mandag den 17. marts 2014

"Er LowCarbHighFat et vidundermiddel mod livsstilssygdomme, eller endnu en opreklameret indtægtskilde?"

Overskriften her er Signes, så lad mig ganske kort introducere jer for Signe.

Signe går på Gymnasium (samfundsfaglig linie) og er igang med en undersøgelse omkring LCHF og diætens virkning på livsstilssygdomme. Hun arbejder sig frem mod en konklusion på, om Low Carb High Fat er et såkaldt  "vidundermiddel" mod samfundsbelastende livsstilssygdomme (hjerte-/karsygdomme, diabetes mellitus og diverse kræftformer).
Infaldsvinkelen er den biologiske, og Signe fokuserer selv på ketosen som fat-burner.

Derfor får Signe idag lidt plads på min blog, og I er allesammen inviteret med!
I kan nemlig hjælpe Signe ved at besvare et par spørgsmål, som kun tager kort tid at besvare.

Spørgeskemaet åbnes her: 

Low Carb High Fat survey 

(klik her)


Jeg vil gerne appellere til, at så mange som muligt bidrager med besvarelser. Det har jeg naturligvis også selv gjort!


Jeg synes også, I skal se, hvad Signe skriver i sin mail, for her præsenterer hun selv - bedre end nogen - sit udgangspunkt for - og engagement - i  undersøgelsen. Værs'go:


Hej Jette, 
Her har du mit resumé i forhold til blogindlægget:

"Er LowCarbHighFat et vidundermiddel mod livsstilssygdomme, eller endnu en opreklameret indtægtskilde? Dette spørgeskema er baseret på den individuelles vinkel omkring emnet LCHF. Da der er mange forskellige vinkler, vil jeg analysere svarene, for så at kunne drage en konklusion omkring det. Dermed altså sagt, jo flere der svarer jo bedre!"


Signe fortsætter sin mail med lidt uddybende information:

"Jeg vil gerne præcisere min opgaveformulering lidt, måske kender du til nogen gode studier eller bloggere som jeg kan ty til? :-)

Opgaven er opbygget på en redegørende del, en analyserende/sammenlignende del og en vurderende del.
Den redegørende del handler om LCHF's kostfilosofi alment. Hvorefter jeg vil sammenligne DGE's (Deutsche Gesellschaft Für Ernährung) kostfilosofi og sammenligne den med LCHF's. Herefter vil jeg arbejde med de biologiske faktorer, de mest varierende kostråd har på vores krop, både langsigtet og kortsigtet (deriblandt også ketose vs non-ketose). 
Herefter vil jeg analysere (via en kommunikationsanalyse) hvordan medierne fremstiller LCHF for den almene befolkning. Her vil jeg anvende tyske medier, da de lige for tiden har et BOOM af lchf'ere. 
Til sidst vil jeg med fundament i det førhenværende vurdere, om LCHF er et vidundermiddel mod livsstilsygdomme, eller igen bare opreklameret indtægtskilde.

Personligt er jeg ikke i tvivl om min egen mening, da LCHF har været det bedste jeg har gjort for mig i riiiigtig lang tid, og dermed slankede mig 20 kg, kom væk fra PCO syndrom og dermed stoppede mig selv i at få en form for diabetes mellitus og belaste samfundet, både økonomisk og psykisk.

Du kan ikke tro, hvor glad jeg er for, at du har tilbudt det! Det hjælper mig rigtig meget på vej, og jeg tvivler ikke på, at hvis jeg laver et par hand-outs af min opgave, at jeg kan få andre til - i det mindste - at tænke sig om, før de lægger chokoladekiksene i indkøbskurven. 

Du må have en rigtig god aften og rigtig god søndag!
Mvh Signe Clausen"

Hvis du ikke allerede nu har besvaret spørgeskemaet, 

håber jeg, at du vil gøre det nu:

Low Carb High Fat survey 

(klik her).


Det bliver interessant, når Signe vender tilbage med resultater og konklusioner fra undersøgelsen.


Tak for hjælpen!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg håber at undersøgelsen bliver offentlig kendt, det er super at Signe undersøger det. Jeg har selvfølgelig besvaret spørgeskemaet.
kh. Hanne

Anonym sagde ...

Så er skemaet besvaret. Jeg er spændt på resultatet. Har selv spist LCHF i flere år (og blogger om det) og er meget begejstret. Jeg har tabt mig 40 kg på low carb.
Mvh Kathe

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate