Selv er jeg så priviligeret, at jeg - helt fra jeg var barn - har fået god kål serveret, og jeg siger jer; min mor kan altså lave dejlig mad. Hos hende var de hjemmedyrkede rosenkål et hit, dampede, stegte eller smørdampede.
Og netop rosenkål er da fantastiske - se bare her, hvor de har fået selskab af cherrytomater og en lille håndfuld peanuts:
Disse her har fået en tur i min Actifry, men de kan selvfølgelig også sagtens laves i ovnen eller på en pande.
Til min Actifry har jeg (til 2 portioner) beregnet:
1/2 pose (ca. 500 g.) rosenkål fra frost
1-2 måleskefulde god olie
1-2 tsk tørret estragon
1 tsk. Trocomare urtesalt
125 g. cherrytomater
1 håndfuld usaltede peanuts
(Peanuts kan naturligvis udelades, da peanuts ikke betragtes som en fuldt ud passende LCHF ingrediens.)
Indstil timeren på 20 min. og hæld rosenkål i Actifry'en. Drys med estragon og fordel olien henover.
Start maskinen og lad den køre i de 20 minutter.
Åbn Actifry'en og tilsæt cherrytomater og peanuts. Lad Actifry'en køre yderligere 5 min.
Rosenkål er en dejlig ledsager til f.eks. kalkunbryst med fyld af feta og krydderurter:
Her har rosenkålene fået et godt drys revet Grana Padano ved serveringen. |
...Og kalkunbryst KAN faktisk godt tilberedes, uden at det bliver tørt!
Velbekomme!
2 kommentarer:
Endnu en ret jeg skal prøve i min mors actifry når jeg besøger hende næste gang - jeg elsker rosenkål!
Ja, prøv det - og lad mig gerne vide, hvad du synes :-)
Send en kommentar