frø i dejen.
I den skål eller silikoneform, du vil bage din bolle, smeltes smørret på lav effekt i microovnen. Tip skålen/formen lidt, så siderne bliver smurt og hæld det resterende smør i bolledejen, som røres let igen.
Hæld dejen i den smurte form, drys med frø (chia- eller måske sesamfrø, hvis bollen skal fungere som burgerbolle - eller Nigella, hvis du vil lave Naanbrød).
Bag bollen i microovn (min får medium effekt) i 3 1/2 min. Bager du ved høj effekt, skal du måske under 2 minutters bagetid, men prøv dig frem.
Kommer du til at bage bollen for længe, er den ikke god. Hvis du ikke kan finde balancen, er det bedre at bage den i ovnen.

Endnu en mulighed er det at bage brødet på panden:



Er det Naanbrød, du vil lave, skal du tilsætte lidt presset hvidløg eller en knivsp. hvidløgspulver og som drys på toppen udskifte chiafrø med nigellafrø.
Hvis den karakteristiske smag fra nigella skal fremhæves ekstra (det synes jeg), kan en tsk. frø stødes let og røres i dejen istedet for chiafrøene.
Naandejen hældes på en middelvarm pande med (klaret) smør og bages som en tyk pandekage - med låg over. Pandebrødet vendes, når dejen har sat sig, drysses igen med nigellafrø og bages færdig under låg.
Jeg kan kun anbefale dette Naanbrød - det smager fantastisk! Bag det evt. i god tid og rist det i ovn eller toaster før servering, evt. penslet med lidt olivenolie eller smeltet smør og drysset med ekstra hvidløgspulver og måske lidt koriander. Skal det være rigtigt indisk, serveres der myntesauce til (opskrift følger).

Velbekomme!


Smut gerne en tur forbi mit
for mere inspiration.

Indlæg indeholder affiliatelinks.




onsdag den 3. september 2014

National LCHF kagedag 1. lørdag i september - #LCHFkagedag


Vi nærmer os 1. lørdag i september.

Jeg minder om, at vi denne dag afvikler national LCHF kagedag.
Om du poster et billede af din lækreste LCHF kage på Facebook, Twitter, Inatagram, Pinterest - eller hvor du nu har lyst, er underordnet, men vi vil gerne se DIN kage!

Det er MIN plan at lave en LCHF citronmåne, hvis tiden tillader det. Gør den ikke det, må I nøjes med endnu et par billeder fra kamerarullen af min Tarte Tatin:


      Husk hashtags på jeres billeder: #lchfkagedag - og så er der bare at sige:

God bagelyst og kagedag på lørdag!

Mangler du inspiration, så kig i mit



mandag den 1. september 2014

Tarte Tatin the LCHF way - Søstrene Tatins æbletærte

James Price har udtalt:

"Jeg erindrer ikke, hvornår jeg første gang smagte Tarte Tatin, men jeg ved, at det var kærlighed fra første bid. Kombinationen af det varme og sprøde fra dejen, det syrligt-søde fra æblerne og den aromatiske karamel, ér og bliver genial. Og hvis den yderligere kombineres med en klat kølig creme fraiche, evt. pisket op med lidt kanel eller - endnu bedre - et par kugler hjemmelavet is, så hører den til blandt mine ynglingsdesserter".

Søstrene Tatin (slut 1800-tallet) har bestemt ikke levet forgæves. Det fortælles, at deres tærte blev til ved en tilfældig fejltagelse, da der skulle laves æbletærte. Selv om arbejdet i søstrenes franske restaurant-køkken bar præg af omhu og akkuratesse, skete der det (u)lyksalige, at tærten brændte på. En snarrådig søster ville ikke lade æblerne gå til spilde og fjernede den brændte dej og fordelte en ny over æblerne.
Da tærten var færdig, var æblerne på forunderlig vis smukt karamelliserede og Tarte Tatin var med ét en kulinarisk realitet.

En sådan æbletærte har spøget i min bevidsthed længe. Hvordan skulle jeg lige få den "LCHF'iseret"? Mørdej? Kan man lave den på LCHF-vis? Butterdej? Måske, men mit hoved brydes ikke længere med tankerne, for Gry har løst det hele og inspireret mig med sin kagedej.


Havde det ikke været for Gry Vej Guldmann Pedersen, havde denne LCHF udgave af en Tarte Tatin nemlig aldrig fundet vej til mit køkken, for trods min forholdsvis strikse til let moderate tilgang til LCHF, har hun formået at friste mig ind i en ny omgang bageeksperimenter.
Over de sidste godt 14 dage har fotos med "temaer over Grys kage" floreret på Facebooksider. De smukke fotos brændte sig fast på min nethinde - ville ikke slippe og vidner nu om, at kager stadig kan friste mig, selv om det er sjældent, jeg spiser dem. Denne er så liiiige en undtagelse, for den er lækker..., på én gang svampet og klæg og med karamelliserede, syrligt-søde æbler på toppen. Prøv den, siger jeg bare!


Jeg har bagt kagen/tærten i min variant et par gange.                  
Opskriften på selve dejen er ikke væsentligt ændret, og hvis man vil følge den originale Gry-kageopskrift, kan den ses gengivet her (på Joys Opskrifter).

Første gang blev min æbletærte bagt i springform, men jeg besluttede mig for, at den burde kunne - og egentlig skulle bages i en pande, da en rigtig Tarte Tatin altså bages i en Tarte Tatin pande. En sådan pande (uha, en bekostelig sag, støbt i kobber) ejer jeg ikke, og det viste sig, at min Raadvad sauter pande (Ø24 cm. - lidt i stil med denne fra Jamie Oliver) fungerer fint til formålet.

*) Her er æblerne taglagt i springform


LCHF Tarte Tatin - æbletærte:

Tærte-(/kage-)dej, inspireret af Grys kage:
6 æg (str L) delt i blommer og hvider
125 gr. Sukrin Gold
50 gr. affedtet kokosfibermel
Knap 1 1/2 dl. kokosmælk ell. piskefløde

Karamelliserede æbler:
2 danske æbler (gerne syrlige)
75 gr. saltet smør
50 gr. Sukrin Gold
3 spsk. friskpresset citronsaft (kan udelades)
Evt. et drys vanillepulver

Jeg gør opmærksom på, at tærten ikke er "striks" LCHF p.g.a. æblerne.

Æblerne befries for kernehus, skrælles og skæres i meget tynde både.
I sauterpanden varmes smør og Sukrin Gold godt igennem for svag varme, uden at det brænder på eller branker! Tag panden fra varmen og læg æblerne taglagt - eller som du synes. Du kan også bare sautere æblerne i smørret med Sukrin'en og fordele dem, så de fylder hele pandens bund. Hæld citronsaft over og drys evt. med vanillepulver.
Lad æblerne snurre og karamellisere på en mellemvarm plade, mens du laver dejen.





Æggehvider piskes stive (meget stive) med Sukrin Gold.
Æggeblommer piskes med affedtet kokosfibermel og kokosmælk eller fløde. Rør knap en trediedel af de stift piskede æggehvider forsigtigt i skålen med æggeblommedejen. Dernæst vendes den blandede dej forsigtigt (med en dejskraber) i de piskede æggehvider. Det må godt få lidt tæsk, men der skal ikke røres så længe, at dejen bliver for flydende - den skal stadig være luftig!

Smør siderne af panden, inden du forsigtigt fordeler dejen jævnt over æblerne og sæt panden i en 160 grader forvarmet ovn med undervarme og varmluft. Undlad at åbne ovndøren, mens kagen bager - din tålmodighed skal vare i omkring 40 minutter.



Vend den færdigbagte æbletærte ud på et stykke bagepapir (læg bagepapir og afkølingsrist over panden og vend rundt med et snuptag - og pas på, du ikke brænder dig!).

Lad tærten svale lidt, før den serveres med cremefraiche (evt. rørt med ægte kanel), hjemmelavet lowcarb is, lidt friske bær eller sukkerfri, sød brombærsyltetøj. Skulle du have god tid i køkkenet, har du måske endda lavet en portion English Toffee karamelsauce. Den vil være perfekt tilbehør til de syrlige æbler (brug opskriften på flødekarameller og undlad at køle saucen helt af, så den holder sig flydende.





VELBEKOMME!

Mere lyst til at bage? Find opskrifterne her:

☆☆☆ OPSKRIFTSREGISTER ☆☆☆


Indlæg indeholder affiliatelinks.

Rabat på køkkenudstyr

En lille servicemeddelelse til dig, der kan lide at shoppe på nettet:

Idag og frem til d. 7. september 2014 får du nemlig 25% rabat hos Foodzite.dk (køkken, bolig og interiør).

Du skal bruge rabatkode FB25 for at opnå rabatten.

Måske står du og mangler en GEFU Spirelli (klik her for at se eller købe den)...
...eller en fed mini Donut Maker fra Tristar (klik her for at se eller købe den).

Sortimentet hos Foodzite.dk er endnu ikke så stort - til gengæld finder du nogle kvalitetsprodukter som f.eks. Fiskars kollektion af knive

Køber du for over 299 kr, er der gratis fragt.


Foodzite.dk


Dette indlæg indeholder affiliatelinks. Det betyder, at jeg får en beskeden provision, hvis du køber fra webshoppen via links på mit blogindslag.



📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate