torsdag den 8. august 2013

Tartebacon - baconskåle med tarteletfyld, LCHF

Så kom der ægte LCHF tarteletter på menuen - og så er de endda både nemme og sjove at lave, især når det lykkes:
Bacon-tartelet med fyld af champignons i gylden flødesauce (klik her for at se opskriften).
Find nogle passende forme i køkkengemmerne. Jeg valgte at "ofre" en silikoneform til høje muffins, men det fortryder jeg nu ikke, for retten her kommer helt sikkert på spisekortet igen.
Der går 6 skiver bacon pr. baconkurv / tartelet. Vær opmærksom på, at de krymper en del under tilberedningen, og hvis de færdige kurve gerne må være lidt højere, end dem jeg her har bagt, så brug 7-8 skiver pr. kurv.
Start med at lægge et par skiver på kryds over bunden af formen og flet derefter enten 2 eller tre rækker baconskiver omkring formen (her er der kun flettet 2 rækker, men baconskiverne kan sagtens skubbes lidt sammen, hvis formene er rimeligt høje).

Formene stilles på bageplade beklædt med bagepapir og bages/steges ved 200 grader indtil de er gyldne. Beregn ca. 20 min.
Afkøler lidt på formene, og gerne også lidt på trækpapir/køkkenrulle mens de stivner helt.

Når de er stabile og sprøde, er de klar til at blive fyldt med tarteletfyld - lige efter smag - f.eks.:

Høns i asparges
Torsk i fløde-citronsauce
Laks i dildsauce eller med spinatstuvning
Scrambled egg med tomat og ostetern (perfekt til brunch)

Ja, der er mange muligheder. Og det allerbedste ved tarteletterne ér, at rester fra gårsdagens middag nemt trylles om til tarteletfyld. Det er netop, hvad der skete med min rest af champignons i gylden flødesauce (klik her for at se opskriften). På toppen blev der endda plads til lidt ristet pølse.

Skriv gerne nedenfor, hvad dit bedste påfund er - hvad fylder DU i dine bacon-tarteletter?
@@@@@@@@@@@@@@@@@@@
@@@@@@@@@
Velbekomme!




2 kommentarer:

Xenia sagde ...

Åh, hvor syndigt! Det er prompte skrevet bag øret til næste gang min bror tigger mig om at lave tarteletter med kylling og grønne asparges, som faktisk var en af mine livretter "før"! :D

Jette DC Christensen sagde ...

Så glæder jeg mig til at høre, hvad I synes. Har du en god opskrift til tarteletfyld, så må du endelig linke til den her :-)

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate