Viser opslag med etiketten Lucuma. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lucuma. Vis alle opslag

lørdag den 21. februar 2015

Gateau Marcel chokoladekage i 2 vidunderlige versioner



Det var planen, at min nytårsdessert skulle flashes i januar, men hu-hej, hvor tiden dog flyver, og idag skriver  vi allerede den 1. februar.
Jeg besluttede mig igår for at lave endnu en Gateau Marcel til jer...eller skal vi sige til familien og jeg, og i skrivende stund er kagen akkurat så klar til servering, som den kan blive, og familien og jeg skal nyde et stykke om lidt.















Jeg ville gerne have serveret og vist jer min hjemmelavede is til kagen, men den er desværre spist op, og jeg må igang med en ny portion.

Her er kagen derfor serveret med lidt fløde, chokoladespåner og friske blåbær.

Opskriften på min hjemmelavede is må I have til gode lidt endnu - men jeg lover jer, at den kommer!
Nytårssaften var jeg i selskab med ikke-LCHF-spisende, og jeg valgte "den gyldne middelvej" og brugte - for første gang i mit liv - kokossukker. Oh, boy - var kagen god? I must say so, og ikke kun jeg men bestemt også resten af selskabet var solgt til Gateau Marcel - og et stykke mere!...

For at LCHF'isere kagen en anelse og kunne servere den herhjemme en almindelig week-end, har jeg valgt at lave den med Sukrin Gold og dermed komme en knap så kulhydratrig version nærmere.
Hos Anne på Den Omvendte Verden - hvorfra jeg dels har min inspiration (se evt. Annes kage her) - er kagen også lavet med kokossukker.

Kokossukkeret har jeg i min 2 version udskiftet med Sukrin Gold. Jeg har endvidere valgt at tilføje lidt Lucuma og vanillepulver for at give smagen et ekstra spark. Du behøver ikke disse 2 sidste ingredienser, men jeg synes nu, de forbedrer smagsoplevelsen yderligere, omend det næsen burde være en synd at pille ved opskriften. Uden de ekstra ingredienser er en Gateau Marcel jo nærmest allerede uovertruffen og "syndig". Ikke desto mindre har jeg alligevel leget lidt med opskriften.

Gateau Marcel chokoladekage i 2 versioner:

160 gr. mørk chokolade, 86%
160 gr. smør
160 gr. kokossukker (i 1. version)
- eller 180 gr. Sukrin Gold (i 2. version)
160 gr. (5 stk.) æggehvider
160 gr. (7 stk.) æggeblommer

2 spsk. Lucuma (købes her) - (eller her)
- kan undlades og er kun brugt i 2. version
2-3 tsk. vanillepulver (købes her)
- kan undlades og er kun brugt i 2. version

Forslag til pynt: Et drys kakaopulver (køb evt. denne, den er god og billig), friske og/eller frysetørrede bær (køb evt. her),  chokoladespåner (gerne Lindt med mintsmag), evt. lidt ristede nødder eller mynteblade og måske en klat flødeskum.

Evt. tilbehør: Hjemmelavet is og/eller en bærkompot.


Chokolade og smør smeltes sammen i en lille kasserolle under meget svag varme. Det sikreste er altid at smelte chokolade over vandbad, men her springer jeg over, hvor gærdet er lavest - det er endnu ikke gået galt for mig.
I to separate skåle piskes æggehvider og æggeblommer med hver halvdelen af det valgte sødemiddel. I skålen med æggeblommerne piskes evt. også Lucuma og vanillepulver med. Hviderne skal blive helt stive, og blommerne skal være luftige og bør piskes længe, så det valgte sødemiddel opløses helt!

Smeltet chokolade/smør blandes forsigtigt i skålen med de piskede æggeblommer. Brug en dejskraber.
Vend forsigtigt 1/3 del af de stiftpiskede æggehvider i chokolade-/æggeblommemassen. Fold nu resten af æggehviderne ind i dejen - eller chokolademoussen, som vi her reelt også har med at gøre.

Spænd et stykke bagepapir fast i bunden af en lille, rund springform (20 cm. Ø) og smør siderne.
Halvdelen af dejen hældes i formen - resten gemmes til senere.

Kagen bages i en 175 grader varm ovn i ca. 20-25 minutter. Benytter du en anden og større form, afkortes bagetiden lidt.

Afkøl kagen en smule i formen på en rist. Den skal falde sammen og især på midten - måske lidt mindre i kanterne. Stil så kagen på køl, indtil den har nået en temperatur, der tillader den resterende chokolademousse at blive fordelt ovenpå kagen. Det gør ikke noget, hvis kagen stadig er let lun, når moussen kommes på - bare den ikke er for varm!
Opbevar chokoladekagen på køl (kagen er iøvrigt også fryseegnet), indtil den skal ud af formen, pyntes og serveres.

På en vellykket Gateau Marcel skal man tydeligt kunne skelne overgangen fra bagt kage til mousse.

Velbekomme.











Gå ikke glip af blogopslag fra CDJetteDCs LCHF - følg bloggen.
Du kan se her (klik), hvordan du gør. Samme sted finder du en liste over de mest besøgte opskrifter i 2014.

Hvis du er glad for kage, så slå også et smut forbi siden med opskriften på den syrlige citronmåne. Den kunne godt gå hen og blive blandt de 10 mest besøgte opskrifter i 2015.



Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

fredag den 23. januar 2015

Citronmåne med syrlig cream cheese glasur - LCHF

CDJetteDCs opskrift på sukkerfri citronmåne med syrlig cream cheese glasur

Idag får du opskriften på en let og luftig citronmåne med en dejlig syrlig og helt uovertruffen citronmåneglasur. Glasuren er - såvel som citronmånen - såmænd en gammel kending, som jeg bl.a. bruger på squashkagen, men kokosolien er her udskiftet med smør, som beviseligt smager lige så godt og endda er lettere at arbejde med.
Til selve citronmånen har jeg taget udgangspunkt i og modificeret opskriften på blyantskagen, så hvis du endnu ikke har prøvet den, må du vælge ibandt opskrifterne - de er lige gode begge to.

Citronmåne med syrlig cream cheese glasur LCHF keto lowcarb

Syrlig citronmåne:

fredag den 12. december 2014

Julens kokostrøffelkugler med ROM - aka romkugler

Keto kokostrøffelkugler romkugler lowcarb LCHF



Min store datter og jeg plejer at lave havregrynskugler til jul. De hører så absolut ikke til på en LCHF diæt, og selv om det er jul, er der jo ingen grund til at spise de mange kulhydrater, man sagtens kan undgå, hvis man skifter kulhydratbomberne ud med de fine, sukkerfrie LCHF alternativer til julegodter, der findes.

Med dét for øje har jeg udviklet opskriften på kokostrøffelkugler.
Og jeg synes bestemt, at disse LCHF-treats er et supergodt supplement i juleslikskålen, som - foruden de  sprøde, lækre pebernødder og julesmåkager - også indeholder lækkert, hjemmelavet marcipan og konfekt og trøfler alá "Mozartkugler".
Får jeg tid, bliver der også lavet fyldte chokolader og fristende fatbombs til slikskålen.

På en skala fra 1 til 10 kommer disse kokostrøffelkugler - sammenlignet med andre versioner, jeg har smagt - ind med et flot lille 10-tal, så bare kom igang i køkkenet - I bliver ikke skuffede, og det tager ikke mere end 10-20 minutter at lave disse treats.
Min datter bedyrede promte efter 1. prøvesmagning (af et hold uden rom), at hun ikke kunne smage forskel på havregrynskuglerne og disse. Sådan da...!, så må opskriften jo være "lige i skabet"...! ...Eller også er det bare lidt for længe siden, hun har spist havregrynskugler til at kunne skelne dem fra smagen af kokostrøffelkuglerne, hi-hi...

Skal smag og udseende lande på en ren 10'er, foreslår jeg at dyppe kokostrøffelkuglerne i smeltet, mørk chokolade og bruge farvet kokosmel som pynt. Til at farve kokosmel kan du - istedet for almindelig frugtfarve - evt. bruge en halv tsk. opløste rødbedekrystaller (kan købes her). Rødbedekrystallerne giver desuden lidt smag, er drøje i brug og indgår i flere af mine opskrifter (se dem her).


Lowcarb romkugler trøffelkugler
Romkugler / kokostrøffelkugler, 40-50 stk.

100 gr. koldt smør
100 gr. flødeost naturel
2 cl. brun ROM
120 gr. (ca. 4 dl.) fintraspet kokosmel
(eller den, du kan få! - min køber jeg i Tyskland)
+ ekstra (til pynt)
60 gr. (1/2 dl.) affedtet mandelmel (køb her)
30 gr. (ca. 1 dl.) usødet kakaopulver (køb her)
40 gr. (ca. 1/2 dl.) Sukrin+
30 gr. (ca. 1/2 dl.) Sukrin Gold (alle Sukrinvarianter kan købes her)
(Anden egnet sødemiddel i passende mængde kan også bruges - smag dig frem til bedste dosering)
3-4 tsk. vanillepulver
3-4 tsk. Lucuma (kan købes her) - (eller her) - kan evt. undlades
2 pipetter Sweet Drops Hazelnut (alle varianter kan købes her) - kan evt. undlades eller erstattes af mere Sukrin. Prøv evt. med lidt romessens og den ekstra Sukrin.


Bland alle tørre ingredienser godt i en stor skål eller i et dejfad.
For en mildere smag, kan kakaomængden reduceres, ligesom spiritus naturligvis kan undlades.

Smør, flødeost, brun ROM og evt. Steviadråber (Sweet Drops Hazelnut eller en anden, spændende variant) kommes ved og alt blandes, som var det en småkagedej, dvs. smørret hakkes med kniv, indtil massen kan æltes sammen med fingrene/hænderne.

Undlader du at komme spiritus i, kan du give massen lidt ekstra fugt med samme mængde vand eller færdigbrygget, stærk kaffe.

Når massen hænger godt sammen, formes et passende antal kugler, som trilles i lidt kokosmel. Det er lettest bare at hælde lidt kokosmel over kuglerne i den skål, du vil opbevare dem i og så bare ryste det hele lidt.

Disse juletreats skal opbevares på køl i tætsluttende emballage. De kan også sagtens fryses, hvis holdbarheden skal øges.


Dette indlæg indeholder affiliatelinks.


søndag den 19. oktober 2014

Hjemmelavet sukkerfri marcipan og lækker julekonfekt

Jamen altså - ér det ikke lidt for tidligt at lave julegodter? Jo, måske - men nu når man har mandlerne og de ligesom kalder på at blive brugt, så ér det da oplagt med en hjemmelavet MARCIPAN!
Før vi går videre, så lad mig slå fast, at nødder, herunder mandler, på ingen måde er striks LCHF.

Når dét så er nævnt, så lad os komme til sagen: Jeg har her brugt en hel pose mandler, 500 gram. De blev smuttet, og alligevel vejede de næsten 500 gram efter, de var befriet for det brune skind - også selvom jeg spiste en lille håndfuld under "processen". Mandlerne optager nok lidt fugt, når de skoldes, så derfor valgte jeg at give de skoldede, smuttede mandler 5 min. i min Actifry for at tørre dem lidt. Hos Madbanditten ser det ud til, at tørretiden er længere og ved lavere temperatur (se evt. her), og det er også fornuftig, set i lyset af, at der skal laves mandelMEL. Men den tålmodighed kunne jeg ikke mønstre idag!

Anbefales kan det IKKE at bruge blender til en  stor portion - massen kører fast, når olierne i mandlerne frigøres, så lav mandelmelet af flere omgange eller - hvis du har en sådan - kør din foodprocessor i stilling.

Du kan selvfølgelig også vælge at købe dit mandelmel, men om det er bedst at bruge almindeligt mandelmel eller den affedtede type, vil jeg ikke gøre mig klog på, før jeg selv har afprøvet.

Marcipan - grundopskrift:

500 gr. smuttede, tørrede mandler
100 gr. Sukrin Gold (kan købes her)  kværnet til melis i kaffekværn
4 æggehvider (3 er muligvis nok) - evt. pasteuriserede
2 tsk. mandelessens (køb den evt. her)

Ingredienser til smagsvarianterne (1/4-del af grundmarcipanen pr variant):

Knap 1 tsk. Rødbedekrystaller (købes her)
1 1/2 tsk. raw kakao + 1 spsk. brun Rom
4 tsk. raw Lucuma (købes evt, her) + evt. 1 spsk. Cognac
1 1/2 tsk rålakridspulver (købes evt. her)

De smuttede, tørrede mandler laves til mandelmel, helst lidt af gangen! (Se ovenfor - jeg vil nemlig så nødig være skyld i, at dine køkkenmaskiner brænder sammen).
Under processen kan du tilføje æggehviderne, én af gangen - eller vente til dit mandelmel er tilpas malet og tager form som en klumpet masse og er uden mandelstykker. Jeg tilsætter æggehviderne under processen (fordi jeg laver al mandelmelet på én gang) for at gøre massen mere lind for maskinen at arbejde med - men holder den sidste æggehvide tilbage.

Sukrin Gold kværnes til helt fint pulver i kaffekværn. Hvis du vil være helt sikker på, din marcipan ikke knaser, så brug Sukrin melis.
Sukrin røres i marcipanmassen, og mandelaroma tilsættes. Du kan godt røre/ælte massen med dejskraber og/eller hænderne nu. Marcipanmassen må gerne være lidt grov, synes jeg, men vurdér selv.
Den  sidste æggehvide tilsættes kun, hvis massen er for fast og kun gradvis, indtil du er tilfreds. Husk, at både kakao og Lucuma suger fugt, så hvis du vil lave disse smagsvarianter uden spiritus, så kræver de evt. lidt af den 4. æggehvide.
Smag også til med aroma/mandelessens og evt, lidt mere Sukrin, hvis du synes.

Hvis du vil gøre som jeg, æltes hver fjerdedel af den færdige marcipanmasse med hver sin smagsgiver - se ovenfor. De er alle gode - men vil du have mine favoritter, må det blive den lyserøde og måske bare grundmarcipanen og, well - også dem med spiritus, fordi de bliver lidt som trøfler.

Marcipanen kan nu pakkes ind og lægges på køl en times tid eller natten over - så bliver den lettere at arbejde med.

Til harlekins er hver marcipanvariant rullet ud mellem 2 (halve) stykker bagepapir. Bagepapiret trækkes nemt af igen efterhånden som lagene lægges ovenpå hinanden. Tryk den færdige plade let, stil den på køl en times tid og skær da harlekin tern.

Konfektkugler trilles i hånden og stilles i fryseren en times tid, før en god, mørk (sukkerfri) chokolade smeltes i vandbad eller chokoladesmelter. De kolde/frosne marcipankugler overtrækkes med den smeltede chokolade, som stivner hurtigt og fint, når den møder kulden. Her har jeg - straks chokoladen er kommet på - trillet nogle af kuglerne i kokosrasp, men pynt dem, som I lyster.

Konfektrullen må I have til gode - for den skal da også laves og være fyldt med lækker blød nougat og pyntes med violer! Mere om den, når julen nærmer sig!

Hjemmelavet konfektmarcipan opbevares på køl eller frost. Generelt betragtet, kan den holde sig på køl lige så længe, som dine æg ville have kunnet, men da den kan være kommet i kontakt med microbakterier fra hænder og bordplade etc., foreslår jeg, at den konfekt, der ikke skal bruge indenfor 8-10 dage, fryses ned.

Der er flere julegodter her:
Fyldte chokolader
Trøfler alá Mozartkugler 
...og endnu flere her i mit opskriftsregister.

Indlæg indeholder affiliatelinks.

mandag den 29. september 2014

Søndagskage med lyserød "say cheese" glasur - LCHF


Den der Tarte Tatin kan da lidt af hvert. Hvis man nu lader være med at vende kagen ud (så æblerne forbliver i bunden) eller helt undlader at bruge æbler og istedet laver en helt almindelig skærekage, lægger en glasur på toppen, ja - så har man en fantastisk søndagskage.
Som Gry gør i originalversionen af kagen, kan der også tilsættes lidt bær i dejen.

Denne er bagt igår, afkølet og opbevaret på køl og idag smurt med den skønneste, lyserøde glasur.

Måske kender i glasuren allerede? Ellers kan I se den her. Det er længe siden, jeg lavede den første gang, og efterhånden syntes jeg, at det var blevet lidt besværligt med det rødbedesaft - og rødbederne spiste jeg ikke. Derfor har jeg købt rødbedekrystaller, og selv om kulhydratindholdet er højt, gør det ikke noget, for man bruger jo så ganske, ganske lidt af gangen - som det også er med f.eks. vanillepulver og bagepulver.

Se lige bøtten her - jeg tænker, jeg har rødbedekrystaller til flere år, og de kan såmænd holde sig til 2017!


Til kagen her er der brugt en halv portion glasur / frosting (opskriften her er halveret!):

100 gr. flødeost naturel (gerne 70% - eller original Philadelphia)
40 gr. kokosolie (jeg foretrækker den med smag)
2 tsk RAW Lucuma pulver
2 spsk Sukrin Gold
1/2 - 1 tsk. rødbedekrystaller (alt efter hvor intens en farve, du foretrækker)


Tips: Lucuma - også kaldet inkaernes guld - kan bl.a. købes her: Viivaa.dk - eller her (Lowcarbstore) Undlader du Lucuma, så smag til med ekstra Sukrin.

Fremgangsmåde: Kokosolien smeltes for svag varme i en egnet, lille kasserolle. Tilsæt Sukrin Gold, Lucuma pulver og rødbedekrystaller og pisk tempereret flødeost i (tag den ud af køleskabet i god tid, før du går igang).

Fordel glasuren på kagen og sæt den atter på køl, så glasuren får lov at stivne på kagen. Kokosolien vil måske skille lidt fra og danne en marmoreret overflade (hvid mod den lyserøde farve). Jeg synes ikke, det gør noget, men døm selv - det smelter jo på tungen:


Jeg beklager den dårlige billedkvalitet, jeg leverer idag. Billederne er taget med min mobiltelefon, og jeg har åbenbart fået lagt et filter på. Glasuren er langt mere lyserød i virkeligheden!

God søndag - og velbekomme.

...og så var jeg alligevel heldig at få taget et billede uden filter - nu med yndige blomster og det hele - det får I lige...:


Indlæg indeholder affiliatelinks.

torsdag den 19. juni 2014

Fyldte chokolader og fristende fatbombs - sweet treats for my Valentine - sukkerfrie LCHF treats

Opskrift på fyldte Valentines chokolade fatbombs sweet treans på CDJetteDCsLCHF

Sukkerfrie flydte chokolader til din Valentines på CDJetteDCs LCHF

Fristende søde lyserøde fatbombs og fyldte chokolader... Uhmmm... Spis dem selv, forær dem til én, du holder af eller - endnu bedre - vær 2 om at dele dem! De er lavet i anledning af Valentine - og er naturligvis en dejlig treat til enhver anden lejlighed - og til lidt selvforkælelse!

"Avotella" med macadamiaolie - den sunde pendant til Nutella

Rigtigt længe har jeg haft lyst til at lave den såkaldte "Avotella" - en Nutella-lignende smøre-chokolade, men hver gang jeg har haft modne avokadoer liggende, er de blevet brugt til andre skønne formål som f.eks. til guacamole.

Idag skulle så endelig være dagen, hvor min "Avotella" så dagens lys. Og skuffet er jeg bestemt ikke - faktisk nærmest tværtimod!

Med dens indhold af macadamiaolie er den gjort både sundere og smørbar direkte fra køleskabet *)

"Avotella" med macadamiaolie, ca. 425 ml.**):

1 stor, rimeligt moden avocado
(Der er godt 200 gram i den viste - hvilket også fremgår af billedet til venstre, som viser vejningen af avokadokødet)
5-6 spsk. macadamiaolie *)
4-6 spsk. Sukrin Gold
6 tsk. Lucuma (kan erstattes af lidt mere sødemiddel - eller købes her)
1 tsk. vanillepulver
1 spsk. citronsaft (kan erstattes af appelsinsaft)
100-150 gr. mørk chokolade 86% (der er 100 gr. i den viste)
20 gr. kokosolie (1 stor spsk.)

Avocadokødet, citronsaft, macadamiaolie, Sukrin Gold, lucuma- og vanillepulver blendes til en lind og blank masse. Sørg for, at Sukrin'en bliver helt opløst. Du kan godt kværne Sukrin Gold i en kaffekværn først, hvis du vil være helt sikker på, at du ikke får et let knasense slutsprodukt.

Imens du blender avocadomassen, kan  chokoladen smeltes i microovnen sammen med kokosolien. Det er en løsning, jeg bruger, når det godt må gå lidt hurtigere end at smelte chokolade i vandbad eller i chokoladesmelteren. Brug da middel effekt - og lad kun chokoladen lige akkurat smelte!
Hæld lidt af chokoladen i avocadoblandingen ad gangen. Rør/blend ikke for længe, da blandingen ellers kan skille.
VELBEKOMME!
Jeg synes, denne "Avotella" er et rigtigt fornuftigt "take" på smørepålæg, hvis det nu "skal være". Måske endda ovenpå de amerikanske pandekager eller vafler (klik her for opskrift), som tilbehør på LCHF week-endbollerne eller - som her - til de supersprøde mandelmelsknækbrød (klik her for at se den populære opskrift)

Det er muligvis lidt udenfor sæson, men glem ikke, at "Nutella" også er skøn indeni eller ovenpå fastelavnsboller.
Prøv den også på eller mellem lagkagebundene.


*) For macadamiaoliens gavnlige egenskaber, kan jeg anbefale at læse mere hos Mark's Daily Apple: Smart Fuel - Macadamia Oil.

**) "Avotella" opbevares på køl - og meget gerne i et henkogningsglas - eller ét af de tømte glas fra din kokosolie. Den fra Urtekram med 425 ml. passer lige i størrelsen til mængden af den færdige "Avotella".

Noget af min inspiration til dette "søndagspålæg" har jeg iøvrigt hentet her på Samvirke, og senest - men ikke mindst - hos Madbanditten. Macadamiaolien er dog ikke set anvendt før - og hvis den er, er det gået min næse forbi.
Hos Jane Faerber, alias Madbanditten, er en portion til gengæld blevet indfrosset og brugt som is. Dertil er jeg ikke nået, men dét skal da afprøves!

Jeg må nok indrømme, at jeg stadig hælder til smagen af ristede hasselnødder i chokoladecreme à la Nutella (klik her for at se opskriften), men "Avotella" er bestemt et godt alternativ - især fordi den er langt hurtigere at lave. Da macadamiaolien i den grad ligger i den sunde ende af spiseolier sammen med de gode fedtsyrer, som avocado giver os, vil jeg ikke holde mig tilbage for at servere "Avotella" en gang imellem.

Præcist hvor lang tid, "Avotella"'en kan holde sig på køl, ved jeg ikke - op til 8 dage, måske længere, vil jeg tro.

Da jeg selv har spist LCHF - og dermed en sukkerfri kost - i godt et år, har jeg vænnet mig til en smag, der er langt mindre sød, end den de fleste foretrækker. Det er vigtigt at dosere sødemiddel i forhold til smagsløg, og er du ny udi en kost uden sukker, så kan det godt være, du skal have op imod dobbelt mængde Sukrin Gold i din "Avotella" i forhold til den angivne mængde. Bedst er det dog at vænne sig til en knap så sød smag!
Skulle du få lyst tilsat lave flere slags "søndagspålæg", kan jeg foreslå at prøve jordbærmarmelade med chiafrø.

VELBEKOMME!



Se flere forslag til skønne retter  i mit

☆ OPSKRIFTSREGISTER ☆



lørdag den 19. april 2014

God påske med LCHF påskelader - chokolader med cremet fyld

Opskrift på sukkerfrie påskechokolader aka hjemmelavede praliner med fyld på CDJetteDCs LCHF

Hvis I så mit blogindlæg igår, så ved I, at jeg bagte squashkage med valnødder og citronmåneglasur. Jeg fik en smule af glasuren i overskud, så det var jo nærliggende at fylde den i chokoladeform og fryse den ned. Netop glasuren til citronmåne egner sig nemlig supergodt til fyldte chokolader!'

Måske har I allerede set mine Valentineschokolader (med lyserødt fyld)?

De er lavet på præcis samme måde som disse påskelader. 



Ingredienser til påskelader (fyldte chokolader):

fredag den 18. april 2014

Glasur til citronmåne, topping til dessert og fyld til chokolader



I kender nok min lyserøde kageglasur - ellers kan I finde den her (kageglasur - muligvis verdens bedste). Den bruger jeg som frosting til kager, desserttopping og til fyldte chokolader.

Citronmånen kræver nu engang en gul og langt syrligere glasur, som desuden også komplimenterer squashkagen rigtigt godt. Og bruger du ikke hele portionen, kan der nok lige blive til et lille hold fyldte chokolader.


Ingredienser til citronmåneglasur:
60 gr. kokosolie (jeg foretrækker den med smag)
200 gr. tempereret flødeost
(gerne 70% - eller original Philadelphia)
4 tsk RAW Lucuma pulver (kan købes her - klik)
4 spsk Sukrin+ (kan købes her)
Friskpresset saft fra 1 citron
Evt. fintrevet citronskal (øko)
1/4-1/2 tsk. gurkemeje

Tips: Lucuma - også kaldet inkaernes guld - kan bl.a. købes her: Viivaa.dk - eller her (Lowcarbstore.dk).


Undlader du Lucuma, så smag til med ekstra Sukrin.





Fremgangsmåde: Kokosolien smeltes for svag varme i en egnet, lille kasserolle. Tilsæt Sukrin+ og Lucuma pulveret og rør flødeosten i. Citronsaft og gurkemeje piskes ind i massen. Hold lidt igen med gurkemejen - farven kan hurtigt komme til at virke lidt for voldsom og karrygul efter afkøling af glasuren.

Vær opmærksom på, at der i glasuren - når den nedkøles - vil kunne dannes små, stivnede kokosoliekrystaller, hvilket kan modvirkes ved jævnligt at omrøre glasuren under afkølingen.


Glasuren kan straks fordeles på en afkølet kage, fryses i chokoladeforme eller gemmes i køleskab, hvor den bliver stivere natten over.

God fornøjelse!

Find mere inspiration i mit

☆ OPSKRIFTSREGISTER ☆


onsdag den 5. marts 2014

Citron kokostoppe - LCHF

En kollega havde for nylig citron kokostoppe med på arbejde. De var ikke sukkerfrie, så jeg smagte dem ikke, men jeg satte mig for at lave dem i en low carb version, for de blev nærmest rost til skyerne.

Her er de så i min version. De er bestemt arbejdet værd - og faktisk tager det ikke særligt lang tid at lave dem. Jeg fandt desuden lidt inspiration her i Alt for damerne.
Når man er igang og river skallen på den økologiske citron, breder der sig den skønneste duft af æteriske olier. Allerede her er man "solgt"...

Du bør smage sin dej til, så du opnår en grad af sødme i det færdige reultat, der passer dig, men når først toppene er færdigbagte, så vent med igen at smage, indtil de er helt afkølede og har nået køleskabstemperatur. Når du så sætter tænderne i en top, får du den rigtige smagsoplevelse med kokos, der binder den gode olie og citronsmagen.

Ingredienser til min. 20 stk. kokostoppe:

100 gr. kokosolie (jeg bruger en økologisk med duft og smag)
6 æggehvider
225 gr. kokosmel, den almindelige, grove rasp (den alle kender)
100 gr. Sukrin Gold
6 tsk. RAW Lucuma (købes her)
Skallen af 1 økologisk citron
100-150 gr. mørk chokolade, gerne 85%

Bland de tørre dele.
Smelt kokosolien for svag varme og riv citronskal og bland den revne skal i olien.
Der kan evt. tilsættes 1 spsk. presset citron - men ikke mere, hvis du vil undgå, din dej bliver for våd.
Olien med citronskal og evt. lidt citronsaft hældes i skålen til de tørre dele. Bland godt.
Æggehviderne piskes helt stive og vendes forsigtig med kokosmelblandingen.
På en bageplade beklædt med bagepapir formes min. 20 toppe - brug teske og brug også fingrene til arbejdet.

Bages godt 15 min. med varmluft i en 160 grader forvarmet ovn. Toppene afkøles på bagerist og køles yderligere ned i køleskab, før de dyppes (bundene) i smeltet, mørk chokolade.
Tilsæt evt. en lille tsk. kokosolie til den smeltede chokolade men endelig ikke for meget, da chokoladen ellers bliver for tyndtflydende og et tykt lag chokolade klæder smagstonerne i citrontoppene rigtigt godt.

Dyp bundene godt ned i den smeltede chokolade, så det kommer lidt op af siderne og stil toppene på bagepapir og lad chokoladen størkne (det går lettest på køl).
Toppene opbevares i køleskab eller på frost.
Tips
  • Husk at købe den kokosmel, der indeholder færrest kulhydrater - der er stor forskel!
  • Hvis du ikke har Lucuma pulver, kan det erstattes af lidt mere Sukrin. Smag dig frem!
  • Når du river citronskallen, så sørg for ikke at få den hvide del med - den er bitter.
  • Brug altid helt rene og tørre piskeris og en helt ren skål - og helst ikke en plastskål, når du pisker æggehvider. En plastskål kan - efter nogen tids brug - have dannet sig en fedtet overflade, der ikke helt forsvinder ved opvask og kan hindre, at æggehvider kan. piskes helt stive.

Serveres med en god kop kaffe eller te.
Velbekomme!

lørdag den 1. marts 2014

Kageglasur - muligvis verdens bedste - LCHF

Denne fristende, lyserøde glasur er et hit! Anden beskrivelse behøver den næsten ikke...

Hvis du synes, den minder om en opskrift, du tidligere har set, så er det fordi, ingredienserne til den er præcis de samme, som dem der er i de fyldte chokolader!

Måske bruger du ikke hele mængden som glasur, så derfor får du her et lille glimt af chokoladerne, så du kan lade dig friste og inspirere til at lave et lille hold af dem også:
Ingredienser til Verdens bedste kageglasur:

80 gr. kokosolie (jeg foretrækker den med smag)

200 gr. tempereret flødeost (gerne 70% - eller original Philadelphia)
4 tsk RAW Lucuma pulver (købes her)
3 spsk Sukrin+ (købes her)
8-10 spsk. rødbedesaft (fra sukkerfrie, henkogte rødbeder)

Tips: Lucuma - også kaldet inkaernes guld - kan bl.a. købes her: Viivaa.dk - eller her (Lowcarbstore.dk). 
Undlader du Lucuma, så smag til med ekstra Sukrin.
Rødbedesaften kan iøvrigt erstattes af f.eks. hindbærsaft.

Fremgangsmåde: Kokosolien smeltes for svag varme i en egnet, lille kasserolle. Tilsæt Sukrin+ og Lucuma pulveret og rør flødeosten i. Med et piskeris piskes også rødbedesaften ind i massen.

Vær opmærksom på, at der i glasuren - når den nedkøles - vil dannes små, stivnede kokosoliekrystaller, hvilket kan modvirkes ved jævnligt at omrøre glasuren under afkølingen. Personligt synes jeg ikke det betyder noget, men nu er der gjort opmærksom på "fænomenet".
Brug f.eks. glasuren som pynt og smagsgiver ovenpå fastelavnsbollerne, på dine chokolade-/kokosmuffins eller på vafler og amerikanske pandekager. Find selv på mere - glasuren ér et hit til desserter og bagværk...


Velbekomme...!

lørdag den 28. december 2013

Trøfler alá Mozartkugler - 2. variant

Opskrift på sukkerfrie lowcarb keto trøfler ala Mozartkugler på CDJetteDCs LCHF
Lækre "Mozartkugler"
I en tidligere udgave af mine "Mozartkugler" (trøfler på pind) består trøffelmassen af bl.a. kokos. Da ikke alle er så glade for kokos, har jeg ændret lidt i opskriften og disse delikate og cremede trøffelkugler, alá "Mozartkugler", er nu en realitet - sukkerfrie og med et forholdsvis lavt kulhydratindhold.

De egner sig fortrinligt som den lille treat, der kan ledsage et glas champagne nytårsaften (hvis man tillader sig at skåle nytåret ind i champagne)...!

...Og så ér de da skønne til en god kop kaffe en helt almindelig hverdag, hvis man synes. Men tag dig i agt - de er stærkt vanedannende...!!!

Ingredienser til trøffelmasse (til ca. 40-45 stk. "Mozartkugler"):

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate