Vore mødre og bedstemødre brugte en del tid køkkenet, fordi man i forgangne tider ikke kunne købe sig til alle de fine (især importerede) råvarer, halvfabrikata, konserves, frostvarer og ingredienser, vi kan idag. Der blev derfor dyrket afgrøder i køkkenhaven, henkogt, syltet, stuvet, blancheret og nedfrosset, og - før fryseren blev hver mands eje - endda tørret og saltet kød. Det er vi i stor stil "forskånet" for idag, og de færreste har overskud og tid til at gå all in og lave al maden fra bunden.
Desværre er der over de sidste generationer gået en del kundskab udi hjemmelavet mad tabt. Men hvis man "investerer" lidt ekstra tid på at hengemme nogen af årstidens grøntsager og frugter - og gerne af egen avl, så får man til gengæld glæden ved senere at kunne bruge af forsyningerne og nyde madvarer uden kunstige tilsætningsstoffer og med den ægte smag.
Idag har jeg været igang med noget - for mig - ret nyt, nemlig den hjemmelavede pumpkin puree - eller rettere, hjemmelavet græskarpuré. Jeg avler ikke selv græskar, og gjorde jeg, ville de bestemt ikke være af samme sort, som min mor og bedstemødre fremavlede, for datidens kendte græskar var herhjemme ikke i kategorien vintersquash men ganske almindelige græskar, som blev syltet og hengemt.
Der kommer flere og flere varianter af vintersquash på markedet herhjemme, og de kendteste er nok hokkaido og butternut. Spaghettisquashen vinder også frem, men den er ikke egnet til puréring.
Græskarpuré indgår i nogle af mine opskrifter. Opskriften på vafler med hokkaido kan ses her, og andre spændende opskrifter følger snarest muligt og vil alle kunne ses her, når de er tilgængelige.
Græskarpuré:
Basis:
1 græskar (der er i den viste puré brugt hokkaido)
Tilvalg:
1 løg
125 gr. flødeost (der er her brugt naturel, men andre varianter er også egnede)
Salt
Græskarret vaskes og halveres og kerner med trevler skrabes ud med en ske eller lign., f.eks. isscooper.
Gem massen med græskarkernerne. Den kan nemt renses op, så kernerne kan saltristes til en lækker snack eller lign. Min erfaring er dog, at det med de små kerner fra eksempelvis hokkaido ikke er besværet værd.
Under hvert af de halverede græskar, som lægges med snitsiden nedad på bagepladen, placeres - hvis du ønsker at lave puréen med de ekstra ingredienser - et halvt løg (skær det evt. i mindre både), og der saltes lidt.
Bages i ca. 45-50 minutter eller indtil græskarret er helt mørt. Det skal være som var det blødt smør, du stikker en gaffel eller strikkepind i.
Ønsker du en helt fin eg ensartet, jævn puré, og er skrællen ikke "pæn" eller har fået rigeligt længe i ovnen, kan du skrabe græskarkødet ud, men skrællen bliver blød som smør under bagningen og kan sagtens bruges også. Stilk og blomst fjernes naturligvis, hvis du ikke allerede har gjort det før bagningen, og hvis ikke puréen skal bruges til kager, synes jeg godt, man kan bruge det hele.
Purér det bagte og knapt afkølede græskar med eller uden de ekstra ingredienser (dvs. løg og flødeost og evt. salt).
Puréen kan naturligvis spises, som den er, som et lidt sødt tilbehør til middagsretter.
Her er puréen med løg og flødeost brugt til vafler, som har erstattet den traditionelle burgerbolle. Opskriften på disse vafler kan ses her.
For at gemme puréen - hvis du ikke blot sætter den på køl og bruger de følgende dage - kan du fylde puréen i små frostposer og klemme poserne flade, så de fylder mindst muligt i fryseren. På denne måde går det også langt hurtigere at optø en posefuld græskarpuré, når du står og skal bruge den.
Her har jeg bare hældt puréen på glas. Puréen på gkas opbevares på køl (bruges indenfor en uges tid).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar