tirsdag den 19. august 2014

Hokkaidofritter i Acrifry (eller ovn)


Sæsonen for hokkaidogræskar er gået ind. Den varer fra august til oktober, så nu er det bare om at give den en på skallen - ha-ha - ja, bare gok til den og hvis den lyder lidt hul, er den klar.
Find inspiration her på bloggen og gå i krig med de dejlige retter, hvori græskar indgår.
TIP:  Hokkaidogræskar er lidt tørrere i kødet end andre græskartyper. 
Derfor er den egnet til ovnretter. 
Vidste du forresten, at skrællen sagtens kan anvendes? Hvis du vil have fuld udbytte
af dine hokkaidogræskar, skal du bare skrubbe dem godt. 
Skrællen bliver mør under tilbedningen.

Idag har jeg lavet hokkaidofritter i min Actifry
De kan også sagtens laves i ovnen!
Til 2 portioner hokkaidofritter bruges:

1/2 hokkaido (skrællet, hvis du synes)
  - selv, om du skal bruge mere/mindre - afhænger selvfølgelig af størrelsen
1-2 spsk. kokosolie uden smag
- f.eks. Cocosa (som vist på billedet ovenfor)
2 spsk. sesamfrø
Krydderier efter eget ønske
- jeg bruger bare Trocomare urtesalt og lidt peber
2 fed hvidløg i skiver

Hokkaidoen renses for kerner og trevler og deles i passende stykker, som kan skæres til "fritter". Har du. - som jeg - et pommesfritesjern, skærer du ensartede "fritter" med det - ellers håndskærer du bare "fritterne".
Actifry'ens timer indstilles til 25 minutter. "Fritterne" hældes i Actifry'en og kokosolien tilsættes.
Lad Actifry'en køre ca. halvdelen af tiden, før du tilsætter hvidløgsskiverne, krydderier og sesamfrø.  Man kan også her tilføje lidt ekstra olie for at få sasamfrø og krydderier til at hæfte sig bedre til "fritterne".

Den manglende sprødhed i hokkaidofritter - i forhold til pommesfrites - synes jeg, at sesamfrøene opvejer ret godt. Og så er jeg iøvrigt vild med smagen af sesamfrø, når bare man ikke forfalder til at "overgøre" det.

Server hokkaidofritter til f.eks. (klik på link for at se opskrift):

Kylling Enchiladas
Bacon Explosion
Saftige hakkebøffer med hemmelig ingrediens
Flæskesværspanerede karbonader
Oksekødsboller med blødende hjerte
Krydrede kyllingedeller
Lasagne
eller blomkål med farsbrød (opskrift følger snarest)

Velbekomme!

Indlæg indeholder affiliatelinks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Når du har tastet din besked og indsendt den, kan den ikke ses her på siden, før den er læst af mig.

Hold øje med siden og få svar.

Mvh. Jette

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate