Viser opslag med etiketten krydderurter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krydderurter. Vis alle opslag

søndag den 21. juli 2019

Whiskysauce - den hurtige - LCHF

CDJetteDCs LCHF opskrift på den lækker hjemmelavede whiskysauce

Whiskysauce med frisk rosmarin og fløde
Hvis uhmmmm!-faktor er den, du leder efter, så har du fundet frem til den rigtige opskrift - især hvis du gerne vil have en opskrift på whiskysauce, der er hurtig at lave, og som ikke kræver de store kundskaber udi saucelavning.
Det store spørgsmål er bare, om du skal lave dobbeltportion, nu du er igang. Svaret er i dette tilfælde et stort nej - med mindre du får mere end 14-15 gæster til bords og dine gæster slubrer sauce til den store guldmedalje. Det ér trods alt en tung sauce (selv om den på ingen måde virker sådan). Spiser du LCHF, er det dog ikke fedtet men kulhydrater, du skal være OBS på, så denne sauce er et oplagt valg til den LCHF spisende når det skal være ekstra godt og festligt.

Den mængde whisky, der kommer i saucen, er man selv herre over, og jeg ved ikke, hvor meget spiritus der skal til, for at det har en reel indvirkning på en LCHF diæt, men jeg spiser i hvert fald selv lystigt af denne sauce, og den er - som sagt - virkelig lækker og smagfuld.

lørdag den 7. juli 2018

Salviepesto - og lidt snyd med basilikum


Til aften skal vi have grillet kylling, og egentlig var det min hensigt at lave kyllingesaltimbocca, men så fik jeg plukket salviebladene og opdagede, at min lille basilikumplante trængte til at blive høstet, og så opstod idéen til denne pesto altså.
Yep - således gik det til, at vi nu skal have pestomarineret, grillet kylling. Vi kunne også bare have spist pesto til, for i virkeligheden synes jeg, pestoen kommer mest til sin ret, når den ikke udsættes for  varme ved tilberedning.

Du kan selvfølgelig lave din pesto uden basilikum - i denne er halvdelen af sa salviebladene som sagt skiftet ud med friskhøstet basilikum. Og ved I have? Det er sundt for min basilikum at blive barberet - så kommer der nye, friske skud til tomatsalaten, vi skal have snart, da mine tomatplanter (frilands) allerede kaster pænt mange tomater af sig.
CDJetteDCs salviepesto med basilikum

Lad os springe ud i opskriften med det samme - den kommer her...

søndag den 19. juni 2016

Ostenade med friske urter - den alternative karbonade


Ostekarbonade ostekrebinetter ostende

Man kan vel knapt kalde en ostefyldt og krydderurtestoppet karbonade for, ja - en karbonade, så nu kalder vi den for en ostenade. Og smager man lidt på ordet ostenade, så mærker man straks, at vi her har fat i noget "snasket" og lækkert, og det er lige, hvad ostenaderne er - overraskende lækre endda. Faktisk havde jeg ikke sat forventningerne til min aftensmad særligt højt - herregud..., det var jo bare en karbonade med "lidt eksta", men "det lille ekstra" viste sig at give det helt rigtige spark til en ellers småkedelig og lidt for dansk karbonade.

So let me present to you...

søndag den 5. juni 2016

Salvie kyllingeruller aka kyllingesaltimbocca

Salvie kyllingeruller som kyllingesaltimbocca, lækker grillmad

Opskrift på grillede kyllingeruller på CDJetteDCs LCHF


For et par dage siden spurgte jeg min facebookgruppe til råds...
Ser I, mit bed med krydderurter bugner nemlig af de skønneste og ret så store "buske" af bl.a. salvie, oregano og timian, og takket være gruppen (LCHF Happy Food), har jeg fået fornyet inspiration til anvendelse af de friske krydderurter. Hvad, I ser på billederne, er således resultatet af den inspiration, mine skønne gruppemedlemmer gav mig. Tak for det, venner!

Oprindeligt ville jeg have lavet saltimbocca, ikke af kalvefilet men af kylling - og da jeg har valgt at distancere mig fra den oprindelige, italienske kalvekødsret, som foreskriver stegning eller dampning i hvidvin og absolut ingen ost og nok heller ikke den række af andre krydderier, jeg har brugt, kan jeg vel dårligt tillade mig at kalde mine kyllingeruller for saltimbocca. Og dog..., for saltimbocca, der er italiensk, betyder vist noget i retning af "springer ind i munden", og jeg er da ikke bleg for at love jer, at mine kyllingeruller i den henseende er fuldt ud "konkurrencedygtige" med alt andet kylling på grill og måske endda med saltimbocca i dens oprindelige version.

mandag den 21. september 2015

Fabrinas tykke pandekage og LCHF MADPLAN uge 39 - 2015

Fabrinas tykke pandekager som lækre LCHF madpandekager eller dessertpandekager
Fabrinas tykke pandekager er blevet afprøvet i køkkenet, både som vafler og som pandekager
Har I også nydt søndagen? Jeg selv blev inspireret til både at lave en skøn basilikum-/persillepesto og til at afprøve Fabrinas tykke pandekager i vaffeljernet...og på panden som én tyk pandekage.

Måske kender I allerede Fabrinas opskrift, men gør I ikke det, så får I den her (jeg synes nu, den fungerer bedst som tykke pandekager.

Vaflerne bliver lidt for bløde og lidt æggede, men det kan måske skyldes, at jeg tilsatte 20 gr. smeltet smør til dejen for at sikre mig, at dejen ikke ville hænge i). Smagen fejler absolut ikke noget, så prøv dem endelig - enten på panden eller i ovnen.
Forvent ikke, de er som almindelige pandekager - det ér de ikke!



Fabrinas tykke pandekage(-r):

lørdag den 15. august 2015

Chicken souvlaki | grillspyd med kyllingefilet og friske krydderurter

Opskrift på Chicken Souvlaki grillspyd på CDJetteDCs LCHF

I år gik sommerferien til skønne Santorini, hvor det græske køkken bød på mange kulinariske oplevelser, heriblandt souvlaki. Ferieminderne holdes i nær erindring, når man i eget køkken laver mad, der minder om den, man til fulde nød i ferien. At vi den seneste uge har haft det dejligste solskinsvejr herhjemme i lille Danmark hjælper også gevaldigt på sommerstemningen og lysten til at leve livet udendørs og grille aftensmaden. Idag regner det desværre, men det har så den fordel, at det har givet mig tid til at få lagt opskriften på nettet, så sig ikke, at regnvejr ikke er af det gode. Krydderurterne i haven har bestemt også godt af en tår vand fra oven.

Jeg er - som det måske fremgår - så heldig at være selvforsynende med krydderurter, så det er stort set kun kød og citron, der skal handles ind, når vi laver souvlaki. Dertil kommer selvfølgelig tilbehøret. Har du ikke adgang til friske urter, kan tørrede også anvendes.


Nogen gange sætter jeg også Halloumi (grillost), stykker af rød peberfrugt og løg på spyddene - især hvis vi en aften springer den grønne salat over. Billederne her afspejler netop variation, så brug, hvad du har i grøntsagsskuffen, når du laver souvlaki - det behøver ikke være kød alene, du sætter på spyddene. Og er der svinekoteletter på tilbud, så kan koteletter (eller andet svine- eller lammekød) såmænd også bruges.

Chicken souvlaki, til 6 personer (eller til 4 + rest til madpakken):

lørdag den 18. oktober 2014

Kantareller i smækker flødesauce med ingefær og krydderurter

Svampesæsonen er forlængst skudt igang, men desværre hører jeg ikke til blandt de, der selv samler svampe - endsige er ekspert på området. Bevares, jeg vil gerne lære at kende forskel på den ene svampeart frem for den anden, og et kursus står såmænd også på ønskelisten.

Som en start, skal jeg have læst dette "Svampeatlas" (klik på linket for at kigge med).

De afbildede kantareller har jeg måttet købe. De er fine, men jeg ville nu nok have nydt min svamperet ekstra meget, hvis jeg selv havde været i naturen for at samle svampe. Det må blive en anden god gang...

Jeg har fået et tip fra en læser, nemlig at svampene bedst renses for jord og urenheder med en blød børste. Her kan en gammel, renset makeupbørste sagtens anvendes. Ja, dét var da er et super godt tip, vi kan bruge til noget - tak til Helle!

Kantareller i flødesauce:

200 gr. rodskårne kantareller
Ca. 35-40 gr. smør
1 dl. fløde 38%
50 gr. Pikant flødeost
2-3 skalotteløg
1 lille stykke frisk ingefær
Friskhakket rosmarin
(Evt. friskhakket timian - kan undlades)
Friskhakket persille
1 spsk. friskpresset citron
1 tsk. Herbamare urtesalt
Friskkværnede rosa peberkorn (eller en peberblanding)

Løgene hakkes fint og steges blanke i smør, imens kantarellerne renses godt. De kan evt. halveres, hvis de er store.
Svampene kommes på panden til løgene.
Hvidløg skæres i tynde skiver (brug ikke hvidløgspresser med mindre du har én, der kan lave fine skiver - som denne Duo hvidløgspresser (kan købes her)). De skivede hvidløg kommes ved svampene.
Ingefær skrælles og rives helt fint (jeg burger dette skønne Microplane rivejern (kan købes her)), krydderurter hakkes groft og blandes i svampecremen. Persillen holdes tilbage.
Citronsaft fordeles over svampene, hvorefter fløde og flødeost tilføres.

Lad saucen reducere i ca. 10 min. ved svag varme - ikke længere. Svampene må ikke blive kedelige og slatne!

Tag panden fra varmen, smag til med urtesalt og friskkværnet peber og drys hakket persille over retten og servér fra panden - eller anret, f.eks. som her - med Hokkaidolasagne (klik her, hvis du vil se opskriften)..

Som frokostret eller forret kan svampene f.eks. serveres på et stykke ristet brød (klik her for at se opskriften på "hvidt brød") og/eller med en god, sprød salat til.

Til julefrokosten - eller ligeså som forret - kan du også servere tarteletter med flødestuvede svampe/kantareller. Klik her for at se opskriften på Tartebacon aka tarteletter.



Inspirationen til svamperetten har jeg fundet her.




VELBEKOMME!

Se mit opskriftsregister for mere inspiration.
Du finder det på en særskilt fane øverst
- eller med et klik her:

☆☆☆ OPSKRIFTSREGISTER ☆☆☆

Du kan også finde mig på Facebook (klik her)

Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

søndag den 28. september 2014

Cremet blomkålssuppe med chili - spicy LCHF efterårssuppe

Cremet blomkålssuppe med chili - spicy LCHF efterårssuppe CDJetteDCs LCHF opskrift

Det er suppetid, og for hvem, der kan lide blomkål, er blomkålssuppe en absolut "must have". Blomkål hører til blandt årstidens grønt og er tilmed billig netop nu.
En blomkålssuppe må gerne smage af noget, så giv den gerne et ekstra spark med chili'en. Jeg bruger her tørrede chiliflager, men erstat gerne med friskhakket, hvis du synes. Husk, at chili bliver stærkere i retten, jo længere den står - og der er forskel på styrken i chili, så dosér forsigtigt og forholdsmæssigt.


Cremet blomkålssuppe (ca.2,2 l. færdig suppe)
:


1 blomkålshoved, befriet for stok (800-900 gr. renset vægt)
3 løg, mellemstore, pillede og groft hakkede
1-2 fed hvidløg

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate