lørdag den 6. juli 2013

Simre flødetomatsauce med champignons og rød peber

Kødet fra dagen før varmes med i gryden
En flødetomatsauce gør sig til næsten alle opvarmede kødrester, og er der noget bedre, end en ret, der bare står og passer sig selv ved svag varme på kogeblusset?
Så husk - steger man kylling eller bøffer, så steg gerne så meget, at der er rester til opvarmning i en flødetomatsauce. Så bliver det da ikke nemmere at lave aftensmaden dagen efter.

Til saucen, til 2 pers. bruges f.eks.:
Friske champignons eller 1 glas hele champignons af god kvalitet
1 stort løg
1 - 1 1/2 rød peberfrugt skåret i små tern
Evt. lidt bacon for den gode smags skyld
Knap 1 dl fløde
Smør
Krydderier (f.eks. urtesalt, peber, måske paprika eller tørrede dildspidser)
Tomatsauce/-puré, gerne hjemmelavet
Evt. et drys friske krydderurter ved servering

Bacon skæres i mindre stykker og svitses - evt i smør. Løg tilsættens og steger, indtil de bliver klare (gerne i lidt ekstra smør), champignons og rød peberfrugt kommes ved, og efter nogen minutter (beregn længere tid, hvis der bruges friske champignons) røres fløden og tomatsauce heri. Smages til med salt og øvrige krydderier.

Retten får lov at simre i op til en halv time. Er der kødrester, man gerne vil servere til, kan de læggers ovenpå retten de sidste 10 min. af simretiden og bliver - når låget lægges på gryden, dampet varme og taber ikke væske og smag ved opvarmningen.

Simre flødetomatsauce med champignons fra glas


Velbekomme.

1 kommentar:

Mette Frederiksen sagde ...

Uhm, ser lækkert ud! hvor meget tomat har du i?
Vil den kunne udelades (har én der er allergisk over for tomat) :)

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate