fredag den 1. august 2014

Jannes osteboller - nu med chiafrø - LCHF

Opskrift på osteboller med chiafrø på CDJetteDCs LCHF

Jannes osteboller med chiafrø

For inspiration til disse boller retter jeg først en tak til Janne, som har glædet en større facebookgruppe med delingen af sin opskrift.

Den er idag gengivet i adskillige versioner med skønne fotos og kommentarer, så det er tydeligt, at der er blevet eksperimenteret med opskriften landet over. Og god omtale har den i den grad fået!

Også jeg lod mig inspirere, da dejen er så hurtig at røre sammen og ikke kræver nogen specialingredienser ud over HUSK loppefrøskaller.

Jeg valgte dog at tilsætte chiafrø - dels for at få brugt lidt fra bøtten, jeg har haft stående så længe, da frøene er så drøje i brug, og jeg så sjældent laver chiagrød - dels for at hæve sundhedsværdien en smule i bollerne (med bl.a. omega 3, som frøene er så rige på). De kan sagtens udelades eller erstattes af andre frø, kerner eller sågar lidt hakkede grøntsager og/eller skinke, hvilket jeg dog endnu selv har til gode at prøve, men da det idag blev så positivt omtalt, så kommer det bestemt til at ske.

Her følger opskriften i min version med chiafrø.

9 stk. osteboller med chiafrø:


7 æg, str. M
200 gr. revet ost (Cheddar eller evt.en mildere variant)
Knap 1 dl. HUSK loppefrøskaller
(mængden kan reduceres til det halve eller
erstattes af Pofiber - eller en blanding)
2 strøgne spsk. chiafrø 
(kan udelades, se ovenfor)
1 1/2 - 2 tsk. bagepulver


Æg piskes let et par minutter.

Ost røres i, og under jævn piskning tilsættes øvrige ingredienser.

Lad dejen hvile i 10 min., gerne længere.

Med fugtede hænder formes 9 boller, som sættes på en bagepapirsbeklædt bageplade.

Bollerne kan også lægges (eller sættes med ske) i muffinforme.

Bages i en 175 grader forvarmet ovn (varmluft) i knap 25 min.
Faktisk er det en lidt høj bagetemperatur, når der er olieholdige frø i dejen, og 160 grader er tilstrækkelig men øger selvfølgelig bagetiden et par minutter.

LCHF lowcarb keto osteboller

Undlad at åbne ovnen før endt bagetid.

Bollerne vil måske flyde lidt ud eller falde sammen. Men husk, smagen er den samme
Afkøles på bagerist.









Bollerne serveres med tykt tandsmør og lækkert pålæg eller ost og - ikke at forglemme - lidt grønt til.
Uden selv (endnu) at have afprøvet det, vil jeg bestemt mene, at de er gangbare som burgerboller også.


Velbekomme - og endnu en gang tak til Janne!
Fin keto og lowcarb opskrifter på osteboller og ostefladbrød på CDJetteDCs LCHF

og find mere inspiration i mit:

(f.eks. min anden opskrift på osteboller med nøddekerner)

2 kommentarer:

Susanne Christensen sagde ...

Hej Jette

Husk loppefrøskaller, er det den grønne eller den gule (fiberHUSK)?
Hilsen fra en nybegynder
Susanne

Jette Daugaard Christensen sagde ...

Hej Susanne.

Det er den grønne pakke - den er vist på billedet ovenfor ;-)
Den gule kan du også sagtens bruge, hvis det er dén, du har. Så anvender du bare kun den halvde mængde i målangivelsen, når den - som her - er angivet i deciliter.

Finder du opskrifter, hvor mængden er angivet i vægt, skal du bruge samme mængde i vægt.

God fornøjelse med bagningen ;-) Håber, du kommer til at befinde dig godt med LCHF som livsstil.

Mvh. Jette

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate