søndag den 22. juni 2014

Bechamel - Mornaysauce - basis LCHF ostesauce


Denne ostesauce er uundværlig - især hvis der skal en hjemmelavet LCHF lasagne på bordet. Husk at halvere opskriften, hvis du laver lasagne af 500 gr. kød, da opskriften er beregnet til f.eks. en lasagne indeholdende 1000 gr. hakkekød

Bechamel ostesauce / Mornaysauce:

2 dl. revet ost (gerne cheddar - osterester kan også bruges)

3 dl. fløde 38%
200 gr. flødeost
4 spsk. Macadamia- eller smagsneutral kokosolie
1/4-1/2 tsk. revet muskatnød
1 tsk. urtesalt (f.eks. Herbamare)
Et drys friskkværnet hvid peber

Varm fløde og flødeost op og tilsæt revet ost, olie og krydderier. Saucen skal ikke koge - blot røres godt sammen, imens osten smelter.

Synes du, det er nemmere at røre en kold bechamel, så kan det også sagtens lade sig gøre at blende alle ingredienserne godt sammen (f.eks. med stavblenderen). Du kan også tage et kig på denne sauce: Nemvejens kolde bechamelsauce.


Opskriften på lasagne finder du her (klik for link til opskriften)

VELBEKOMME!

Se flere opskrifter på saucer og dressinger her:

OPSKRIFTSREGISTER ☆

2 kommentarer:

  1. Tykner den, når den bliver varm? Leder nemlig efter et alternativ til en fløde sovs til "fløde kartofler" lavet med kinaradissen. Synes nemlig ikke fløden tykner uden stiveæsen fra kartoflen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Saucen opfører sig og er i konsistens stort set som den Mornaysauce, man kan købe.
      I "flødekartofler" med kinaradise er der - som du skriver, ikke nogen stivelse til at tykne retten, men med denne sauce vil du nok opnå et bedre resultat end med ren flødesauce.

      Du kan evt. bruge lidt mere ost, end opskriften foreskriver. Det vil også hjælpe lidt.

      Hvis du lader dine "flødedisser" afkøle og opvarme dagen efter, så er saucen nok lidt mere fast.

      Slet

Når du har tastet din besked og indsendt den, kan den ikke ses her på siden, før den er læst af mig.

Hold øje med siden og få svar.

Mvh. Jette

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate