De lækreste bløde boller og alligevel med "bid" fra hørfrø. Så er der lidt at tygge på.
(Opskriften er udgivet 1. gang d. 28. december 2015)
Det langt fra en hemmelighed, at jeg har en Actifry. Jer rigtig glad for den og bruger den i vid udstrækning i min lowcarb madlavning. Spørgsmålet er bare, om jeg hidtil har udnyttet den optimalt. Det er i hvert fald første gang, at jeg har forsøgt at bage brød i den, og da resultatet er ganske hæderligt, tænker jeg, at bloggen i løbet af den nærmeste tid vil have fokus på brugen af Actifry, for mon ikke, der er nogen stykker af mine læsere, der har været heldige at få sådan en køkkenmaskine i julegave?
(Og her må jeg for god ordens skyls tilføje, at der kommer et par affiliatelinks - dvs. reklame for produkter, jeg bruger... Det gælder for både min Actifry og ingredienserne i opskriften....Køb evt. via disse links - så spytter du lidt i kassen til driften af bloggen, fordi der falder et par håndører af i provision. Prisen, du betaler, er den samme.)...
Har du ikke nogen Actifry, kan bollerne naturligvis også bages i ovnen, men ønsker du dig en Actifry, kan den bl.a. købes her (klik for at tilgå webshoppen).
Lowcarb hørfrøboller i Actifry, 8 stk.:
1 1/2 dl. Pofiber (købt her)
4 spsk. FiberHUSK (køb her)
4 spsk. affedtet hørfrømel (køb her)
Ca. 2/3 dl. hørfrø (køb evt. her)
2 spsk. Sukrin Gold (køb her, hvor det i skrivende stund er på tilbud)
2 tsk. bagepulver
Ca. 1 tsk. urtesalt
2 spsk. hvidvinseddike eller æblecider eddike (køb evt. her)
3 æg, str. L
3/4 dl. fløde 38%
2 1/2 dl. kogende vand
De tørre ingredienser blandes sammen i en skål.
Eddike hældes over og fordeles så godt som muligt (f.eks. med bagsiden af en ske).
Æggene og fløden piskes i (brug et piskeris).
Vandet, der skal være kogende, hældes over og piskningen fortsættes lidt. Dejen vil i starten være som en tyk grød, men når den har hvilet et par minutter, kan den formes til boller med våde hænder.
Sæt bollerne i en cirkel i Actifry skålen, hvor rørevingerne er taget af.
Bag bollerne i Actifry i 13-15 minutter og lad dem svale af på en bagerist. De vil muligvis falde lidt sammen men smager intet mindre end fantastisk, f.eks. - som her - stadigt lune og med med Brieost...
...eller tandsmør og saltet skærepølse. Mums!
Velbekomme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar