Viser opslag med etiketten Kinaradise. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kinaradise. Vis alle opslag

torsdag den 4. februar 2021

Kinaradise lasagne eller moussaka med quattro formaggio ostesauce

 Kinaradise lasagne eller moussaka med aubergine


Det kan hænde, at man står og mangler en idé til, hvad der skal på bordet til aften. Det var præcis det, der hændte for mig idag, og jeg stod med en nyindkøbt kinaradise - faktisk lidt stor - og den fik jeg brugt det meste af til denne helt specielle og lasagne - eller moussaka, om man vil.
Den indeholder intet mel men er lavet helt fra bunden med den lækreste, tykke ostesauce med bl.a. Danablue.

Normalt ville kartofler indgå i en moussaka og stive retten af, men den mulighed er der ikke med en LCHF-venlig moussaka - med mindre man benytter sig af diverse kulhydratreducerede stivende ingredienser. Det har jeg valgt ikke at gøre her, da jeg synes, det er overflødigt.

Opskriften, jeg har udviklet, får du her. Den indeholder et par affiliate links - også dét, man betegner som reklame - med links til webshops, hvorfra du kan vælge at købe og dermed støtte min side en smule.

Opskrift: Kinaradise lasagne (eller moussaka med aubergine men uden kartofler):

tirsdag den 16. juli 2019

Fløderadiser med bacon - LCHF


LCHF fløderadiser med bacon


Til hakkebøffen søndag aften skulle min familie have ovnbagte kartofler, og det er selvsagt ikke noget for en som jeg, der holder mig på en forholdsvis ketogen LCHF diæt.
Da ovnen alligevel skulle bruges, tænkte jeg, at dagens indkøbte kinaradise kunne blive tilberedt i ovnen, og det kom der - efter megen inspiration fra en gruppe jeg aktivt deltager i på Facebook - disse "flødedisser" ud af.

søndag den 25. januar 2015

Coleslaw med spidskål

Opskrift på coleslaw med spidskål

Gulerødderne er inviteret indenfor i mit køkken - men kun i rå tilstand og i rimelige mængder. I denne coleslaw er de netop med til at give en autentisk mad- og smagsoplevelse.
Rå, danske gulerødder indeholder den forholdsvis beskedne mængde tilgængelige kulhydrater på 6,6 gr. pr. 100 gr. Salaten i sin helhed "absorberer" kulhydraterne fra gulerødderne og giver dig et både velsmagende og mættende tilbehør til hovedretten, hvor det samlede kulhydratindhold holder sig under det - for de fleste - acceptable niveau.
Ønsker du ikke at bruge gulerødder, så bryd med det autentiske og erstat med kinaradise, lidt rødkål eller f.eks. den gode, anvendelige del af et par broccolistokke - de smager ganske fint i salaten!

Coleslaw med spidskål:

500 gr. fintsnittet spidskål (ell. evt. hvidkål)

torsdag den 6. marts 2014

Lynstegt kinaradise i wok - pendant til al dente pasta


Idag får du ikke nogen egentlig opskrift - blot lidt inspiration til anvendelse af kinaradisen i wok eller på pande. 
Med kinaradisen i dine retter får du en næsten al dente oplevelse, som squashgetti har langt sværere ved at levere. Sidstnævnte har tendens til at afgive sin væde til retten og falde sammen ved mødet med den varme ret eller under opvarmning. Sådan er det ikke med kinaradisen - den bevarer sin sprøde karakter.

Lige nu koster en kinaradise på knap en halv meters længde under 15 kr., og en enkelt leverer mad til flere dage, så her er virkelig noget at vinde. 
Du kan enten bruge den, som du ellers ville have anvendt spaghetti eller fettuccine pasta til f.eks. din kødsauce - præcis som du måske gør med squash (til squashgetti) eller hvidkål (til hvidkålspasta) - eller du kan bruge den i selskab med andre grøntsager i en dejlig, mættende wokret.

Om du har en såkaldt spiralizer / spirali betyder ikke så meget, hvis bare du har et mandolinjern eller lign. Så kan du hurtigt få strimlet dine grøntsager.
Af kinaradisen får man lange, spaghettiglignende strimler, når et passende stykke af grøntsagsroden skæres på den lange led på mandolinjernet.

Tip: Kinaradise bør skrælles før brug, da skrællen har en karakteristisk stærk og lidt for pebret / bitter smag. Rå kinaradise smager også godt i den grønne salat og indeholder kun 2,7 gr. tilgængelige kulhydrater pr. 100 gr., jf. www.foodcomp.dk.

Strimlet kinaradise er i godt selskab i wokken med f.eks.:
  • Strimlet snackpeber
  • Strimlet hvidkål
  • Kvarte rosenkål
  • Spirer
  • Lidt løg eller forårsløg
  • Svampe
  • En håndfuld grønne bønner
  • Lidt friskrevet ingefær
  • Og/eller hvidløg
  • Og/eller frisk koriander
  • Tamari
  • En anelse østerssauce
  • Kokosfløde/-mælk (eller evt. alm. piskefløde)
  • Evt. lidt limesaft
  • Næsten al slags kød skåret i wokstrimler - eller evt. skaldyr.
Der må gerne eksperimenteres lidt med forskellige smagsvarianter - og wokretter åbner mulighed for at få brugt de grøntsager, man har liggende og gerne snart skal finde anvendelse for... Med andre ord: Tøm køleskabet - der er sikkert noget grønt, der skal/kan anvendes, som tilmed vil være i godt selskab for kinaradisen.

Lynsteg strimlet wokkød i en egnet olie (eller evt. - som jeg gør - i klaret smør) der tåler kraftig opvarmning uden at branke.
Tag kødet op og svits de strimlede grøntsager let - evt. i yderligere lidt fedtstof, hvis ikke kødet efterlader tilstrækkeligt. Tilsæt kokosfløde eller alm. fløde, fintrevet ingefær, evt. hvidløg og lidt Tamari og/eller ønskede krydderurter, krydderier sammen med det lysstegte kød.
Lad retten simre et par minutter og smag til, også gerne med lidt limesaft.

Brug til slut (når wokken er taget af varmekilden) evt. et par æggeblommer, hvis du - som i den viste ret - ønsker en legeret sauce. Det er ikke noget, der generelt hører wokretter til, men det giver en dejlig, cremet sauce.
Voilà, så er der wok med al dente kinaradise. Velbekomme!

Tip: hvis du vil læse mere om kinaradise, også benævnt japanræddike eller daimon, så kan su læse mere på www.albinusfro.dk (her er også lidt om dyrkningskrav etc., så du - hvis du er heldig at have egen køkkenhave - kan vurdere, om denne afgrøde skal have plads i sin jord næste dyrkningssæson).

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate