tirsdag den 21. april 2015

EVA køkkenkram og fine ting til bordet


Når der skal lidt nyt udstyr til i køkkenet, er gode tilbud kærkomne. Her kommer ét.

Lige nu kan der nemlig opnås 35% rabat på ALT EvaSolo og EvaTrio (klik her for at se og vælge fra det store udvalg) hos KitchenOne.dk.

Rabatten et gældende til og med søndag d. 26.04.2015.

Skulle jeg foreslå en enkelt lækker ting til køkkenet, som jeg selv er glad rigtig for at bruge, må det blive:

EVA TRIO RUGBRØDSFORM PROFESSIONEL

Selv om min form har nogen år på bagen, ser den stadig fin ud. I LCHF køkkenet bager man jo heller ikke ved så høje temperaturer, så måske ligger noget af forklaringen her.
Min Eva er - som brugsanvisningen foreskrev - heller aldrig blevet vasket i sulfo, og jeg opbevarer den faktisk også i den originale kasse, så ja - jeg passer skam godt på den.

Hvis I vil vide lidt om, hvad jeg bruger min rugbrødsform til, så er der her en smule inspiration i form af en række billeder og links til opskrifter:

Nøddepaté

Kernebrød
Skinke- og spinatfyldt ciabattabrød

Dairy-free low carb 'rugbrød"

Lille, hvidt formfranskbrød LCHF style












Dette indlæg indeholder affiliatelinks. Det betyder, at der linkes til produkter, der giver en lille provision til bloggens drift, når du vælger at købe via et klik til den pågældende webshop..
For den støtte, der indirekte ydes til at holde bloggen kørende er jeg mine læsere taknemlig.

/Jette

søndag den 19. april 2015

MADPLAN uge 17 - 2015

Lowcarb keto madplan på CDJetteDCs LCHF

Fik I grillen kørt i stilling i den forløbne uge? På vores matrikel gik det desværre ikke helt sådan, men med ugens menu, skulle vejret gerne tillade, at vi griller mindst en enkelt dag - nemlig imorgen, mandag.
Vejret er jo aldeles forrygende, og hvis ikke vi havde slidt os selv helt ned til sokkeholderne i haven (vi har flyttet 4-5 kubikmeter jord), så var grillen også blevet tændt lørdag, men vi måtte konstatere, at grillristen trængte til en gevaldig forårsrengøring, så det endte med, vi lavede mad indendørs. Nu er risten lagt i blød,...så er vi da i hvert fald næsten klar....

Men sikke en dejlig week-end, vi har haft. Vejret kunne man ikke ønske sig meget bedre. Solen og de udendørs aktiviteter, har givet farve på kinderne, så batteriet er genopladet, og vi er klar til en ny arbejdsuge, er vi ikke? Selv menuen er lagt. Yep - vi ér klar!

Mandag:
Vi griller baconsvøbte kyllingefileter, ramsløgsmarineret, helstegt svinemørbrad og grillpølser, hertil blomkålsris (som svamperisotto) og en tzatziki og lidt salat (som nok bliver en tomatsalat).

Tirsdag:
Flæskesværspanerede karbonader med hvidkålspasta og letdampet broccoli samt tzatziki (og salat, hvis der er mere) fra mandag.
Opskrift på bacon Cheeseburger suppe


Onsdag:
Spicy Bacon Cheeseburger Soup og hertil/heri ekstra fyld (rester af hvidkålspasta og broccoli fra tirsdag). Hvis det bliver for varmt til suppe, griller vi en hakkedrenge istedet! Og gær det dét, så skal vi have grillost med chili til. Det er en ny variant fra Taverna, jeg har købt i Netto.

Torsdag:
Vi spiser rester og "rugbrød" (har et skivet kernebrød på frost at tage fra).

Fredag:
Fyldte snackpeberfrugter med hurtigrørt flødeostesauce samt grøntsagsmix i Actifry (eller bønnefritter med bacon).

Lørdag:
Laksepirogger med spinat (opskrift følger - men nok ikke inden lørdag. Henviser derfor til oksekødspiroggerne). Hertil skal vi nok bare have en stor, grøn salat med stykker af smørristede grønne asparges og ramsløgsmayo, (hvori der evt kan røres lidt fløde for at få en mere flydende dressing). Hvis jeg når det, laver jeg en stor portion coleslaw (til flere dage!)

Søndag:
Hvis der er flere laksepirogger, bliver de forretten - med lidt salat som bund! Hovedretten bliver krydrede kyllingedeller med broccolimos og coleslaw.

Håber med ugens madplan at have bidrager med lidt inspiration!

Ønsker alle en dejlig og solrig uge, hvor udendørs aktiviteter kan dyrkes.

Hjemme hos os er der stadig en del havearbejde! Trillebøren skal nemlig holdes kørende den kommende uge - nu med sand, så vi kan få lagt de sidste fliser og afkantet bedene, vi er ved at anlægge. Arbejdet kommer til at strække sig hen over næste week-end også, men så skulle vi gerne snart kunne se det færdige resultat!

Vil du læse mere?...
...Husk, du kan følge mig på facebook her. Jeg deler siden med KC, som har mange spændende ting at berette om. I disse dage rapporterer han fra sit ophold i Jerusalem, hvor han også viser nogen af de spændende madvarer og måltider, han får dernede.

mandag den 13. april 2015

Chiakiks eller chiaknækbrød? When in doubt, ask the audience!

Er vi ude i en kiks eller taler vi knækbrød. Ja, det spørgsmål har jeg også stillet mig selv, men nu har jeg vedtaget, at vi kalder disse knasende, små stykker for kiks, selv om de kan knækkes fra hinanden, som knækbrød skal.
Man kunne også have spurgt in plenum, om vi kan kalde disse for kiks eller knækbrød, men det fordrer jo, at I allesammen bager dem først...


Egentlig er de blevet til, fordi jeg i mit forråd havde lidt for meget sesammel, og sesammel er ikke den meltype jeg holder allermest af - og her er det smagen, jeg ikke helt kan forliges med. Men bruger man kun en mindre andel i en brøddej, synes jeg, det går, og netop derfor er min konklusion på min testbagning af disse kiks - eller knækbrød, om man vil - at de hverken smager for meget eller for lidt af sesammel, så de er godkendt og kan få lov at få en plads i mit opskriftsregister.

Bag nu endelig ikke kiksene for mørke, så pas på med varmen og husk, at ikke alle ovne bager ens!

Jeg lover jer, at jeg også skal prøve dem med lidt sød smag og vanillepulver tilsat, for måske har de potentiale som Mariekiks, og bliver de ikke som Mariekiks, må jeg begræde forsøget og kalde dem tudekiks... Fik I den?



Chiakiks eller -knækbrød, 2 bagepladefulde:

1 1/2 dl. affedtet mandelmel  (køb evt. her)
1 dl. affedtet sesammel (køb evt. her)
2/3 - 1 dl. chiafrø (køb evt. her)
1 1/2 dl. solsikkekerner
1 dl. hørfrø (jeg har her brugt de gule, som kan købes her)
2 1/2 spsk. HUSK loppefrøskaller (køb evt. her)
2 tsk. Herbamare urtesalt (køb evt. her)
4 dl. vand
1 dl. fløde 38%
Alle tørre ingredienser kommes i en skål og overhældes med vand og fløde.
Det hele røres godt sammen, og dejen lader du trække i den tid, det tager dig at beklæde 2 bageplader med bagepapir, tænde ovnen på 160 grader varmluft og skære en stor (gerne 8-liters) frostpose op, så du har et stykke plast, der som minimum er på størrelse med en bageplade.

Dejen fordeles på de 2 bageplader og jævnes lidt ud med en dejskraber eller de bare hænder.

Den opskårne frostpose lægges over dejen, og med en kagerulle fordeles den tyndt og jævnt (du kan også presse med en bradepande istedet).

Plastposen fjernes forsigtigt ved at trække den modsat tilbage. 

Plasticdækket kan sagtens bruges til næste pladefuld dej.

Skær riller i dejen, så kiks i passende (små) stykker aftegnes. Jeg bruger en kagespade eller et pizzahjul til formålet.



Bagepladerne stilles i den 160 grader forvarmede ovn og kiksepladerne bages med varmluft i knap en time.

Dæmp herefter varmen til 100 grader og tag pladerne ud for at fjerne bagepapiret og knække (eller skære, hvis pladerne stadig ikke er helt sprøde) stykkerne fra hinanden.

Læg dem på en bagerist og lad dem tørre i ovnen i ved de 100 grader yderligere ca. 30 minutter. Hvis du ikke skal bruge ovnen herefter, kan du også - efter at have slukket ovnen - lade risten med kiksene stå og tørre yderligere ved restvarmen. Så er du i hvert fald sikret et helt sprødt resultat.

Kiksene opbevares bedst i tætsluttende kagedåse.



Kiksene er gode til fede oste som f.eks. Brie eller Camembert. Og - hvis du er til de blå oste - en fuldfed Danablu 60%.

Det samme er nu også mine mandelmelsknækbrød, som du kan finde opskriften på her.

Velbekomme!








Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

søndag den 12. april 2015

MADPLAN uge 16 - 2015


Så er det tid at gøre status over sidste uges MADPLAN. Holdt den mon? Ja, delvist, men mit impulsive hjerte løb nu nu alligevel af med mig, så en enkelt dag fik vi ikke serveret helt det samme, som vi havde planlagt. Heller ikke bollerne blev bagt, men skidt med det, for istedet fik jeg lavet mig en ny slags kiks/knækbrød med chiafrø. Opskriften på disse kiks rammer bloggen i løbet af ugen - så følg med, for de ret gode og dejligt sprøde.

Nu prøver vi igen med en plan for ugen, for vores indkøbslister blev nok en kende mere strukturerede, og vi har heller ikke været i tvivl om, hvad vi nu skulle finde på at lave til aften. Altsammen stod det jo på madplanen.

Mon ikke en ugentlig madplan giver lidt mindre stress i hverdagen. Jeg satser og prøver igen...

Mandag:
Lady og vagabonden med squashgetti og hjemmelavede, krydrede kødboller (har dem i fryseren).

Tirsdag:
Proteinpasta med laks i cremet flødesauce. Hertil en grøn salat med Grana Padano i høvlede flager (brug ostehøvl).

Onsdag:
Frikadeller med squashgetti og sukkerfri rødkål. Hertil resten af salaten fra tirsdag.

Torsdag:
Skiveskårne mini hørfrø-"rugbrød" (har dem i fryseren) med lunede frikadeller og sukkerfri rødkål (rester fra onsdag), diverse pålæg og lidt lækker ost.

Fredag:
Burgere bestående af grillede oksekødsbøffer med spejlæg og cheddarost i - enten som de er eller i MAXI burgerboller. Hertil diverse salat og enten ramsløgsmayo eller chilimayo.

Lørdag:
Håber på godt vejr, for vi skal i haven, og så griller vi til aften! På grillen skal der marineret kylling på spyd, halloumi og - hvis jeg når at lave den - en lille Bacon Explosion. Tænker, at vi skal have bønnefritter til - og resten af kryddermayoen fra fredag eller en skøn aïoli som dip (som jeg tænker, jeg laver engang i løbet af ugen, fordi jeg også skal bruge mayonnaise til f.eks. chilimayoen.
Bearnaisesaucen springer vi nok over - man kan ikke nå det hele!
Måske skal vi have hjemmelavet is til dessert.

Søndag:
Vi spiser ude.

I den kommende uge skal vi i haven. I hvert fald i week-enden. Vi har nemlig bestilt en container til jord og får vist af den vej noget af vores motion. Der skal graves ca. 5 kubikmeter jord af, som skal lastes og køres i trillebør. Og det er altså et temmelig langt stykke vej at køre med trillebøren fuld af tung lerjord fra haven og langs huset og ud til containeren, så det bliver nok med god appetit, vi kommer til at sætte os til bords.

Fredag har jeg en feriedag, så der bliver forhåbentlig også lidt tid til afslapning og fordybelse, som måske kommer til at bestå i lidt ekstra madlavning og tests af opskrifter, så der kan komme mere nyt på bloggen. Det kunne jo tænkes, jeg skal have gang i ismaskinen. Is til dessert lørdag aften lyder da ikke dårligt, vel?

Ønsker alle mine læsere en skøn uge.

Ramsløgsmayo - for sjælen og for ganen - easy peasy, cheap and healthy

Opskrift på ramsløgsmayonnaise på CDJetteDCs LCHF

Ramsløgsmayo er det nye sort. Altså hvis I spørger mig.
Den ramsløgspesto jeg her først på sæsonen har fremstillet, er ret kraftig i smagen, og med en opblanding med mayonnaise, bliver den mild og rund og anvendelig tilbehør til alt tænkeligt. Og er det en dressing, jeg står og mangler, ja så får ramsløgsmayoen lige en sjat fløde, så den bliver mere flydende. Simple, easy, cheap and healthy.

Det er lige før, jeg ikke kan være bekendt at kalde det en opskrift, men nu er jeg flere gange blevet spurgt, hvordan jeg laver min ramsløgsmayonnaise, og så ér det faktisk meget smart at kunne henvise her til bloggen.

Ramsløgsmayonnaise:

mandag den 6. april 2015

MADPLAN uge 15 - 2015


Det er med en dirrende fornemmelse, at jeg offentliggør min første madplan. Faktisk er jeg slet ikke sikker på, at planen kommer til at holde, for vi er i min familie temmelig impulsive, hvad angår indkøb og aftensmad.
Det er ganske vist besparende (i tid og penge) og derfor en rigtig god idé at handle ind til flere dage af gangen, men jeg vænner mig nok aldrig helt til hverken at udføre planen til fulde eller at handle ind til så mange dage. Well..., nu får I altså mit første, spæde forsøg på at være lidt mere strukturet udi madlavningen, og så må vi se, hvordan det går.

Here it goes:

Mandag (rester fra påskefrokosten):
Tunsalat med torskerogn på skiveskårede mini"rugbrød". Hertil rejer og grønt.
Røget laks med kogte (påske)æg og ramsløgsmayo (en dip/dressing, der er rørt af lige dele ramsløgspesto og mayonnaise).
Leverpostej med bacon
Diverse pålæg med ægge-/karrysalat

Tirsdag:
Farseret svinemørbrad med baconflet. Hertil bønnefritter med fetadip samt en grøn salat.

Onsdag:
Stegte laksefiletter med smørdampet broccoli og rester af fetadip og grøn salat.

Torsdag:
Æggekage med bacon, ramsløgspesto og diverse rester.

Fredag:
Hakkebøf med hvidløgssmør (har det i fryseren) eller grillede græske bøffer med blomkål i fetafløde og naturligvis tzatziki og lidt grønt.

Lørdag:
En stor bøf med blomkålsfritter a là Pommes Duchesse, bearnaisesauce og coleslaw med spidskål.
Lørdag skal TEXIE's bedste frallor iøvrigt bages ( - det er bollerne, der ses på billedet øverst).

Søndag:
Fathead pizza med bresaola og ramsløgspesto. med en sidedish af coleslaw (rest).

Efter vejrudsigterne at dømme, skulle vi få pænt forårstemperaturer, så det er bare om at komme ud og lede efter de ramsløg. Her hos os er vi gået i haven, har luget ukrudt og gødet græsplæne og frugttræer.

God fornøjelse med det hele.

Ønsker alle en rigtig dejlig uge.

søndag den 5. april 2015

Påskeæg med hanekam

Solen skinner, det er påskedag, og her emmer af fred og ro.
Måske skyldes det sidste, at klokken ikke er mere end 6:50, og at jeg er den eneste i husstanden, der har forladt den varme dyne...

Igår valgte jeg at holde mig en digital fridag og hellige mig familien. Vi hyggede os med en forholdsvis traditionel påskefrokost, så det var ganske nemt at holde LCHF stien ren, selv om jeg er den eneste i familien, der reelt spiser lowcarb.

Jeg skal spare jer for links til diverse opskrifter i denne omgang, for målet med dagens blogpost er såmænd "bare" at ønske jer en fortsat god påske.
Jeg har nydt den digitale fridag. Prøv det - det er frigørende! Og vend så tilbage og følg med her på bloggen, for jeg lover jer flere opskrifter i løbet af foråret.

Påskeæg med hanekam som garniture og pynt til påskefrokosten

Et lille glimt fra min påskefrokost får I her i form af disse æg, der i sandhed fik en kort karriere som "påskeæg", inden de måtte lade livet og lægge hoveder til som garniture.

Hanerne i midten er - som det nok ses - hønseæg, der hver har fået en hanekam af tynde gulerodsskiver med udskårne takker. Et lille næb af gulerod har de også fået sig - og øjne af sorte sesamfrø. Nemt, hurtigt og dekorativt - og til moro for gæsterne.

Med disse ord, ønsker jeg alle mine læsere en fortsat god påske.

De bedste hilsener fra Jette DC.

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate