søndag den 29. juni 2014

Nemme hvidkålsrigger i ovn - LCHF tilbehør


Hvad skal man i grunden kalde disse hvidkålsfristelser? Kan man kalde dem for hvidkålsrigger? Hvem har et bedre navn? Jeg giver dem gerne et andet navn, hvis der skulle være én af jer, der sidder med en idé til, hvad vi kan kalde dem...

Nok kan det være svært at finde på et navn, men svært er det langt fra at lave dem! Faktisk findes der næsten ikke noget, der er nemmere og hurtigere at tilberede...:

Dette kan du f.eks. bruge til 1 pladefuld hvidkålsrigger:

1 lille hvidkålshoved
En god, varmetålende olie eller klaret smør
Et drys urtesalt - f.eks. Herbamare
Chilipulver
Løgpulver
En håndfuld revet Grana Padano eller Parmesanost
Friskpresset hvidløg eg/eller
Hvidløgsolie
Evt. et drys friske krydderurter til pynt og gavn

Sådan gør du:
Hvidkålshovedet skæres i passende skiver (ca. 1,5 cm. tykke), lægges på en bagepapirsbeklædt bageplade og pensles med olie eller klaret smør.

Skiverne drysses med en ønsket krydderiblanding - f.eks. som her med urtesalt og chilipulver. Husk, det er kun et eksempel, du ser her. Måske vil du hellere have hvidkålsrigger med et godt lag karry - eller måske med sennep?

Stilles i en 200 grader forvarmet ovn og bages ca. 20-30 min., indtil kålen begynder at brune i kanten. pladen tages ud - midlertudigt - så skiverne kan duppes med lidt mere olie (evt. hvidløgsolie) drysses med en god, hård, revet ost som f.eks. Grana Padano og evt. lidt løgpulver og ekstra krydderier.
Pladen stilles igen i ovnen i ganske kort tid, indtil osten er let smeltet, og retten er serveringsklar.

Her er hvidkålsriggerne serveret til højrebsbøf med krydrede salatostetern og sauce bearnaise. Prøv dem også som tilbehør til krydrede kyllingedeller eller flæskesværspanerede krebinetter.
Velbekomme!

Se flere forslag til middagsretter i mit

☆ OPSKRIFTSREGISTER ☆


2 kommentarer:

PennnyLane sagde ...

God idé! Den ryger da helt sikkert på madplanen som tilbehør.
Tak for god inspiration!
kh. Pennie
http://www.themagickbox.blogspot.dk/

Stella sagde ...

Jeg elsker kål! Spændende opskrift. Den må jeg prøve...

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate