onsdag den 11. januar 2017

Mazarinkage med chokoladeganache - muffins eller petit fours


Jeg har købt chiamel! Og var det nu en god idé med chiamel i de mængder, for hvad stiller man op med det ud over at lave marmelade? Det fungerer - ud over at tilføre Omega-3, protein, kostfibre og jern til kosten - som fortykningsmiddel (endda i industrien). På produktet står bl.a. angivet, at det kan bruges som chiagel, når det blandes med vand - eller direkte i brød og andet bagværk.
Jamen så må jeg prøve mig frem, tænker jeg!...


Igår har jeg så bagt mazarinkage, og sådan en "størrelse" må gerne være klæg og fugtig. Her kommer så eksperimentet med chiamel i kagedej ind, for jeg har valgt at lade chiamelet indgå i denne opskrift. Hvis du ikke vil købe chiamel (det er vist iøvrigt udsolgt lige nu), så kan du evt. kværne tilsvarende mængde chiafrø i kaffekværnen eller undlade dem og vandet i dejen - det er afprøvet og fungere også - se bare nederst på siden, hvor dejen (uden chiamel og vand) er bagt som muffins.


Chia mazarinkage med chokoladeganache 
(Opskriften er udgivet første gang i marts 2015. Senest redigeret d. 11. januar 2017)
(evt. i lille springform, hvis den skal have samme højde og bagetid som den viste):


4 æg, str. L
125 gr. smeltet smør
2 1/4 dl. vand (det er muligt, vandet kan udskiftes med fløde, men jeg har IKKE prøvet)
70-80 gr. Sukrin+
75 gr. affedtet mandelmel
40 gr. kokosfibre
25 gr. chiamel (erstat ev. med knuste chiafrø
2 tsk. bagepulver (jeg bruger denne med vinsten)
1 spsk. balsamisk æbleeddike
3 tsk. mandelekstrakt





Glasur: 1 portion chokoladeganache (se opskriften her)

Fremgangsmåde:

Alle tørre dele - bortset fra chiamel - vejes af og blandes godt.
Æg piskes med Sukrin+, indtil sødemidlet er helt opløst.
Imens lader du smørret smelte for svag varme.
I den smeltede, let afkølede smør hældes vand, mandelekstrakt, æbleeddike og chiamel. Rør det straks sammen for at undgå en klumpet masse, idet chiamelet gelerer lynhurtigt. Hæld det dernæst i skålen med æggesnapsen, pisk og tilsæt undervejs de blandede tørre ingredienser.


Dejen hældes i en springform (20 cm. Ø) med fastklemt bagepapir i bunden og smurte sider. Bank formen mod bordet et par gange og glat overfladen.

Kagen sættes i en 175 grader forvarmet ovn (uden varmluft) i ca. 50 minutter. Bruger du en anden og større form end den nævnte, reduceres bagetiden.
Kagen afkøles på bagerist i formen.


Fjern springformens ring og fordel chokoladeganache på den knapt afkølede kage, som herefter opbevares på køl, indtil den serveres.

Kagen smager faktisk bedst efter et døgn på køl.

Vælger du at bruge opskriften uden chiamel og vand (eller bare en 1/2 dl. vand eller måske fløde) til 8 stk. skønne muffins i silikoneforme (f,eks. fra Bagetid)), skal bagetiden reduceres til omkring 35 minutter.

Pynt de færdige, afkølede muffins, f.eks. - som her - med et drys af flg. blanding, der skal have en tur i kaffekværnen:
1 1/2 tsk. Sukrin+, 2 tsk. kakaopulver, 1/2 tsk. vanillepulver.

Disse muffins smager eminent godt, næsten som petit fours, og dejen egner sig stensikkert også hertil - prøv bare at hælde dejen i sprøjtepose at lave små toppe på bagepapir - og dyp så bundene på de færdige, afkølede petit fours i smeltet, mørk chokolade! Voilà!



Blyantskagen
Citronmånen
Gateau Marcel chokoladekagen

Hvis du kan lide min mazarinkage og mazarinmuffins, tror jeg også, at disse kager falder i din smag:






Du kan finde de fleste af mine opskrifter via denne Facebookside (klik her og meld dig ind i gruppen).






Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

1 kommentar:

PennnyLane sagde ...

MUMS - hvor lyder det lækkert!!! :)

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate