lørdag den 29. oktober 2016

Kødtærte serveret med stripetti spaghettisquash

Lowcarb kødtærte serveret med stripetti squash på CDJetteDCs LCHF

Hvad stiller man lige op med 1 kilo hakket halv og flæsk, når hverken frikadeller eller karbonader frister?
Tjah, en kødtærte kunne - og blev - svaret på netop dét spørgsmål, og resultatet blev faktisk ganske hæderligt.
Man kan selvfølgelig mene, hvad man vil, om spaghettisquash, men falder valget på stripetti squash, som er en krydsning mellem spaghettisquash og en anden vintersquash, nemlig delicata (også benævnt sweet potato squash), så vil de fleste finde, at den delikate smag og tekstur går i spænd med rigtig mange retter - også kødtærten her. Vintersquash er liberale i LCHF forstand. Til gengæld er de en god erstatning for både kartofler og pasta.

Kødtærte LCHF

Min opskrift på retten med kødtærte og stripetti får du her.

mandag den 24. oktober 2016

Hokkaido græskarvafler som burger- og sandwichbrød

LCHF vafler med græskarpuré

I handelen og ved vejsideboder bugner det lige nu med græskar. Jeg har slet ikke kunnet holde mig tilbage og har gang i flere nye opskrifter med bl.a. Hokkaido. Idag er jeg nået til vaflerne her, som jeg bl.a. har brugt som erstatning for de mere traditionelle lowcarb burgerboller. De er bestemt et godt bud på brødet, du måske mangler om din burger. Hokkaido ligger i kategorien vintersquash og er derfor en liberal LCHF ingrediens.

Måske har du allerede set et billede af disse skønne vafler med græskarpuré, for under opskriften på min hjemmelavede græskarpuré, ligger billedet af burgeren nemlig også. Og blev du fristet, så er det lige her, du skal finde opskriften.


lørdag den 22. oktober 2016

Græskarpuré (med eller uden flødeost og lø


Vore mødre og bedstemødre brugte en del tid køkkenet, fordi man i forgangne tider ikke kunne købe sig til alle de fine (især importerede) råvarer, halvfabrikata, konserves, frostvarer og ingredienser, vi kan idag. Der blev derfor dyrket afgrøder i køkkenhaven, henkogt, syltet, stuvet, blancheret og nedfrosset, og - før fryseren blev hver mands eje - endda tørret og saltet kød. Det er vi i stor stil "forskånet" for idag, og de færreste har overskud og tid til at gå all in og lave al maden fra bunden.
Desværre er der over de sidste generationer gået en del kundskab udi hjemmelavet mad tabt. Men hvis man "investerer" lidt ekstra tid på at hengemme nogen af årstidens grøntsager og frugter - og gerne af egen avl, så får man til gengæld glæden ved senere at kunne bruge af forsyningerne og nyde madvarer uden kunstige tilsætningsstoffer og med den ægte smag.

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate