Viser opslag med etiketten kokosolie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kokosolie. Vis alle opslag

lørdag den 6. januar 2018

Et godt glas æggelatte og en go' historie

Den bedste opskrift på LCHF æggelatte


De, der kender mig eller har fulgt mig her på bloggen fra dens opstart, vil vide, at LCHF har været min livsstil i godt 2 1/2 år, og først nu er jeg kommet til min første æggelatte!
Say what? Kan det VIRKELIG passe? Yes, believe it or not, den er god nok - jeg har i sandhed ikke kunnet få mig selv til at drikke kaffe med æg. Og trods min søde venindes talrige forsøg på at overtale mig til at prøve, er det aldrig blevet til noget - før nu, forstås.

Kaffeopskrift på LCHF æggelatte med kokosolie

Se lige en gang hvor indbydende Tinas æggelatte ser ud med dens cremede og fløjsbløde skum på toppen - What's not to like?!

Opskriften i dens enkelthed kommer her.

lørdag den 30. september 2017

Amerikanske LCHF guffeligufpandekager

Amerikanske LCHF guffeliufpandekager, de bedste

Tro det eller test selv, så vil du erfare, at disse amerikanske pandekager virkelig er guf for ganen. Selv min datter, som egentlig ikke spiser LCHF, er vildt begejstret for smagen.

Opskriften behøver ikke nogen særlig introduktion for de af jer, som følger mig på min facebookside eller via min facebookgruppe, for faktisk er det opskriften på mine lowcarb æbleskiver, jeg burger til disse lækre pandekager, som egner sig fortrinligt til f.eks. dessert, brunch eller luksus morgenmad søndag morgen.
CDJetteDCs LCHF amerikanske pandekager med WPC

mandag den 24. oktober 2016

Hokkaido græskarvafler som burger- og sandwichbrød

LCHF vafler med græskarpuré

I handelen og ved vejsideboder bugner det lige nu med græskar. Jeg har slet ikke kunnet holde mig tilbage og har gang i flere nye opskrifter med bl.a. Hokkaido. Idag er jeg nået til vaflerne her, som jeg bl.a. har brugt som erstatning for de mere traditionelle lowcarb burgerboller. De er bestemt et godt bud på brødet, du måske mangler om din burger. Hokkaido ligger i kategorien vintersquash og er derfor en liberal LCHF ingrediens.

Måske har du allerede set et billede af disse skønne vafler med græskarpuré, for under opskriften på min hjemmelavede græskarpuré, ligger billedet af burgeren nemlig også. Og blev du fristet, så er det lige her, du skal finde opskriften.


lørdag den 28. november 2015

Bodylab øko kokosolie til Black Friday pris


Hold da op, hvor skal der spares idag, og hvis du ikke allerede har set mit seneste indlæg, så klik her og se, hvilke Black Friday tilbud, du kunne bruge aftenen på at se nærmere på.
Lige nu har jeg spottet, at  min elskede koldpressede, økologiske  kokosolie - i anledning af Black Friday - sælges med en rabat, der ligesom batter. Den koster kun 59,95 kr mod en normalpris på 89,95 kr. for 565 ml.

Det er denne kokosolie (se billedet ovenfor) - og den kan virkelig anbefales. Jeg bruger den i kaffen med lidt fløde eller i en æggelatte - og selvfølgelig i bounties! ...Og - hvis der skal serveres en luksusdessert - ovenpå pandekagerne. Mums!


Slå til idag - inden den bliver udsolgt hos Familie&Liv.dk. Måske kan du også være heldig at få et par flasker Fibersirup (se begge varianter her) med i kurven, for de er nemlig udsolgt i mange fysiske butikker lige nu, mens du faktisk sparer 20% hos Familie&Liv.dk.
Ud over de ekstra gode tilbud på shoppen, er der på alle øvrige varer hele 20% at spare, og dette vilde tilbud varer hele weekenden!

Fibersirup Gold bruger jeg f.eks. ovenpå mine lækre kanelsnegle. Opskriften på kanelsnegle finder du her.

Og vil du bage mine nye, sprøde pebernødder, som jeg endnu ikke har offentliggjort opskriften på, skal du bruge Fibersirup Clear!



Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

lørdag den 21. marts 2015

Fri fragt denne week-end - så skal der bestilles kokosolie




Når der er fri fragt, køber jeg denne kokosolie. Og fri fragt, det er netop hvad vi får denne week-end og frem til d. 23. mars 2015 kl. 10:00 hos Bodylab.dk.


Jeg er ret glad for kokosolien fra Bodylab. Den har en dejlig og mild kokossmag. På billederne er der vist mere af dét, jeg købte sidst, f.eks. fiskeolievitamin D og sødemidlet Zero Erythritol.



Proteinbarer er ikke et egentligt LCHF produkt. Jeg har valgt at prøvesmage dem og købte prøvepakken med 4 forskellige smagsvarianter.



På billedet ses også den IMO (læs her om isomalto-oligosaccharider), jeg har købt men endnu ikke afprøvet. Jeg har tænkt mig at bruge den, når jeg skal lave mine egne proteinbarer. Mere om det, når "projektet" er på plads.

Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

lørdag den 29. november 2014

Introduktionstilbud på økologisk, koldpresset kokosolie


Urtekrams kokosolie er efterhånden blevet en fast bestanddel i mit forråd, og jeg køber gerne 4-5 glas, hver gang der er øko-dage i Føtex.

Nu har jeg imidlertid opdaget et godt alternativ, der ser ud til at kunne konkurrere på prisen - i hvert fald så lange Bodylab kører med introprisen på 59 kr. pr. glas - hvor glassene vel at mærke indeholder 565 ml.

Regner man lidt på dét, giver det ca. 104,42 kr. pr. 1000 ml.

Urtekrams koster - på økodage i Føtex - så vidt jeg husker - 67 kr. pr glas og indeholder 425 ml., altså en pris på ca. 157,65 kr. pr. 1000 ml.

Allerede ved det første glas fra Bodylab er der sparet ca. 30 kr, hvilket svarer til forsendelsesomkostningen, og køber man mere end ét glas, er besparelsen på disse altså ca. 30 kr. pr. glas / pr. 565 ml. i forhold til Urtekrams købt på øko-dagene.

Stol ikke blindt på mine udregninger - tjek selv!

Min egen konklusion er, at jeg skal have handlet hos Bodylab denne week-end.


Der nævnes ikke noget om, hvor længe introduktionsprisen varer ved, så jeg skal have fyldt op, inden prisen stiger til 89 kr. pr. glas (hvilket ser ud til, bliver normalprisen, da denne pris er overstreget, mens introprisen er fremhævet).

Og når så mit forråd er komplet, skal der laves en stor portion Bounties:


...Og helt sikket disse Trøfler alá "Mozartkugler":


...Og til jul, skal disse fyldte chokolader helt klart laves:


Jo, der er nok at bruge kokosolien til.

God week-end til mine læsere.

Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

tirsdag den 19. august 2014

Ristede nødder i Actifry til chokoladepålæg à la Nutella

Actifry ristede hasselnødder

Her til morgen stod "dyret" stadig på køkkenbordet efter gårsdagens madlavning, hvor jeg bl.a. fik blomkålschips (crispy blomkål i Actifry), og så tænkte jeg, at den kunne få lov at gøre endnu en gerning - nemlig at riste hasselnøddekerner.

Hokkaidofritter i Acrifry (eller ovn)


Sæsonen for hokkaidogræskar er gået ind. Den varer fra august til oktober, så nu er det bare om at give den en på skallen - ha-ha - ja, bare gok til den og hvis den lyder lidt hul, er den klar.
Find inspiration her på bloggen og gå i krig med de dejlige retter, hvori græskar indgår.


TIP:  Hokkaidogræskar er lidt tørrere i kødet end andre græskartyper. 
Derfor er den egnet til ovnretter. 
Vidste du forresten, at skrællen sagtens kan anvendes? Hvis du vil have fuld udbytte
af dine hokkaidogræskar, skal du bare skrubbe dem godt. 
Skrællen bliver mør under tilbedningen.

torsdag den 19. juni 2014

Ketchup med hokkaido - LCHF


Idag skulle jeg bruge ketchup, for jeg ville bage pølsehorn. Men ketchup havde jeg ikke lige "på lager" - eller, det vil sige, det havde jeg jo nok, men den, der lige befinder sig i vores køleskab, spiser jeg ikke selv af, for den er fuld af sukker.

Madbanditten har en fin opskrift på ketchup, så den tog jeg udgangspunkt i, men jeg fik lyst til at bruge et stykke hokkaidogræskar for at give ketchuppen lidt fylde og en let sødme ud over den, som den får fra det halve æble og en smule Sukrin. Det havde en fin, delikat virkning.

Havde vi nu ikke i foråret planlagt, at vi ville lægge havefliserne om, så ville jeg have haft mine egne, lækre frilandstomater at lave ketchup af. Men iår har vi ikke haft den sædvanlige plads til plantekasserne, så de ellers så anvendelige tomater har vi måttet undvære - men næste år finder de helt bestemt tilbage til min have, og så skal der laves ketchup på hjemmeavlede tomater og ikke flåede tomater fra dåse. Jeg vil dog sige, at den færdige ketchup fuldt ud lever op til mine forventninger til en delikat og smagsfuld ketchup, så man kan uden problemer bruge dåsetomater, og det er da unægteligt lidt nemmere.

Dette har jeg brugt:

2 ds. flåede tomater à 400 gr.
1 ds. koncentreret tomatpuré à 140 gr.
150 gr. renset hokkaido (dog med skræl - den kan også bruges!)
3 små løg
2 fed hvidløg
1/2 æble med skræl
4 tsk. paprika
1 tsk. krydderpeber
2 tsk. urtesalt
2 spsk. hvid balsamico
2 spsk. olivenolie
Evt. 1-2 spsk. Sukrin+ (køb den evt. her)
Atamon i henhold til flaskens anvisninger.

Løg hakkes og steges bløde (må ikke branke) i kokosolien.
Hakket hokkaido og hakket æble og hvidløg tilsættes og får lov at dampe med et par minutter under omrøring.
Flåede tomater og alle krydderier og balsamico tilsættes og blandingen får lov at simre i en halv til en hel time med låg (min stod en times tid).
Lad tomatblandingen afkøle, før den pureres (jeg brugte stavblender). Olivenolie tilsættes, mens der blendes.
Smages til med Sukrin+ (som også kan udelades, hvis smagen er passende. Jeg tilsatte en enkelt spiseskefuld.
Atamon tilsættes i henhold til anvisningen på flasken. Husk også at skolde dit henkogningsglas og skylle efter med atamon.

Ketchuppen hældes på henkogningsglas. Mængden passer til et 1-litersglas.

Ketchuppen opbevares på køl. Jeg kan ikke sige, hvor lang tid ketchuppen kan holde sig. Det er første gang, jeg har lavet den - men bestemt ikke sidste. Den smager jo henrivende! Og jeg vil næsten tro, at indholdet hurtigt finder vej ud af min flaske, så holdbarheden behøver jeg nok ikke spekulere så meget på, men nu har den i hvert fald fået lidt atamon.

Uh, hvor jeg glæder mig til en ristet pølse eller en burger med min tomatketchup!

Velbekomme!


Fyldte chokolader og fristende fatbombs - sweet treats for my Valentine - sukkerfrie LCHF treats

Opskrift på fyldte Valentines chokolade fatbombs sweet treans på CDJetteDCsLCHF

Sukkerfrie flydte chokolader til din Valentines på CDJetteDCs LCHF

Fristende søde lyserøde fatbombs og fyldte chokolader... Uhmmm... Spis dem selv, forær dem til én, du holder af eller - endnu bedre - vær 2 om at dele dem! De er lavet i anledning af Valentine - og er naturligvis en dejlig treat til enhver anden lejlighed - og til lidt selvforkælelse!

"Avotella" med macadamiaolie - den sunde pendant til Nutella

Rigtigt længe har jeg haft lyst til at lave den såkaldte "Avotella" - en Nutella-lignende smøre-chokolade, men hver gang jeg har haft modne avokadoer liggende, er de blevet brugt til andre skønne formål som f.eks. til guacamole.

Idag skulle så endelig være dagen, hvor min "Avotella" så dagens lys. Og skuffet er jeg bestemt ikke - faktisk nærmest tværtimod!

Med dens indhold af macadamiaolie er den gjort både sundere og smørbar direkte fra køleskabet *)

"Avotella" med macadamiaolie, ca. 425 ml.**):

1 stor, rimeligt moden avocado
(Der er godt 200 gram i den viste - hvilket også fremgår af billedet til venstre, som viser vejningen af avokadokødet)
5-6 spsk. macadamiaolie *)
4-6 spsk. Sukrin Gold
6 tsk. Lucuma (kan erstattes af lidt mere sødemiddel - eller købes her)
1 tsk. vanillepulver
1 spsk. citronsaft (kan erstattes af appelsinsaft)
100-150 gr. mørk chokolade 86% (der er 100 gr. i den viste)
20 gr. kokosolie (1 stor spsk.)

Avocadokødet, citronsaft, macadamiaolie, Sukrin Gold, lucuma- og vanillepulver blendes til en lind og blank masse. Sørg for, at Sukrin'en bliver helt opløst. Du kan godt kværne Sukrin Gold i en kaffekværn først, hvis du vil være helt sikker på, at du ikke får et let knasense slutsprodukt.

Imens du blender avocadomassen, kan  chokoladen smeltes i microovnen sammen med kokosolien. Det er en løsning, jeg bruger, når det godt må gå lidt hurtigere end at smelte chokolade i vandbad eller i chokoladesmelteren. Brug da middel effekt - og lad kun chokoladen lige akkurat smelte!
Hæld lidt af chokoladen i avocadoblandingen ad gangen. Rør/blend ikke for længe, da blandingen ellers kan skille.
VELBEKOMME!
Jeg synes, denne "Avotella" er et rigtigt fornuftigt "take" på smørepålæg, hvis det nu "skal være". Måske endda ovenpå de amerikanske pandekager eller vafler (klik her for opskrift), som tilbehør på LCHF week-endbollerne eller - som her - til de supersprøde mandelmelsknækbrød (klik her for at se den populære opskrift)

Det er muligvis lidt udenfor sæson, men glem ikke, at "Nutella" også er skøn indeni eller ovenpå fastelavnsboller.
Prøv den også på eller mellem lagkagebundene.


*) For macadamiaoliens gavnlige egenskaber, kan jeg anbefale at læse mere hos Mark's Daily Apple: Smart Fuel - Macadamia Oil.

**) "Avotella" opbevares på køl - og meget gerne i et henkogningsglas - eller ét af de tømte glas fra din kokosolie. Den fra Urtekram med 425 ml. passer lige i størrelsen til mængden af den færdige "Avotella".

Noget af min inspiration til dette "søndagspålæg" har jeg iøvrigt hentet her på Samvirke, og senest - men ikke mindst - hos Madbanditten. Macadamiaolien er dog ikke set anvendt før - og hvis den er, er det gået min næse forbi.
Hos Jane Faerber, alias Madbanditten, er en portion til gengæld blevet indfrosset og brugt som is. Dertil er jeg ikke nået, men dét skal da afprøves!

Jeg må nok indrømme, at jeg stadig hælder til smagen af ristede hasselnødder i chokoladecreme à la Nutella (klik her for at se opskriften), men "Avotella" er bestemt et godt alternativ - især fordi den er langt hurtigere at lave. Da macadamiaolien i den grad ligger i den sunde ende af spiseolier sammen med de gode fedtsyrer, som avocado giver os, vil jeg ikke holde mig tilbage for at servere "Avotella" en gang imellem.

Præcist hvor lang tid, "Avotella"'en kan holde sig på køl, ved jeg ikke - op til 8 dage, måske længere, vil jeg tro.

Da jeg selv har spist LCHF - og dermed en sukkerfri kost - i godt et år, har jeg vænnet mig til en smag, der er langt mindre sød, end den de fleste foretrækker. Det er vigtigt at dosere sødemiddel i forhold til smagsløg, og er du ny udi en kost uden sukker, så kan det godt være, du skal have op imod dobbelt mængde Sukrin Gold i din "Avotella" i forhold til den angivne mængde. Bedst er det dog at vænne sig til en knap så sød smag!
Skulle du få lyst tilsat lave flere slags "søndagspålæg", kan jeg foreslå at prøve jordbærmarmelade med chiafrø.

VELBEKOMME!



Se flere forslag til skønne retter  i mit

☆ OPSKRIFTSREGISTER ☆



lørdag den 19. april 2014

God påske med LCHF påskelader - chokolader med cremet fyld

Opskrift på sukkerfrie påskechokolader aka hjemmelavede praliner med fyld på CDJetteDCs LCHF

Hvis I så mit blogindlæg igår, så ved I, at jeg bagte squashkage med valnødder og citronmåneglasur. Jeg fik en smule af glasuren i overskud, så det var jo nærliggende at fylde den i chokoladeform og fryse den ned. Netop glasuren til citronmåne egner sig nemlig supergodt til fyldte chokolader!'

Måske har I allerede set mine Valentineschokolader (med lyserødt fyld)?

De er lavet på præcis samme måde som disse påskelader. 



Ingredienser til påskelader (fyldte chokolader):

fredag den 18. april 2014

Glasur til citronmåne, topping til dessert og fyld til chokolader



I kender nok min lyserøde kageglasur - ellers kan I finde den her (kageglasur - muligvis verdens bedste). Den bruger jeg som frosting til kager, desserttopping og til fyldte chokolader.

Citronmånen kræver nu engang en gul og langt syrligere glasur, som desuden også komplimenterer squashkagen rigtigt godt. Og bruger du ikke hele portionen, kan der nok lige blive til et lille hold fyldte chokolader.


Ingredienser til citronmåneglasur:
60 gr. kokosolie (jeg foretrækker den med smag)
200 gr. tempereret flødeost
(gerne 70% - eller original Philadelphia)
4 tsk RAW Lucuma pulver (kan købes her - klik)
4 spsk Sukrin+ (kan købes her)
Friskpresset saft fra 1 citron
Evt. fintrevet citronskal (øko)
1/4-1/2 tsk. gurkemeje

Tips: Lucuma - også kaldet inkaernes guld - kan bl.a. købes her: Viivaa.dk - eller her (Lowcarbstore.dk).


Undlader du Lucuma, så smag til med ekstra Sukrin.





Fremgangsmåde: Kokosolien smeltes for svag varme i en egnet, lille kasserolle. Tilsæt Sukrin+ og Lucuma pulveret og rør flødeosten i. Citronsaft og gurkemeje piskes ind i massen. Hold lidt igen med gurkemejen - farven kan hurtigt komme til at virke lidt for voldsom og karrygul efter afkøling af glasuren.

Vær opmærksom på, at der i glasuren - når den nedkøles - vil kunne dannes små, stivnede kokosoliekrystaller, hvilket kan modvirkes ved jævnligt at omrøre glasuren under afkølingen.


Glasuren kan straks fordeles på en afkølet kage, fryses i chokoladeforme eller gemmes i køleskab, hvor den bliver stivere natten over.

God fornøjelse!

Find mere inspiration i mit

☆ OPSKRIFTSREGISTER ☆


onsdag den 5. marts 2014

Citron kokostoppe - LCHF

En kollega havde for nylig citron kokostoppe med på arbejde. De var ikke sukkerfrie, så jeg smagte dem ikke, men jeg satte mig for at lave dem i en low carb version, for de blev nærmest rost til skyerne.

Her er de så i min version. De er bestemt arbejdet værd - og faktisk tager det ikke særligt lang tid at lave dem. Jeg fandt desuden lidt inspiration her i Alt for damerne.
Når man er igang og river skallen på den økologiske citron, breder der sig den skønneste duft af æteriske olier. Allerede her er man "solgt"...

Du bør smage sin dej til, så du opnår en grad af sødme i det færdige reultat, der passer dig, men når først toppene er færdigbagte, så vent med igen at smage, indtil de er helt afkølede og har nået køleskabstemperatur. Når du så sætter tænderne i en top, får du den rigtige smagsoplevelse med kokos, der binder den gode olie og citronsmagen.

Ingredienser til min. 20 stk. kokostoppe:

100 gr. kokosolie (jeg bruger en økologisk med duft og smag)
6 æggehvider
225 gr. kokosmel, den almindelige, grove rasp (den alle kender)
100 gr. Sukrin Gold
6 tsk. RAW Lucuma (købes her)
Skallen af 1 økologisk citron
100-150 gr. mørk chokolade, gerne 85%

Bland de tørre dele.
Smelt kokosolien for svag varme og riv citronskal og bland den revne skal i olien.
Der kan evt. tilsættes 1 spsk. presset citron - men ikke mere, hvis du vil undgå, din dej bliver for våd.
Olien med citronskal og evt. lidt citronsaft hældes i skålen til de tørre dele. Bland godt.
Æggehviderne piskes helt stive og vendes forsigtig med kokosmelblandingen.
På en bageplade beklædt med bagepapir formes min. 20 toppe - brug teske og brug også fingrene til arbejdet.

Bages godt 15 min. med varmluft i en 160 grader forvarmet ovn. Toppene afkøles på bagerist og køles yderligere ned i køleskab, før de dyppes (bundene) i smeltet, mørk chokolade.
Tilsæt evt. en lille tsk. kokosolie til den smeltede chokolade men endelig ikke for meget, da chokoladen ellers bliver for tyndtflydende og et tykt lag chokolade klæder smagstonerne i citrontoppene rigtigt godt.

Dyp bundene godt ned i den smeltede chokolade, så det kommer lidt op af siderne og stil toppene på bagepapir og lad chokoladen størkne (det går lettest på køl).
Toppene opbevares i køleskab eller på frost.
Tips
  • Husk at købe den kokosmel, der indeholder færrest kulhydrater - der er stor forskel!
  • Hvis du ikke har Lucuma pulver, kan det erstattes af lidt mere Sukrin. Smag dig frem!
  • Når du river citronskallen, så sørg for ikke at få den hvide del med - den er bitter.
  • Brug altid helt rene og tørre piskeris og en helt ren skål - og helst ikke en plastskål, når du pisker æggehvider. En plastskål kan - efter nogen tids brug - have dannet sig en fedtet overflade, der ikke helt forsvinder ved opvask og kan hindre, at æggehvider kan. piskes helt stive.

Serveres med en god kop kaffe eller te.
Velbekomme!

lørdag den 1. marts 2014

Kageglasur - muligvis verdens bedste - LCHF

Denne fristende, lyserøde glasur er et hit! Anden beskrivelse behøver den næsten ikke...

Hvis du synes, den minder om en opskrift, du tidligere har set, så er det fordi, ingredienserne til den er præcis de samme, som dem der er i de fyldte chokolader!

Måske bruger du ikke hele mængden som glasur, så derfor får du her et lille glimt af chokoladerne, så du kan lade dig friste og inspirere til at lave et lille hold af dem også:
Ingredienser til Verdens bedste kageglasur:

80 gr. kokosolie (jeg foretrækker den med smag)

200 gr. tempereret flødeost (gerne 70% - eller original Philadelphia)
4 tsk RAW Lucuma pulver (købes her)
3 spsk Sukrin+ (købes her)
8-10 spsk. rødbedesaft (fra sukkerfrie, henkogte rødbeder)

Tips: Lucuma - også kaldet inkaernes guld - kan bl.a. købes her: Viivaa.dk - eller her (Lowcarbstore.dk). 
Undlader du Lucuma, så smag til med ekstra Sukrin.
Rødbedesaften kan iøvrigt erstattes af f.eks. hindbærsaft.

Fremgangsmåde: Kokosolien smeltes for svag varme i en egnet, lille kasserolle. Tilsæt Sukrin+ og Lucuma pulveret og rør flødeosten i. Med et piskeris piskes også rødbedesaften ind i massen.

Vær opmærksom på, at der i glasuren - når den nedkøles - vil dannes små, stivnede kokosoliekrystaller, hvilket kan modvirkes ved jævnligt at omrøre glasuren under afkølingen. Personligt synes jeg ikke det betyder noget, men nu er der gjort opmærksom på "fænomenet".
Brug f.eks. glasuren som pynt og smagsgiver ovenpå fastelavnsbollerne, på dine chokolade-/kokosmuffins eller på vafler og amerikanske pandekager. Find selv på mere - glasuren ér et hit til desserter og bagværk...


Velbekomme...!

lørdag den 8. februar 2014

Kylling Enchilada - LCHF

Kylling Enchilada fra CDJetteDCs LCHF køkken

Denne ret er en rigtig efterårstet. Mættende og med en god, kraftig smag. Lav en stor portion, så du har mad til et par dage - eller lav den til dine gæster. Den mætter rigtigt, rigtigt godt. Og så er den iøvrigt velegnet til genopvarmning.

Opskriften får du her:

lørdag den 25. januar 2014

Hjemmelavede Bounty Bars - LCHF week-end treat

Til week-enden skal der måske lidt søde sager på bordet? Og hvad er mere fristende end hjemmelavede treats? Og så endda sukkerfrie og med et forholdsvis lavt kulhydratindhold... Har du ikke prøvet mine hjemmelavede "Mozartkugler" eller mine såkaldte "Fatbombs", så prøv også dem. Idag står den på Bounties, som lige er prøvesmagt sammen med en god kop kaffe. I think I'm in heaven! De smager virkelig himmelsk - faktisk bedre end originalversionen.

Inspirationen til low carb versionen af bounty barerne er dels hentet via billeder og opskrifter fra internettet og dels, fordi en nær kollega flere gange har både vist og fortalt om de fantastiske treats - og endelig også fordi, der sør'me en dag var Bounty'er på dessertbordet i kantinen på min arbejdsplads... - helt igennem low carb/LCHF style. Det var dagens dejligste overraskelse! Tak, søde piger fra kantinekøkkenet!
Og jeg, der ikke har nydt noget sødt af betydning - bortset fra lidt bær i ny og næ - siden jeg lagde kosten om, må indrømme, at min ellers "afvænnede" søde tand fik "lyst til mere", så mit råd vil være, at de hjemmelavede Bounties opbevares (eller skal vi sige forvares) på frost, så en enkelt eller to treats ikke fører yderligere med sig...

Pigerne i kantinen havde iøvrigt brugt en opskrift fra Ude og Hjemme (nr. 2/2014). Det samme har jeg gjort her og har ikke ændret opskriften væsentligt:

Bounties - ingredienser til 15-18 stk:

1 ds. fed kokosmælk, f.eks. Santa Maria Extra Creamy
2 store spsk. kokosolie med smag
3 spsk. Sukrin melis (eller anden Sukrin, fintkværnet i kaffekværn)
20 dråber Stevia Sweet Drops, f.eks English Toffee (kan udelades) / købes her (klik for link) - eller her (link)
150-160 gr. kokosrasp
200 gr. mørk chokolade 86% tilsat 1-2 tsk. kokosolie

Pynt:
Kokosrasp eller frysetørrede bær

Det er vigtigt, at kokosmælken på forhånd har fået lov at stå på køl (minimum et par timer og gerne natten over). Stil dåsen på hovedet, da kokosfløden er tungest og vil gå til bunds og stivne. På denne måde er det nemmere at få den stivnede kokosfløde op uden at skulle rode i bunden af konservesdåsen, når den åbnes. Kokosvandet hældes eller sies fra og gemmes evt. til brug i smoothies eller lign.

Den stive kokosfløde og kokosolie smeltes i en lille kasserolle for svag varme. Sødning tilsættes. (Hvis Sweet Drops - som iøvrigt ikke er i versionen fra Ude og Hjemme - ikke tilsættes, synes jeg, der skal lidt mere Sukrin i blandingen - dog afhængigt af, hvilken Sukrin variant, der anvendes, da de ikke har helt samme sødningsgrad. Smag dig frem til en passende sødlig smag!)

Kokosraspen røres i, og massen får en konsistens som lind grød.

En passende form beklædes med husholdningsfilm, og bountymassen hældes i og glattes ud. Bank evt. formen let mod bordet, så Bounty massen bliver fin og glat og uden lufthuller.

Formen med bountymassen stilles på frost et par timer, så der kan skæres mundrette Bounty bars med en skarp kniv.



De kolde barer kan nu overtrækkes med smeltet, mørkt chokolade tilsat en enkelt eller to tsk. kokosolie. Jo mere kokosolie, der smeltes med chokoladen, des mere tyndtflydende bliver overtrækschokoladen. Overraskende nok går der nemt 200 gr. chokolade til at overtrække barerne med, men så får de også et godt tykt lag chokolade, der giver det helt rigtige "knæk", når man senere sætter tænderne i herlighederne.
Barerne kan enten pensles eller dyppes i chokoladen, eller de kan overhældes ved hjælp en lille ske. Pynten drysses på toppen, og Bountybarerne stilles på køl (på bagepapir eller lign.), indtil chokoladen er helt stivnet.

Nydes med måde (thi-hi, det er bare et godt råd!) - og opbevar dem evt. på frost.

Velbekomme!




📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate