Viser opslag med etiketten julebagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julebagning. Vis alle opslag

søndag den 12. november 2017

Smørbagte chokoladecookies uden mel og tilsat sukker

LCHF chokoladecookies uden tilsat sukker og mel
Når vi nærmer os julemånededen, er det rart at kunne forberede lidt mundgodt - heriblandt julesmåkagerne. Hvor vidt man betragter chokoladecookies som hørende julen til, tilkommer ikke mig at vurdere, og hjemme hos os er det reelt set første gang, at netop denne slags småkager bliver bagt til jul. De egner sig fortrinligt til en god kop eftermiddagskaffe, og når gæsterne ringer på døren, er det rart af have lidt i gemmerne, hvis der skal lowcarb bagværk på kaffebordet.


Jeg har taget afsæt i min opskrift på sprøde pebernødder, og med et par småjusteringer og selvfølgelig den skønne, mørke chokolade, er restultatet en fuld kagedåse med de skønneste chokoladecookies.
Der er hverken brugt nødder, nellike eller appelsinskal, men disse ting kan man sagtens tilsætte, hvis man synes, og dermed opnår man den skønneste duft af jul under selve bagningen.
Lowcarb sukkerfrie julesmåkager bagt uden mel. Opskrift fra CDJetteDCs LCHF

fredag den 9. december 2016

Lowcarb pebernødder uden mel og sukker

Jette DCs lowcarb pebernødder uden mel og sukker

Julen står for døren, som man siger... - og det gør julebagningen også. 1. søndag i advent faldt (igen) iår inden vores indtræden i selveste julemåneden, så jeg har været igang med de fineste julesmåkager dekoreret med Royal Icing glasur - og nu også pebernødderne. Går jeg igang med vanillekransene også, har jeg tænkt mig at afprøve opskriften med mandelsmør istedet for peanutbutter.

Om 2 pladefulde pebernødder rækker hele december ud, får vi se. Gør de ikke det, er det heldigvis hurtigt at samle en ny portion dej, og det gode ved pebernøddedejen her er, at den kan lægges i fryseren til senere brug, når bare den først er trillet til små pølser/stænger. Er du den, der ikke kan holde snittene af kagedåsen, kan det være fordelagtigt at have dejpølserne liggende på frost og kun tage op og bage en mindre portion af gangen.

søndag den 4. december 2016

Vanillekranse og peanutbutter cookies

Småkager uden mel og sukker - i den liberale ende af LCHF skalaen

Peanutbutter vanillekranse | vaniljekranse på CDJetteDCs LCHF (Opskriften er udgivet første gang nov. 2015)

Er du klar til sprøde småkager? Det kan næsten være lidt overrumplende, hvis man i en længere periode eller årrække har spist lowcarb og ikke har sat tænderne i sprøde kager, men nu er de her, de glutenfrie, sprøde småkager uden sukker og mel. Du bestemmer, om de skal formes som vanillekranse eller blive til almindelige cookies, der f.eks. kan erstatte kammerjunkerne, du måske har savnet til koldskålen.

Peanutbuttercookies med en mild smag, egnet som kammerjunkerne til koldskålen

Egentlig havde jeg ikke til hensigt at bringe opskriften, fordi jeg synes, den indeholder for meget peanutbutter (som i min optik og med LCHF brillerne på ikke er en ægte LCHF-ingrediens), men spiser man liberal lowcarb og iøvrigt ikke af anden årsag (eksempelvis for at undgå allergener) udelukker jordnødder fra kosten, så har vi her at gøre med en fuldtræffer af en lækker peanutbutter cookie.

Sukkerfri Royal Icing glasur med æggehvide

LCHF julebag med sukkerfri Royal Icing Sukringlasur




























Har du prøvet at dekorere kager som f.eks. muffins, fastelavnsboller, julesmåkager eller nytårskransekagen med en Sukringlasur? Hvordan var resultatet? Syntes du, Sukrin efterlod den velkendte kolde smag i din mund? Den kan du nok ikke helt undgå, men du kan godt lave en glasur, der fornemmes mindre kold, og som kommer "den rigtige" nær, hvis du laver en Royal Icing, og den har jeg lavet en opskrift på.
Du kan godt finde frem til den, hvis du søger opskriften på min kransekage frem (der ligger et søgefelt til højre), men jeg synes, at opskriften på Royal Icing fortjener sin egen side, så det har den hermed fået.

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate