onsdag den 29. juli 2015

Sukkerfri shortbread med Fibersirup og proteinpulver


Hvis du har lavet fransk nougat og har den liggende på frost - klar til udskæring - så skulle du prøve at bage et hold småkager af noget af den. Og har du endnu ikke prøvet den franske nougat, så kan det være, du skulle!

Du afgør selv, hvor tyndt du skærer stykkerne til småkagerne ud, men jo tyndere du skærer dem, jo sprødere bliver det færdige resultat. Som du kan se her, er form og facon ikke afgørende, for når først kagerne hæver lidt, bliver de glatte i overfladen og dejligt sprøde og fnuglette.


Opskriften på den franske nougat finder du med et klik her, og når du har lavet den, er du klar til at lave dine proteinsmåkager - eller shortbred, om man vil. Husk, du skal bruge opskriften, hvor æggehvide indgår.

Forhandlingen fra fransk nougat til kager ses på billedet til venstre.






Ingrediensliste til den franske nougat vises nedenfor, så du kan du se, i hvilke netshops, du evt. kan købe dine lowcarb ingredienser, og handler du via mine links, støtter du min side med en lille provisionsandel af købsprisen (som - uanset provisionen - er den samme for dig).




Ingrediensliste fransk nougat:
  • Fibersirup clear (køb her) - (eller køb her - eller her)
  • WPC100 med f.eks. Jordbær og hvid chokolade eller varianten med vanille (køb her, hvor det lige nu er på bud) - (eller køb her og husk at vælge variant)
  • Mandler - eller andre lækre nødder
  • Æggehvide

Fremgangsmåde:
  • Skær passende (forholdsvis tynde) stykker eller skiver af den franske nougat (se opskriften her)
  • Læg stykkerne på bagepapir, som (for optimal sprødhed af kagerne) lægges på bagerist.
  • Bag kagerne ved 160 grader, indtil de har fået en let lysbrun overflade. Bagetiden afhænger af tykkelsen på kagerne. De viste har fået 10-12 minutter med varmluft.
  • Afkøl kagerne på bagepapiret, indtil de hærder op og opnår den eftertragtede sprødhed.
  • Kagerne nydes bedst samme dag men kan efter afkøling også opbevares tørt.

Jeg har ladet et par søde kollegaer prøvesmage, og de var ret begejstrede - selv de, der ellers nyder sukkerholdigt slik og kager til daglig, så vi har bestemt med mere end en døgnflue at gøre her. Prøv dem endelig og smid gerne en kommentar, for hvad tænker du, man ellers ville kunne bruge disse kager til.

Følg med på bloggen og se, hvad jeg finder på, for jeg er overbevist om, at en Tiramisu - sådan en italiensk dessertdelikatesse - f.eks. sagtens vil kunne laves med disse kager som ladyfingers. Forvent derfor intet mindre end en lækker lowcarb Tiramisu, for den kommer!


God fornøjelse med bagningen - håber, I nyder kagerne lige så meget som jeg.

Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

Ingen kommentarer:

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate