onsdag den 5. marts 2014

Citron kokostoppe - LCHF

En kollega havde for nylig citron kokostoppe med på arbejde. De var ikke sukkerfrie, så jeg smagte dem ikke, men jeg satte mig for at lave dem i en low carb version, for de blev nærmest rost til skyerne.

Her er de så i min version. De er bestemt arbejdet værd - og faktisk tager det ikke særligt lang tid at lave dem. Jeg fandt desuden lidt inspiration her i Alt for damerne.
Når man er igang og river skallen på den økologiske citron, breder der sig den skønneste duft af æteriske olier. Allerede her er man "solgt"...

Du bør smage sin dej til, så du opnår en grad af sødme i det færdige reultat, der passer dig, men når først toppene er færdigbagte, så vent med igen at smage, indtil de er helt afkølede og har nået køleskabstemperatur. Når du så sætter tænderne i en top, får du den rigtige smagsoplevelse med kokos, der binder den gode olie og citronsmagen.

Ingredienser til min. 20 stk. kokostoppe:

100 gr. kokosolie (jeg bruger en økologisk med duft og smag)
6 æggehvider
225 gr. kokosmel, den almindelige, grove rasp (den alle kender)
100 gr. Sukrin Gold
6 tsk. RAW Lucuma (købes her)
Skallen af 1 økologisk citron
100-150 gr. mørk chokolade, gerne 85%

Bland de tørre dele.
Smelt kokosolien for svag varme og riv citronskal og bland den revne skal i olien.
Der kan evt. tilsættes 1 spsk. presset citron - men ikke mere, hvis du vil undgå, din dej bliver for våd.
Olien med citronskal og evt. lidt citronsaft hældes i skålen til de tørre dele. Bland godt.
Æggehviderne piskes helt stive og vendes forsigtig med kokosmelblandingen.
På en bageplade beklædt med bagepapir formes min. 20 toppe - brug teske og brug også fingrene til arbejdet.

Bages godt 15 min. med varmluft i en 160 grader forvarmet ovn. Toppene afkøles på bagerist og køles yderligere ned i køleskab, før de dyppes (bundene) i smeltet, mørk chokolade.
Tilsæt evt. en lille tsk. kokosolie til den smeltede chokolade men endelig ikke for meget, da chokoladen ellers bliver for tyndtflydende og et tykt lag chokolade klæder smagstonerne i citrontoppene rigtigt godt.

Dyp bundene godt ned i den smeltede chokolade, så det kommer lidt op af siderne og stil toppene på bagepapir og lad chokoladen størkne (det går lettest på køl).
Toppene opbevares i køleskab eller på frost.
Tips
  • Husk at købe den kokosmel, der indeholder færrest kulhydrater - der er stor forskel!
  • Hvis du ikke har Lucuma pulver, kan det erstattes af lidt mere Sukrin. Smag dig frem!
  • Når du river citronskallen, så sørg for ikke at få den hvide del med - den er bitter.
  • Brug altid helt rene og tørre piskeris og en helt ren skål - og helst ikke en plastskål, når du pisker æggehvider. En plastskål kan - efter nogen tids brug - have dannet sig en fedtet overflade, der ikke helt forsvinder ved opvask og kan hindre, at æggehvider kan. piskes helt stive.

Serveres med en god kop kaffe eller te.
Velbekomme!

2 kommentarer:

  1. Ser super lækkert ud, Jette. Gælder mig til at prøve 😊 Jeg vil rigtig gerne pin'e denne og mange af dine andre super lækre opskrifter på min Pinterest side men det ser ikke ud til at det et muligt. Ved du hvorfor?

    SvarSlet
  2. Hej Janne,

    Det var da træls, hvis det ikke helt fungerer med Pinterest. Jeg har fundet dine opslagstavler og følger nu den, du har kaldt LCHF. Måske kan du bedre finde mine opslagstavler, nu jeg følger én af dine?

    De gange, du har forsøgt at pinne mine opskrifter, har det da været her fra siden med Pinterest ikonet?
    Mvh. Jette

    SvarSlet

Når du har tastet din besked og indsendt den, kan den ikke ses her på siden, før den er læst af mig.

Hold øje med siden og få svar.

Mvh. Jette

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate