søndag den 4. december 2016

Sukkerfri Royal Icing glasur med æggehvide

LCHF julebag med sukkerfri Royal Icing Sukringlasur




























Har du prøvet at dekorere kager som f.eks. muffins, fastelavnsboller, julesmåkager eller nytårskransekagen med en Sukringlasur? Hvordan var resultatet? Syntes du, Sukrin efterlod den velkendte kolde smag i din mund? Den kan du nok ikke helt undgå, men du kan godt lave en glasur, der fornemmes mindre kold, og som kommer "den rigtige" nær, hvis du laver en Royal Icing, og den har jeg lavet en opskrift på.
Du kan godt finde frem til den, hvis du søger opskriften på min kransekage frem (der ligger et søgefelt til højre), men jeg synes, at opskriften på Royal Icing fortjener sin egen side, så det har den hermed fået.
Sukringlasur til sukkerfri og lowcarb julebagning på CDJetteDCs LCHF




























De affiliatelinks, der ligger til produkterne, dirigerer dig til en webside, hvor du kan købe dét, der bruges i opskriften. Affiliatelinks er reklame, og det håber jeg, du kan leve med at finde på min side. Vælger du at se nærmere på dekorationspennen - den er super god - så tag også et kig på webshoppens juletilbud her.

Keto opskrift på sukkerfri glasur til lowcarb LCHF

Royal Icing Sukringlasur:

2-4 spsk. Sukrin Melis
1 æggehvide
1-2 tsk. citronsaft
Evt. en lille smule affedtet mandelmel

Rør samtlige ingredienser sammen og justér konsistensen, som skal være som tandpasta.
Glasuren kommes f.eks. i en lille frostpose, hvori der i det ene hjørne klippes et meget lille hul. Du kan også anskaffe dig en dekorationspen fra Lurch - den er helt fantastisk. Jeg har brugt den til at dekorere julesmåkagerne, du ser. Dekorationspennen leveres med 3 tyllemundstykker og købes her.


Se også her:
  • Opskriften på kransekage med Royal Icing glasur finder du her (klik).
  • Opskriften på fastelavnsboller bagt som vandbakkelser og med Royal Icing finder du her (klik).
Sukkerfri glasur på kransekagen til nytår

Keto fastelavnsboller med sukkerfri glasur



God fornøjelse med dekoration af dit hjemmebag. Det går som en leg med denne glasur, som hærder, som den skal indenfor kort tid. Børnene kan også være med, uden at glasuren ender alt for mange forkerte steder 😉.


Sukkerfri specier julesmåkager med glasur LCHF KETO LOWCARB



Ingen kommentarer:

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate