søndag den 11. august 2013

Crispy blomkål - i Actifry - LCHF

Crispy blomkål tilberedt i Actifry CDJetteDCs Actifry LCHF opskrifter


Når man er så heldig at eje en Actifry, har man endnu en (fantastisk) måde at tilberede sine blomkål på.

Og det eneste, der skal gøres er at dele den skyllede blomkål i små buketter. Kun den kraftigste del af midterstokken skæres fra.

Buketterne kører i Actifry'en med en måleskefuld (ske følger med ved køb af Actifry'en) olie og 2 tsk. tacokrydderi i ca. 30 min. - og vupti, en skål blomkålscrisps er klar til servering, f.eks. som snack til en lille skål mayonnaise eller som tilbehør til middagen.
CDJetteDCs crispy blomkål i Tefal Actifry

Når jeg skal bruge tacokrydderi, laver jeg den selv.
Tidligere (d.v.s. før mit eventyr med LCHF) købte jeg færdige blandinger, men nu kan jeg se, at de også indeholder stivelse, så dem holder jeg mig som regel fra.

Jeg har lånt opskriften på en tacokrydderiblanding hos Frk. Sveske:

1 tsk salt
2 tsk spidskommen
½ tsk koriander
½ tsk cayennepeber
½ tsk hvidløgspulver
1 tsk paprika

drys peber



Det originale blogindlæg med krydderiblandingen kan ses på Frk. Sveskes side 
her.

Jeg opbevarer krydderiblandingen i små glas, som er købt for helt små penge. Ja, man kan godt finde nogen fine småting hos Tiger. Glassene passer til en 3- eller 4-dobbelt portion af blandingen ovenfor.

Glassene fås også med låg i andre farver. Hvor længe Tiger fører dem, ved jeg  ikke, men det var i sidste uge, jeg købte mine.

For nu at vende tilbage til Actifry'en og de varmluftsfritterede blomkål, så er de som sagt en dejlig ledsager til middagsmaden.

Her er de serveret med "oksekødsboller med blødende hjerte" (klik her og se opskriften). Og jeg kan love jer, at de smager godt - de er godkendt af hele min familie. Dem vil de fleste kunne lide, også børn.
Crispy Actifrystegte blomkålsbuketter med oksekødsboller LCHF



Velbekomme!





4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Min mor har en actifry - de her må prøves næste gang er besøger hende!!!! De ser alt for gode ud! Haps!

Jette Daugaard Christensen sagde ...

Ja, og det gode ved dem er jo, at Actifry'en bliver anvendt til andet end de pommesfrites, familien (ikke jeg) så gerne vil have. Prøv dem endelig - og hus noget "dyppelse", om ikke andet så noget godt mayonnaise.

Unknown sagde ...

Mine blev meget bløde - skal de være det? De fik 30 min...
Genial opskrift!

Jette Daugaard Christensen sagde ...

Mine bliver sprøde udenpå - ikke voldsomt sprøde - og de skal spises med et samme. Selv om de let bliver bløde, smager de godt - også en rest dagen efter, synes jeg

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate