lørdag den 23. januar 2016

MADPLAN uge 3 - 2016

Find den ugentlige madplan på CDJetteDCsLCHF

Lad os springe ud i den - madplanen for næste uge, så vi kan np at få handlet det meste ind idag. madplanen indeholder links til nogen af mine opskrifter og enkelte affiliatelinks (reklamelinks).
Jeg hpber, madplanen falder i god jord hos både LCHF spisende og his de,møder spiser mere traditionelt.
Herhjemme hos os er det reelt kun jeg, der spiser LCHF, og det gør jeg på 3. år nu, så vi hR lært os at tilpasse retterne, så vi alle får dét, vi skal og "må".

MANDAG: Vi starter ugen ud med Hr. Mands livret, karbonader. Og vi panerer ikke i flæskesvær (som her) men bruger min nye favoritpanering. Til karbonaderne skal vi have knoldsellerifritter, som jeg laver i min Actifry (se udvalget af Actufry modeller her). Fritterne kan selvfølgelig også laves i ovnen, hvis du ikke har en Actifry.
Min mand elsker at få ærter og smeltet smør til (nogen gange med frisk persille i, og persillen står stadig strunk og fin i mit urtebed, da vinteren jo har været så mild). Ærterne er ikke LCHF, men jeg spiser nu lidt af dem alligevel. Hvis jeg kan finde en pose frosne slikærter, kan det være det istedet bliver sådan nogen - de er lidt bedre, fordi vi her spiser den fiberholdige ærtebælg også.

TIRSDAG: Jeg når ikke hjem til familien til aften, og for mit vedkommende, tænker jeg, at jeg kunne nappe en burger uden brød på Carls Jr. Hvis jeg ikke er hungrende sulten, venter jeg bare med at spise, til jeg kommer hjem, og så står der nok en rest til mig.

ONSDAG: Der skal laves en stor portion krydrede kyllingedeller, så der dels er til madpakke og dels til torsdag aften igen. Jeg har et halvt hvidkål liggende, og selv om jeg synes, at en coleslaw bliver allerbedst med spidskål, bliver den nu med hvidkål denne gang, så vi kan få tømt ud i grøntsagsskuffen. Åh - glæder mig allerede... Elsker coleslaw!

TORSDAG: De af os, der er hjemme, spiser rester fra onsdag.

FREDAG: Aftensmaden kommer til at stå på all time fredagsfaviritten, fatheadpizza! Hvilket fyld, der kommer på, har jeg endnu ikke taget stilling til - måske bliver det oksekød og spejlæg som vist. Og så håber jeg, der stadig er lidt coleslaw, vi kan få til.

LØRDAG: Opskriften på lørdagens kylling i karry kommer på bloggen i løbet af ugen, så "stay tuned", som man (måske) siger. Tilbehøret bliver blomkålsris som eggfried cauliflower rice og en raita agurkesalat.

SØNDAG: Fisk en papillote lyder så fint, så kald bare foliepakkerne for dét, de er - foliepakker....
Og er der noget nemmere end foliefisk? Det bliver dét, vi skal have. En masse grønt i foliepakken (måske som Price laver dem - med fennikel og porre) sammen med  laks eller hvidfisk (torsk, sej eller lign.), olie, lidt hvidvin og krydderurter, 180-200 grader i ovnen i 10-15 min., alt imens broccolimosen gøres klar. Eller...., faktisk har jeg ikke bestemt mig helt for, om vi skal have broccolimos, fordi jeg godt kunne tænke mig at prøve at tilsætte citronskal og citronsaft til en gang eggfried cauliflower rice (blomkålsris), så måske bliver det dét, vi får, selv om blomkålsrisene også er på programmet lørdag.
Vi vil ha' salat til. Og dressingen hertil bliver, som mormor laver den - en "mormordressing" bestående af fløde, friskpresset citronsaft, lidt Sukrin+ og salt og peber.

Rigtig god fornøjelse med med madlavningen i ugen, der kommer.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hejsa. Fik dette tips mht lchf mad. Jeg er førtidspensionist. Og er for det meste hjemme. Mit spørgsmål er. Når jeg nu skal igang med ar tabe mig må jeg så godt blande de lchf mad .for hver dag . Jeg står sent op . Pga mine psykiske lidelser. Min morgen mad skal bestå af den med skyr. Lavet selv .for kan simpelthen ikke spise de morgenmad i lchf mad plan.så når jeg til aftensmad.må jeg så bare spise de opskrifter der er .mit mål om ønsket vægttab. Er Ca 20 kg. Håber du kan hjælpe.�� Vh.linda honore. ��

Jette Daugaard Christensen sagde ...

Hej Linda!

Håber, du er kommet godt igang med LCHF. Mine madplaner er til inspiration, og ja, du kan sagtens håndplukke de retter, du kunne tænke dig. Hvis du starter med skyr om morgenen, får du måske svært ved at holde dig ordentligt mæt indtil næste måltid, men hvis du kan, er det jo fint. Skyr anses ikke som LCHF, men supplerer du med en fedtkilde, kan det godt gå an.
Ønsker dig held og lykke med vægttabet - og husk, at du kan finde inspiration i diverse LCHF støttegrupper på Facebook.

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate