mandag den 24. oktober 2016

Hokkaido græskarvafler som burger- og sandwichbrød

LCHF vafler med græskarpuré

I handelen og ved vejsideboder bugner det lige nu med græskar. Jeg har slet ikke kunnet holde mig tilbage og har gang i flere nye opskrifter med bl.a. Hokkaido. Idag er jeg nået til vaflerne her, som jeg bl.a. har brugt som erstatning for de mere traditionelle lowcarb burgerboller. De er bestemt et godt bud på brødet, du måske mangler om din burger. Hokkaido ligger i kategorien vintersquash og er derfor en liberal LCHF ingrediens.

Måske har du allerede set et billede af disse skønne vafler med græskarpuré, for under opskriften på min hjemmelavede græskarpuré, ligger billedet af burgeren nemlig også. Og blev du fristet, så er det lige her, du skal finde opskriften.





Opskriften indeholder reklame i form af affiliatelinks.

Hokkaido græskarvafler - (antal: 8 halve):
Hjemmelavet græskarpuré


200 gr. hjemmelavet græskarpuré med løg (efter denne opskrift)
4 æggehvider
2 æggeblommer
50 gr. smeltet smør
1 dl. fløde 38%
50 gr. affedtet mandelmel
6 strøgne måleskefulde HUSK loppefrøskaller
2-3 spsk. sesamfrø eller 2-3 tsk. blå birkes
1 tsk. bagepulver med vinsten
1 - 1 1/2 tsk havsalt

Dejen til græskarvaflerne
Du kan vælge at piske hviderne for sig, men da det - som du kan se på billedet - er en forholdsvis tyk dej, er det ikke sikkert, det gør en forskel, så jeg foreslår at piske alle ingredienser sammen i en skål.

Brug en fjerdedel af dejen til hver vaffel, hvis du bruger samme vaffeljern, som jeg.
Opvarm vaffeljernet og smør (brug bagepensel) pladerne med smeltet smør og bag vaflerne, indtil de er gyldne og let sprøde på overfladen.

Jeg bruger og er rigtig glad for mit Tefal Snack Collection multijern (vaffelplader følger med, når produktet købes. Det kan købes til en super god pris her, og de ekstra, udskiftelige plader kan også ses/købes her).

Vaflerne afkøles på rist og - med mindre de skal spises med det samme - opbevares vaflerne bedst på køl og opvarmes i ovnen, når de f.eks. skal bruges som brød til burgeren eller som sandwichbrød ell. lign.



Velbekomme!

2 kommentarer:

PennnyLane sagde ...

Mums, det ser lækkert ud! Jeg tænker det kunne også være sjovt at lave en græskar-vaffel i sød version a la pumpkin pie :)
Jeg har også Tefal snack collection - vaffel jernet - elsker bare den maskine!! Den er perfekt til os der spiser LCHF! :)

Jette Christensen sagde ...

Ja, vaflerne kan sagtens laves i en sødere version også, og med de rette krydderier, kan de komme til at smage som honningkager. Not bad,...! Og ja, Tefal Snack Collection er også én af mine ynglingsredskaber i køkkenet ;-)

Iøvrigt har jeg også prøvet at lave en roulade med en dej med græskarpuré, og havde det ikke været fordi den revnede, da jeg rullede den sammen, havde opskriften forlængst ramt bloggen.
Opskriften kommer, når jeg har bagt den igen (for den fortjener at blive bagt igen - mums), men det bliver som lagkage, den bliver lavet næste gang 👍

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate