Når vi nærmer os julemånededen, er det rart at kunne forberede lidt mundgodt - heriblandt julesmåkagerne. Hvor vidt man betragter chokoladecookies som hørende julen til, tilkommer ikke mig at vurdere, og hjemme hos os er det reelt set første gang, at netop denne slags småkager bliver bagt til jul. De egner sig fortrinligt til en god kop eftermiddagskaffe, og når gæsterne ringer på døren, er det rart af have lidt i gemmerne, hvis der skal lowcarb bagværk på kaffebordet.
Jeg har taget afsæt i min opskrift på sprøde pebernødder, og med et par småjusteringer og selvfølgelig den skønne, mørke chokolade, er restultatet en fuld kagedåse med de skønneste chokoladecookies.
Der er hverken brugt nødder, nellike eller appelsinskal, men disse ting kan man sagtens tilsætte, hvis man synes, og dermed opnår man den skønneste duft af jul under selve bagningen.
Viser opslag med etiketten småkager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten småkager. Vis alle opslag
søndag den 12. november 2017
Smørbagte chokoladecookies uden mel og tilsat sukker
Etiketter:
appelsinskal,
citron,
cookies,
fiberfin,
Fibersirup,
HUSK frøskaller,
julebagning,
julemad og julegodter,
mandelmel,
mørk chokolade,
nellike,
proteinpulver,
smør,
småkager,
sukrin,
WPC100
fredag den 9. december 2016
Lowcarb pebernødder uden mel og sukker
Julen står for døren, som man siger... - og det gør julebagningen også. 1. søndag i advent faldt (igen) iår inden vores indtræden i selveste julemåneden, så jeg har været igang med de fineste julesmåkager dekoreret med Royal Icing glasur - og nu også pebernødderne. Går jeg igang med vanillekransene også, har jeg tænkt mig at afprøve opskriften med mandelsmør istedet for peanutbutter.
Om 2 pladefulde pebernødder rækker hele december ud, får vi se. Gør de ikke det, er det heldigvis hurtigt at samle en ny portion dej, og det gode ved pebernøddedejen her er, at den kan lægges i fryseren til senere brug, når bare den først er trillet til små pølser/stænger. Er du den, der ikke kan holde snittene af kagedåsen, kan det være fordelagtigt at have dejpølserne liggende på frost og kun tage op og bage en mindre portion af gangen.
Etiketter:
citron,
fiberfin,
Fibersirup,
fløde,
hjortetaksalt,
HUSK frøskaller,
julebagning,
julemad og julegodter,
kage,
mandelmel,
pebernødder,
proteinpulver,
smør,
småkager,
vanillepulver,
WPC100,
æggehvide
søndag den 4. december 2016
Vanillekranse og peanutbutter cookies
Småkager uden mel og sukker - i den liberale ende af LCHF skalaen
Egentlig havde jeg ikke til hensigt at bringe opskriften, fordi jeg synes, den indeholder for meget peanutbutter (som i min optik og med LCHF brillerne på ikke er en ægte LCHF-ingrediens), men spiser man liberal lowcarb og iøvrigt ikke af anden årsag (eksempelvis for at undgå allergener) udelukker jordnødder fra kosten, så har vi her at gøre med en fuldtræffer af en lækker peanutbutter cookie.
Sukkerfri Royal Icing glasur med æggehvide
Du kan godt finde frem til den, hvis du søger opskriften på min kransekage frem (der ligger et søgefelt til højre), men jeg synes, at opskriften på Royal Icing fortjener sin egen side, så det har den hermed fået.
søndag den 17. juli 2016
Sukkerfri lakridskys 💋
Opskrifter på kyskager uden sukker findes i hobetal. Jeg har forsøgt mig med nogen af dem for at få marengskys, der minder om dem, der bages med sukker, men end ikke eddike - eller for den sags skyld citronsaft og salt og piskning over vandbad - har haft den store effekt, så derfor har jeg valgt at tage afsæt i min egen opskrift, som jeg har udviklet til pavlovabund.
Den indeholder en anelse valleproteinpulver (med smag). Hvis du ikke anser proteinpulver som egnet ingrediens i din diæt, så skal du lede efter en opskrift på marengs et andet sted end her på JetteDCs, for jeg har valgt at bruge det i visse af mine opskrifter, fordi jeg synes, det giver et langt bedre resultat, og en pose proteinpulver er med begrænset forbrug er drøj og varer længe.
Den oprindelige opskrift på min marengs finder du her (sukkerfri pavlova).
Her får du opskriften i en version, der er tilrettet ganske lidt. Du kan - hvis du ikke lige er til marengs med lakridssmag - naturligvis undlade lakridspulver.
onsdag den 29. juli 2015
Sukkerfri shortbread med Fibersirup og proteinpulver
Hvis du har lavet fransk nougat og har den liggende på frost - klar til udskæring - så skulle du prøve at bage et hold småkager af noget af den. Og har du endnu ikke prøvet den franske nougat, så kan det være, du skulle!
Du afgør selv, hvor tyndt du skærer stykkerne til småkagerne ud, men jo tyndere du skærer dem, jo sprødere bliver det færdige resultat. Som du kan se her, er form og facon ikke afgørende, for når først kagerne hæver lidt, bliver de glatte i overfladen og dejligt sprøde og fnuglette.
Opskriften på den franske nougat finder du med et klik her, og når du har lavet den, er du klar til at lave dine proteinsmåkager - eller shortbred, om man vil. Husk, du skal bruge opskriften, hvor æggehvide indgår.
Forhandlingen fra fransk nougat til kager ses på billedet til venstre.
Ingrediensliste til den franske nougat vises nedenfor, så du kan du se, i hvilke netshops, du evt. kan købe dine lowcarb ingredienser, og handler du via mine links, støtter du min side med en lille provisionsandel af købsprisen (som - uanset provisionen - er den samme for dig).
Ingrediensliste fransk nougat:
- Fibersirup clear (køb her) - (eller køb her - eller her)
- WPC100 med f.eks. Jordbær og hvid chokolade eller varianten med vanille (køb her, hvor det lige nu er på bud) - (eller køb her og husk at vælge variant)
- Mandler - eller andre lækre nødder
- Æggehvide
Fremgangsmåde:
- Skær passende (forholdsvis tynde) stykker eller skiver af den franske nougat (se opskriften her)
- Læg stykkerne på bagepapir, som (for optimal sprødhed af kagerne) lægges på bagerist.
- Bag kagerne ved 160 grader, indtil de har fået en let lysbrun overflade. Bagetiden afhænger af tykkelsen på kagerne. De viste har fået 10-12 minutter med varmluft.
- Afkøl kagerne på bagepapiret, indtil de hærder op og opnår den eftertragtede sprødhed.
- Kagerne nydes bedst samme dag men kan efter afkøling også opbevares tørt.
Jeg har ladet et par søde kollegaer prøvesmage, og de var ret begejstrede - selv de, der ellers nyder sukkerholdigt slik og kager til daglig, så vi har bestemt med mere end en døgnflue at gøre her. Prøv dem endelig og smid gerne en kommentar, for hvad tænker du, man ellers ville kunne bruge disse kager til.
Følg med på bloggen og se, hvad jeg finder på, for jeg er overbevist om, at en Tiramisu - sådan en italiensk dessertdelikatesse - f.eks. sagtens vil kunne laves med disse kager som ladyfingers. Forvent derfor intet mindre end en lækker lowcarb Tiramisu, for den kommer!
God fornøjelse med bagningen - håber, I nyder kagerne lige så meget som jeg.
Dette indlæg indeholder affiliatelinks.
lørdag den 13. juni 2015
Småkagedej til sprøde småkager | Mørdej til tærtebunde
Opskriften på disse småkager har ladet vente på sig temmelig længe, fordi jeg har villet forbedre den, men faktisk tror jeg ikke, jeg har smagt lowcarb småkager, der er bedre og overgår disse i sprødhed, så nu slipper jeg opskriften løs.
Der er endnu en vigtig grund til, at du nu finder opskriften her - nemlig den, at dejen indgår i jordbærtærten. Det kan du læse mere om her (klik for at se opskriften).
Jeg gør opmærksom på, at småkagedejen her er min basisopskrift. Skal du bage julesmåkager, kan du med fordel tilsætte ekstra krydderier som f.eks. brunkagekrydderi.
Der har været spørgsmål til brugen og evt. erstatning af Fiberfin i opskriften, men jeg har ved tidligere forsøg konstateret, at Fiberfin virker bedst, så jeg kan desværre ikke anbefale at erstatte ned f,eks. Pofiber - kagerne vil i hvert fald ikke blive de samme.
Småkager - eller mørdej:
70 gr. affedtet mandelmel
125 gr. mandler, malet til mel
40 gr. hasselnøddemel (eller mere hjemmekværnet mandelmel)
30 gr. fedtreduceret peanutmel (eller mere affedtet mandelmel)
30 gr. Fiberfin
100 gr. Zero (eller Sukrin)
1/2 tsk. bagepulver
1 1/2 tsk. vanillepulver
1 tsk. hjortetaksalt
125 gr. saltet smør
2 spsk. citronsaft
3 spsk. fløde 38%
I en skål samles alle tørre ingredienser med koldt eller let blødgjort smør, citronsaft og fløde. Dejen æltes sammen og hviler på køl, indtil den skal bruges. Den må ikke blive for fugtig, men er den for tør, kan der tilsættes lidt ekstra fløde.
Til småkager rulles med kagerullen en klump dej forholdsvis tyndt ud mellem et stykke bagepapir og en kraftig frostpose. Frostposen fjernes forsigtig, og småkager stikkes ud.
Dejen rækker til mindst t pladfulde.
Kagerne flyttes forsigtigt (med paletkniv) over på en bagepapirsbeklædt bageplade og bages ved 160 grader ved varmluft i ca. 20 minutter.
Lad småkagerne køle helt af på egnet underlag, (så de opnår det rette, sprøde knæk) f.eks. køkkenbordet, før de kommes i en lufttæt kagedåse, hvor de opbevares og bevarer sprødheden.
Som med jordbærtærten, kan du vælge også at give dine småkager et lag smeltet, mørk chokolade. Så er vi tæt på en chokoladekiks af den bedste slags!
Ønsker du at lave en jordbærtærte, skal du gemme ca. 150-175 gr. færdig småkagedej. Du kan opbevare dejen i op til 14 dage i lufttæt frostpose i køleskabet. Dejen kan evt. også fryses.
Opskriften på jordbærtærten finder du her.
Dette indlæg indeholder affiliatelinks.
Etiketter:
citron,
fiberfin,
fløde,
hasselnøddemel,
hjemmekværnet mandelmel,
hjortetaksalt,
kage,
mandelmel,
peanutmel,
piskefløde,
smør,
småkager,
sukrin,
vanillepulver,
Zero Erythritolritol
søndag den 21. december 2014
Sprøde pebernødder og julesmåkager - LCHF
Sprøde, ja - og med en smag, der godt kan være sig selv bekendt. Skulle man endelig have noget at indvende, så må det blive mod den let kolde eftersmag, Sukrin kan efterlade - men dominerende er den ikke. Jeg kan godt leve med dette lille minus men tænker også, at man måske - næste gang de bages - kunne driste sig til at reducere mængde af Sukrin en anelse.
Kokossukker bruger jeg ikke af den simple grund, at jeg ikke betragter dette sødemiddel egnet til at indgå i min diæt, men indgår den i din kost, så prøv at skifte Sukrin ud med den.
Pebernødder og julesmåkager
(1 bagepladefuld)
100 gr. mandler med brunt skind
25 gr. affedtet kokosfibermel (køb her)
10 gr. affedtet hørfrømel (køb her)
80 gr. saltet smør
60 gr. Sukrin Gold (køb her), kværnet til melis
2 tsk. vanillepulver (køb her)
1 tsk. ægte kanel (køb her) - (eller her, dén er herlig!)
1/2 tsk. tørret, stødt ingefær (køb her)
1/2 tsk. hjortetaksalt
1 tsk. stødt kardemomme
1 spsk. mandelmælk (prøv evt. med anden mælk, f.eks. kærnemælk)
Mandlerne hakkes først i minihakker og dernæst kværnes de til helt fint mandelmel i kaffekværn. Har du en bedre "maskinpark" end jeg, kan du muligvis springe ét af trinene over.
Sukrin Gold males også i kaffekværnen (jeg har ikke testet en bagning uden først at kværne Sukrin'en - måske giver det et lige så godt resultat).
I en skål blandes nu alle tørre ingredienser.
Den kolde smør skæres i tern og kommes i skålen til de tørre ingredienser. Hak smørret i mindre stykker, og tag nu fingre og hænder i brug og saml dejen. Den ene spsk. mandelmælk blandes i dejen til sidst, så du kan samle den helt. Dejen SKAL være forholdsvis tør, næsten smuldrende - men ikke så tør, at du ikke kan trille små pebernøddekugler mellem hænderne.
Bestem selv, om du udelukkende triller pebernødder af dejen, eller om du - som jeg her har gjort - laver et lille hold småkager af den sidste dej. Til småkagerne trilles lidt større kugler, som trykkes et par gange med en gaffel, så der er dannes "havelåge"-mønster.
Pebernødder og småkager stilles på en bagepapirsbeklædt bageplade og bages ved 150 grader varmluft i 20 minutter. Temperaturen sænkes derefter til 40 grader, og kagerne bages/tørres i yderligere 5-10 min., evt. bare på eftervarmen.
Flyt forsigtigt kagerne fra bageplade til bagerist med paletknivenn. Fortvivl ikke her, kagerne ér stadig bløde, indtil de er helt afkølede.
De afkølede, sprøde kager opbevares i en tætsluttende lille kagedåse. I skrivende stund ved jeg ikke, hvor længe kagernes sprødhed kan bevares. Disse er (i skrivende stund) bagt for 2 døgn siden og er - endnu da - præcis så sprøde, som de skal være.
Er det for tidligt at ønske glædelig jul? Ja, det venter vi med. Både brunkager, jødekager og vanillekranse skal først lige i kagedåsen også...!
Og husk - nej, lov mig, at du også forsøger dig med den hjemmelavede, sukkerfrie marcipan og julekonfekt (klik her for at komme til opskriften) ...og selvfølgelig trøfter alá Mozartkugl (klik for opskrift).
Sidst - men ikke mindst - MÅ du også prøve kokostrøffelkuglerne.
Det er bare om at gå igang - det er slet ikke spor besværligt.
Dette indlæg indeholder affiliatelinks.
Etiketter:
hørfrømel,
julemad og julegodter,
kage,
kardemomme,
kokosfibre,
kokossukker,
mandelmælk,
mandler,
smør,
småkager,
sukrin,
tørret ingefær,
vanillepulver,
ægte kanel
Abonner på:
Opslag (Atom)
