Viser opslag med etiketten salvie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten salvie. Vis alle opslag

lørdag den 7. juli 2018

Salviepesto - og lidt snyd med basilikum


Til aften skal vi have grillet kylling, og egentlig var det min hensigt at lave kyllingesaltimbocca, men så fik jeg plukket salviebladene og opdagede, at min lille basilikumplante trængte til at blive høstet, og så opstod idéen til denne pesto altså.
Yep - således gik det til, at vi nu skal have pestomarineret, grillet kylling. Vi kunne også bare have spist pesto til, for i virkeligheden synes jeg, pestoen kommer mest til sin ret, når den ikke udsættes for  varme ved tilberedning.

Du kan selvfølgelig lave din pesto uden basilikum - i denne er halvdelen af sa salviebladene som sagt skiftet ud med friskhøstet basilikum. Og ved I have? Det er sundt for min basilikum at blive barberet - så kommer der nye, friske skud til tomatsalaten, vi skal have snart, da mine tomatplanter (frilands) allerede kaster pænt mange tomater af sig.
CDJetteDCs salviepesto med basilikum

Lad os springe ud i opskriften med det samme - den kommer her...

mandag den 20. juni 2016

Salatdressing med hvidløg, salvie og oregano


Før det skal handle om dagens lille opskrift på den skønneste dressing med kraftig hvidløgssmag og aromatiske krydderurter, så skal I lige se, hvad jeg skrev i et billedopslag i facebookgruppen LCHF Happy Food igår, for jeg er taknemmelig for at kunne hente friske forsyninger fra mit produktive urtebed:

søndag den 19. juni 2016

Ostenade med friske urter - den alternative karbonade


Ostekarbonade ostekrebinetter ostende

Man kan vel knapt kalde en ostefyldt og krydderurtestoppet karbonade for, ja - en karbonade, så nu kalder vi den for en ostenade. Og smager man lidt på ordet ostenade, så mærker man straks, at vi her har fat i noget "snasket" og lækkert, og det er lige, hvad ostenaderne er - overraskende lækre endda. Faktisk havde jeg ikke sat forventningerne til min aftensmad særligt højt - herregud..., det var jo bare en karbonade med "lidt eksta", men "det lille ekstra" viste sig at give det helt rigtige spark til en ellers småkedelig og lidt for dansk karbonade.

So let me present to you...

søndag den 5. juni 2016

Salvie kyllingeruller aka kyllingesaltimbocca

Salvie kyllingeruller som kyllingesaltimbocca, lækker grillmad

Opskrift på grillede kyllingeruller på CDJetteDCs LCHF


For et par dage siden spurgte jeg min facebookgruppe til råds...
Ser I, mit bed med krydderurter bugner nemlig af de skønneste og ret så store "buske" af bl.a. salvie, oregano og timian, og takket være gruppen (LCHF Happy Food), har jeg fået fornyet inspiration til anvendelse af de friske krydderurter. Hvad, I ser på billederne, er således resultatet af den inspiration, mine skønne gruppemedlemmer gav mig. Tak for det, venner!

Oprindeligt ville jeg have lavet saltimbocca, ikke af kalvefilet men af kylling - og da jeg har valgt at distancere mig fra den oprindelige, italienske kalvekødsret, som foreskriver stegning eller dampning i hvidvin og absolut ingen ost og nok heller ikke den række af andre krydderier, jeg har brugt, kan jeg vel dårligt tillade mig at kalde mine kyllingeruller for saltimbocca. Og dog..., for saltimbocca, der er italiensk, betyder vist noget i retning af "springer ind i munden", og jeg er da ikke bleg for at love jer, at mine kyllingeruller i den henseende er fuldt ud "konkurrencedygtige" med alt andet kylling på grill og måske endda med saltimbocca i dens oprindelige version.

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate