lørdag den 6. juli 2013

A-Chia38 - (måske) ikke for den strikse LCHF'er


Jeg har altid været fan af A38, og jeg må sige, at netop dén har jeg ikke kunnet droppe, selv om jeg ellers (stort set) følger LCHF principperne. 


A38 er heldigvis på mange måder en sund spise, så selv om netop dette mejeriprodukt ikke umiddelbart er nært forbundet med en striks LCHF kost, så vil min mave altså gerne have A38. Jeg husker dog som regel på, at jeg skal købe udgaven med den høje fedtprocent.

Hvor jeg tidligere spiste A38, som den er eller med müssli, så spiser jeg idag et par andre varianter.

Den ene variant er blot A38 omrørt med 3 måleskeer HUSK.

Den anden - og nok så interessante variant - betragter jeg mere som en form for dessert, men jeg spiser den gerne både morgen og aften og så ofte, jeg synes, jeg kan tillade mig det.

Jeg stiller nemlig i ny og næ en stor kaffekopfuld A38 omrørt med en eller to spiseskefulde chiafrø, 1-2 tsk. vanillepulver og 1/2 tsk. lakridspulver (og nogen gange 2 spsk fint kokosrasp) i køleskabet om aftenen. Og vupti..., næste morgen er der skøn A-Chia38 (ja, skal vi ikke bare kalde den det?).

Nogen gange rører jeg også fløde i blandingen, og så nærmer vi os mere en pænt egnet LCHF-spise.

Skal det være ekstra lækkert og godt kommer jeg bær i blandingen - enten når den røres sammen eller ved servering. Og måske lidt ristede nødder på toppen.



Skyr er måske dét alternativ til A38, jeg ikke helt har fået indarbejdet i mit køkken - men vig ikke tilbage for at bruge den, for skyr kan helt sikkert også bruges. Konsistensen er tykkere, så husk også fløden, så Chiafrøene har nok væske at gelere i.


Velbekomme - og husk at drikke vand til.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Mums, blandede det lige til morgenmaden, men det er jo næsten ikke til at lade det stå til i morgen !!

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate