Viser opslag med etiketten gulerod. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gulerod. Vis alle opslag

søndag den 31. januar 2021

Gulerodswraps - ikke striks LCHF

Gulerodswraps ikke striks LCHF




























🥕Her får I en opskrift, jeg for længe siden har lagt på Instagram. Hele teksten er faktisk copy-paste, så her erfarer I, hvis I læser videre, at jeg har været en tur på operationsbordet - ja, faktisk 2 - for min TNBC (Triple Negative Breast Cancer).
Skulle I have konstateret, at der har været særdeles stille her på siden i det seneste par år, har I her grunden. nemlig den, at jeg har været sygemeldt. Jeg er på vej tilbage til det liv, jeg kendte før canceren, omend ikke på fuld kraft.

Hermed et quote af egen tekst fra d. 21. januar 2019:

Prepper en smule inden min forestående operation, så det hele bliver nemt, hvis jeg nu skulle gå hen og få smerter, der besværer mig i bevægelser og evt. forhindrer mig i at lave mad de første par dage - i hvert fald er det rart at vide, der er lidt nemt og sundt at finde i fryseren.
Min operation blev udsat (fra onsdag til fredag). Det gav mig lige et par dage til at “tænke lidt praktisk” 😉

Måtte altså smage - og mums😜...de er gode! 🥕🥕🥕🥕🥕🥕

Opskrift: Gulerods🥕-wraps - 10 stk
(Steges som pandekager eller vafler)

søndag den 10. maj 2015

Ratatouille - with a Mexican twist


Det er mig ubegribeligt, at jeg ikke tidligere i mit liv har givet mig i kast med at lave ratatouille. Heldigvis har den nu fundet vej til mit køkken - sparket igang ved hjælp af dette lille filmklip med den åh-så-over-pigehjertesmeltende, solbrændte "private chef" (ja, døm selv - han ér da godt nok en mundfuld i sig selv - ha-ha...
Når alt så kommer til alt, ér det altså hans fortjeneste, at jeg nu er helt ferm til at få bikset en smagseksplosion af en kunstfærdig ratatouille sammen - mums for sytten - prøv den!
See for yourself, når  Bruno Albouze (på YouTube) brillerer med sin charme 
OG sin ratatouille - og vend tilbage hertil, hvor jeg 
har fortolket hans anvisninger og opskriften.

Jeg er helt solgt - dog ikke til ham her Bruno men til hans ratatouille - og hvis det samme nu gælder for dig, så skal du bruge disse ingredienser og en masse tid (tilberedes bedst over 2 dage). Til gengæld får du det sundeste og mest velsmagende tilbehør til f.eks. bøffen eller din Bacon Explosion.

Mine billeder afspejler en dobbelt portion, så gang op, hvis du skal have mange gæster - eller hold dig til listen her, som vil række til 8-10 portioner:

Piperade sauce:
1 hakket løg
2 gulerødder i tern
2 selleristilke (kan undlades)
2 spsk. smør eller kokosolie uden smag
3-4 fed hvidløg
2 ret store peberfrugt, gerne en rød og en grøn.
1 dåse flåede, hakkede tomater
1-2 chilipeber (eller brug 1 tsk.chilipulver)
1 tsk. Herbes de Provence 
Salt og peber
1 lille håndfuld friske basilikumblade

De skivede grøntsager (ca. 2 mm. tykke)
2 grønne squash
2 gule squash (eller brug 3-4 grønne, hvis du ikke kan få fat få de gule)
2 auberginer
6 bøftomater ell. lign. store tomater 

Top dressing:
2 tsk. olie
1-2 fed pressede hvidløg
1 tsk. timian
Salt og peber

For at få den helt perfekte smag på retten, er det anbefalelsesværdigt at grille peberfrugterne, der skal bruges til piperade saucen. Gør det evt. dagen før, hvis du i forvejen har gang i grillen
Når peberfrugterne er godt ristet (evt. i ovnen på grillfunktion, hvis du ikke har mulighed for at riste dem på grillen udenfor), skal de i en lufttæt beholder, så de kan dampe og blive helt bløde. Lad dem stå min. 15 minutter eller til de er helt afkølede.
Peberfrugterne pilles, så al sort skind bliver fjernet. Åbnes, så frø og stok kan Skrabes bort. Skæres i tern.
Løg, gulerødder og selleri skæres i tern. Hvidløg hakkes. De hakkede grøntsager svitses på panden, tilsæt øvrige ingredienser (bortset fra de friske basilikumblade) og lad det hele simre i godt 30 min.
Saucen hældes i blenderen og basilikumbladene kan nu tilsættes. Purér til en let til jævn sauce.

Saucen hældes i et passende ildfastfad eller en høj pande, der kan gå i ovnen.
De skivede grøntsager arrangeres skive for skive (taglægges skiftevis) ovenpå piperaden, og top dressingen fordeles hen over.

Fadet/panden dækkes med alufolie eller evt. låg og stilles i ovnen i 3 timer ved ca. 135 grader, så smag og kraft fordeler sig i din ratatouille.

Når retten tages ud af ovnen, skal den dampe af uden folie og kan derefter sættes på køl til næste dag, hvor den - uden tildækning eller låg - skal have yderligere 45 min. ved 175 grader.


Voilà - serveringsklar!






søndag den 25. januar 2015

Coleslaw med spidskål

Opskrift på coleslaw med spidskål

Gulerødderne er inviteret indenfor i mit køkken - men kun i rå tilstand og i rimelige mængder. I denne coleslaw er de netop med til at give en autentisk mad- og smagsoplevelse.
Rå, danske gulerødder indeholder den forholdsvis beskedne mængde tilgængelige kulhydrater på 6,6 gr. pr. 100 gr. Salaten i sin helhed "absorberer" kulhydraterne fra gulerødderne og giver dig et både velsmagende og mættende tilbehør til hovedretten, hvor det samlede kulhydratindhold holder sig under det - for de fleste - acceptable niveau.
Ønsker du ikke at bruge gulerødder, så bryd med det autentiske og erstat med kinaradise, lidt rødkål eller f.eks. den gode, anvendelige del af et par broccolistokke - de smager ganske fint i salaten!

Coleslaw med spidskål:

500 gr. fintsnittet spidskål (ell. evt. hvidkål)

søndag den 6. juli 2014

Nøddepaté på en kødfri fredag - også god på det kolde frokostbord

Her som frokostanretning: Nøddepaté med friskdampede broccolibuketter,
champignons med persilleolie, æg og mayonnaise.
OK!... Jeg er bestemt ikke vant til at lave vegetarmad, men når man har en vegetar på besøg, så er muligheden for at få afprøvet kræfter med en kødfri ret jo åbenlys... Og spændende...

Selleribøffer er ikke et ukendt "begreb" for mig, men jeg synes nok, at en nøddepaté i mine ører lyder lidt mere delikat. Selleri kommer vi dog ikke udenom i denne paté, og når jeg nu har proklameret i "Nytår med sund livsstil - LCHF på sparebudget", at der skal billig mad på bordet i januar, så må I medgive mig, at prisen på knoldselleri er til at overse. Omkring en rund 5'er for mere end 700 gram...! I hvert fald lige dér, hvor jeg handler ind. Og kødet sparer man jo også.

Nu er det desværre sådan, at ikke alle ingredienser til patéen er lige billige - nødder er jo som bekendt alt for dyre her i landet, fordi politikerne tilsyneladende fastholder en skat på sunde nødder, der pr. kilo svarer til den, der pålægges chokolade. Jeg køber derfor oftest mine mandler og andre nødder i Tyskland!
Loven, der bestemmer, hvor meget vi i sidste ende kommer til at betale for disse sunde råvarer, er indført helt tilbage i 1922, og der er tilsyneladende utilstrækkelig vilje til at få ændret punktafgiften og dermed rettet op på fejlen. BT har lavet en lille illustrativ stribe, der viser, hvor vanvittigt meget vi betaler i afgift for vores sunde nødder. Du kan åbne linket med et klik her.
Chokoladeafgiftsloven kan du se her. Og hvis du vil give din mening til kende, er det bl.a. muligt at skrive under og at give facebook sider et like. Følg evt. Linket, som Nøddebazaren.dk linker til her.

torsdag den 8. august 2013

Smørdampede grøntsager med smuldret feta eller fetadip - LCHF

Smørdampede grøntsager kan varieres - prøv f.eks. med porrer - og hvis du ikke følger en striks LCHF diæt - lidt gulerødder, pastinak eller sødkartoffel

Dengang jeg var barn fik jeg bestemt en god og lødig kost; det sørgede min mor for - også når jeg kom fra skole midt på eftermiddagen. Ofte havde min mor sat en gryde over med grøntsager, som stod og dampede i en god klat smør fra køer på græs (ja, der fandtes vist i virkeligheden ikke anden slags smør dengang). Og smørdampede grøntsager var i sandhed et hit hos min søster og jeg. Nu synes jeg så, det er på tide, at retten kommer til ære og værdighed, for den opfylder til fulde kravene til mættende LCHF middagstilbehør, og så er den tilmed hurtig at lave.

Jeg husker, at grøntsagsblandingen, min mor lavede til os, ofte bestod af kartofler og porrer. Kartoflerne kommer så ikke lige i gryden i mit LCHF køkken, men jeg har prøvet mig frem med forskellige mix - altid gerne med en rest drænet blomkålsmos

Til 4 personer beregnes f.eks.:

100-150 gr. smør
750 gr. grønne bønner fra frost
1 stort løg i store tern eller kvarte
250 gr. squash i tykke, kvarte skiver
1 stor rød peberfrugt i store tern
1 1/2 tsk Herbamare urtesalt
1 1/2 tsk tørret estragon
Et drys peber
3-4 store spsk daggammelt drænet blomkålsmos (se opskriften her)
Serveres med smuldret feta eller et par gode klatter fetadip (se opskriften her)

De frosne bønner får et forspring - lad dem dampe i en stor gryde med smørret, imens de øvrige grøntsager skæres ud. Vend jævnligt i gryden.
Når bønnerne har fået ca. 10 min. tilsættes resten af grøntsagerne og krydderier og vend igen jævnligt  i gryden.
Kort før, man synes, at grøntsagerne er passende møre (jeg beregner knap en halv time - men bedøm selv), tilsættes blomkålsmosen. Den kan godt udelades, men den er nu en god jævner af retten, som - i forhold til min mors version - "mangler" de let udkogte og jævnende kartofler.

Retten er mættende og kan serveres til såvel krydrede kyllingefrikadellersaftige hakkebøfferflæskesværspanerede karbonader/krebinetter som til til en god steg. Salat er næsten overflødig, når man får disse mættende, smørdampede grøntsager.
Men kan man byde en hjemmelavet bearnaisesauce til, så er middagen i hvert fald fuldkommen. Idag fik jeg - som I ser - bare en god klat mayonnaise til hakkebøffen. Det var nu heller ikke helt dårligt!

Nyd også gerne en hjemmelavet bearnaisesauce til retten.
Velbekomme!

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate