lørdag den 22. februar 2014

Fristende English Toffee "flødekarameller" - LCHF fudge

De dér fantastiske toffee karameller er nu blevet "flashet" så tilstrækkelig mange gange, at jeg ikke længere har kunnet holde mig tilbage for selv at lave dem! Og jeg er på ingen måde skuffet over resultatet...! Fremstilling af fudge vil bestemt blive en tilbagevendende lille "opgave".. Og hvilken duft, der stiger op fra gryden, når man er igang. Alene dén er jo næsten tiden i køkkenet værd!

Min inspiration har jeg søgt hos Sukkersensitiv.dk, som på sin blog viser fremstillingen af en lakridsfudge.

Ingredienser - 45 stk.:
2,5 dl. piskefløde 38%
125 gr. smør (jeg bruger den saltede)
30 gr. Sukrin Gold - Se her, hvor du kan købe Sukrin Gold
2 tsk. vanillepulver
Ca. 20 dråber Sweet Drops English Toffee.(kan udelades)

Har du andre smagsvarianter af Stevia Sweet Drops, så prøv dig frem og lav flere forskellige fudge "karamel" varianter.
Stevia Sweet Drops kan f.eks. købes her (klik for at se og købe produktet) eller her (hvor der vist er fri fragt på ordrer over 100 kr.)

Alle ingredienser - bortset fra English Toffee Sweet Drops - varme op til kogepunktet (i kasserolle uden låg!). Fudgemassen koges stille og roligt ind ved ganske svag varme. Beregn op til 1 1/2 time (Sukkersensitiv foreskriver dog kun 75 min.) og sørg for konstant at omrøre massen, mens den reducerer og bliver mørkere og mørkere. Den vil gradvist få en mere intens duft af karamel.
Tag gryden fra varmen og dryp til sidst English Toffe Sweet Drops i massen. Smag til med det antal dråber, du synes passer bedst, men pas på, der ikke kommer for meget i, da en kold smag af Stevia ikke må få overtaget.
Hæld den færdige masse i en form af passende størrelse. Er den ikke af silicone, så beklæd den med bagepapir.
Stil formen på køl og lad den stivne og stabilisere sig, før den skæres i passende "karameller", som opbevares bedst på køl i en lufttæt beholder. Jeg synes, at ca. 45 stk. er et passende antal. Så har de en størrelse som en god, stor flødekaramel, som de fleste kender dem.

Og byd så på de lækreste, bløde English Toffee fudge "karameller" - serveres direkte fra køl:
Jeg kan også anbefale dig at prøve mine fyldte chokolader (klik her for at se opskriften) eller hjemmelavede "Bounty"-bars (klik her for opskrift).

Du kan også følge mig på https://www.bloglovin.com/jettedc eller påhttp://www.pinterest.com/jettedaugaard/ - god fornøjelse.

3 kommentarer:

  1. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor mine fudge bliver ved med at skille i gryden. Jeg har enkelt gang været heldig at komme op på 45 min, inden det skete, men ellers sker det typisk efter 20 min ca, og der er massen jo ikke færdig. Jeg rører ofte, men ikke hele tiden. Har du et bud på, hvad jeg gør galt?

    SvarSlet
  2. der sker fuldstændigt det samme for mig hver gang. Har opgivet det, men er træt af det. Det smager dog stadig fantastisk, men bliver aldrig en fast karamelmasse.

    SvarSlet
  3. Til jer der oplever at det skiller - jeg fik igår reddet min karamelmasse ved at tage det af blusset da det skete, og give det med piskeriset på fuld skrue i 5 min.. Det havde kogt i ca 25-30 min og det er efter en time i fryseren og natten over i køleren blevet til en fin fast og sammenhængende masse der kunne skæres ud :)

    SvarSlet

Når du har tastet din besked og indsendt den, kan den ikke ses her på siden, før den er læst af mig.

Hold øje med siden og få svar.

Mvh. Jette

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate