Viser opslag med etiketten dild. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dild. Vis alle opslag

lørdag den 20. juli 2019

Lun eller kold blomkålssalat - din LCHF "kartoffelsalat"

CDJetteDCs opskrift på lun eller kold blomkålssalat - aka kartoffelsalat

Skulle du være iblandt de, der savner en kartoffelsalat, fordi du udelukker rodfrugter fra din kost, så fortvivl ikke. Du kan sagtens lave en velsmagende blomkålssalat, der opfylder de flestes behov for et tilbehør, der minder så meget om en kartoffelsalat, at det er lige før, det er det, man tror, man spiser.

Lun eller kold blomkålssalat:

søndag den 5. november 2017

Spinatroulade med røget laks

CDJetteDCs LCHF opskrift på lakseroulade eller spinatroulade med røget laks

Spinatrouladen er vel en klassiker - og alligevel bringer jeg her en opskrift, for det kan jo være, du endnu ikke har lavet en sådan. Og har du ikke det, så gør det - du bliver ikke skuffet...den smager så godt og er måske lige den forret, du leder efter opskriften på til din næste gæstemiddag.

onsdag den 2. juli 2014

Hvidløgssmør - smørbar fra køleskab - små LCHF smørblomster til luksusmiddagen

Opskrift på hvidløgssmør i portioner anrettet på is

Når der skal serveres festmiddag - eller der skal lidt forkælelse til ved hverdagsmiddagen - er hvidløgssmør én af favoritterne. Sådan forholder det sig i hvert tilfælde i vores familie. Tænk bare på, hvor godt din hverdagsagtige hakkebøf ville være med en smeltende "smørblomst" på toppen. Saftig og lækker og helt igennem LCHF-venlig.

Man kan vælge at købe sig til denne lille "luksus", eller man kan lave sig en særdeles LCHF venlig version selv. Her får du et forslag til, hvordan du nemt og hurtigt kan røre en smørbar hvidløgssmør, vel at mærke IKKE baseret på et bæger Kærgården, som - før min tid på LCHF diæt - var den foretrukne ingrediens til en hjemmerørt hvidløgssmør.

Den færdige hvidløgssmør er fryseegnet.

Ingredienser til hvidløgssmør:

250 gr. saltet smør (gerne økologisk), let blødgjort
0,5 dl. nøddeolie
3 fed presset hvidløg
1 tsk. tørrede dildspidser (kan udelades)
0,5 tsk. Herbamare urtesalt (kan udelades)

Alle ingredienser - i første omgang undtagen olien - røres hurtigt sammen med håndmixer. Jeg bruger lidt urtesalt for at intensivere smagen og dildspidser udelukkende for det æstetiske indtryk. Begge dele kan udelades.
TIPS: Olien kan naturligvis også udelades, men jeg tilvælger den af 2 årsager, nemlig for at gøre smørret blødt og forbedre smørbarheden samt for at give smørret en bedre sammensætning. (Økologisk, koldpresset macadamia olie indeholder  78% enkeltumættede fedtsyrer og kaldes også "Oliernes Rolls Royce").
Macadamiaolien tilføres i en tynd stråle, mens der piskes, gerne lidt kraftigt.

Hvidløgssmør i ramekin

Pisket smør med hvidløg i Tupperware silikoneform

Den bløde smør kan fordeles i små portions-ramekiner, i silikoneform (som dem der bruges til fatbombs eller fudge).
Tupperwaare-formen, jeg her har brugt, rækker knap til den hele portion, som selvfølgelig også bare kan hældes i et passende bæger eller skål, hvis man ikke ønsker at bruge sin hvidløgssmør til anretning af en festmenu.

Hvis smørret fordeles i chokoladeform, lægges der bagepapir eller madpapir over formen, så smørret jævnes pænt ud. Formen stilles på frost, så man senere kan tage de små "smørblomster" ud af formen, og servere disse til eller ovenpå bøffen.

TIPS: Husk at tage smørret ud af fryseren og ud af chokoladeformen lidt tid før anvendelse, og lad det tø let op på køl. En idé er også at anrette de fine stykker portionssmør på et lille fad med knust is - så holder de sig fint kølige under serveringen af middagen, og fint ser det ud.


Velbekomme!

torsdag den 10. april 2014

LCHF pasta med laks i cremet flødesauce


Skal det en aften gå lidt hurtigt med at få maden på bordet, så kan jeg forslå en cremet carbonara sauce med røget laks (eller med bacon som i en "rigtig" carbonara for den sags skyld).

Pasta med laks i cremet flødesauce, 2 portioner:


1 lille løg, finthakket
100 gr. røget laks (f.eks. i skiver), klippet/skåret i mindre stykker
25 gr. smør
1 dl. fløde 38%
150-200 gr. flødeost naturel
1 spsk. friskpresset citronsaft
1 tsk. tørret dild
1 æggeblomme
Et drys friskkværnet peber
Evt. lidt "grønt" (rød peberfrugt i tern, forårsløg etc.)
Evt. friskrevet Grana Padano ved serveringen




Hakket løg klares i smørret i en lille gryde. Laks damper med et minuts tid, før flødeost og fløde røres i sammen med resten af ingredienserne bortset fra æggeblomme og pasta.
Bringes i kog for svag varme. Pasta vendes i saucen (med mindre den er nylavet, og du hellere vil servere den særskilt) og varmer med et minuts tid, før gryden tages fra varmen og saucen legeres med æggeblomme.

Voilà, 5-10 min. senere - så er der serveret:


VELBEKOMME!

Se flere forslag til skønne retter  i mit

☆ OPSKRIFTSREGISTER ☆




fredag den 3. januar 2014

Lækker laksemousse med fyldte æg - LCHF


Netop denne laksemousse er en delikat sag og kan serveres til enhver festlig lejlighed. Sæt den på menuen, næste gang, du skal have gæster.
Om man foretrækker at portionsanrette eller at lave moussen i en skål, der kan gå om bordet, kommer an på, til hvilken anledning, moussen skal serveres. I denne udgave har jeg valgt at lave den i randform, så der er god plads til festlig garniture, når den færdige laksemousse vendes ud på serveringsfadet.


Ingredienser til lækker laksemousse:

250 gr. røget laks
5 blade husblas
1/2-3/4 citron
5 dl. cremefraiche 18%
1/2 dl. friskhakket dild
1 tsk. Herbamare urtesalt
1/2 tsk. hvid, kværnet peber
1 1/2 spsk Sukrin Gold (kværnes i kaffekværn)


Forslag til garniture til lækker laksemousse:

Et oar par skiver røget laks
Kaviar eller ørredrogn
(med dressing fra den resterende æggemasse)
Hvide asparges
Et par kviste frisk dild
Baby blommetomater
Salat- eller spinatblade

Husblas udblødes i koldt vand, imens laksen hakkes fint.
Cremefraiche, laks, citronsaft og øvrige ingredienser blandes godt. Husblas krammes for vand og smeltes for svag varme og hældes i blandingen, som ikke må være for kold. Der piskes/røres godt.. Smag evt. til med ekstra citronsaft, krydderier og Sukrin.


Moussen kan hældes i portionsglas, skål eller - som her - i randform. Stilles på køl i min. 3 timer.


For lettest at få moussen ud af formen, når den er stivnet (efter min. 3-4 timer på køl - og gerne natten over), kan randformens sider varmes let op ved forsigtigt at sænke formen i varmt vand et minuts tid. Herefter slipper moussen nemmere formen og kan vendes ud på serveringsfadet.

Pyntes før servering med den ønskede garniture, f.eks. - som her - med fyldte æg.


Velbekomme!

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate