lørdag den 8. juni 2013

Grøntsagsmix i Actifry med bacon og krydrede salattern


For godt et halvt års tid siden købte jeg en Actifry (kan købes her). Dengang blev den fortrinsvis brugt til pommesfrites, men i sagens natur spiser jeg ikke længere pommesfrites.

Trods udelukkelsen af pommesfrites, er min Actifry absolut ikke blevet gemt af vejen - snarere tværtimod, da jeg nu spiser endnu flere grøntsager end før, og det er jo dejligt, når man får hjælp af en ekstra kok (læs: en Actifry), så man slipper for selv at vende rundt i grøntsagerne for at få dem jævnt tilberedt.

Årstiden er jo til at nyde det gode vejr frem for at stå i køkkenet :-)

Iøvrigt er det jo bare skønt at have fået et alternativ til ovn og pande, når maden skal tilberedes.
Når bønnefriterne skal laves, er Actifry'en absolut at foretrække frem for ovnen.

En ret af de allerhurtigste er netop bønnefritter (når man tæller tiden i Actifry'en fra).
Grøntsagerne her er lavet på præcis samme måde, som jeg laver bønnefritter - og det kan simpelt hen ikke blive nemmere...!

Actifry (kan købes her) findes i 3 str. Denne er den mellemste str.

Så let slipper du afsted med at lave aftensmaden:

1-2 poser grønt fra frost (med tilpas lav kulhydratindhold) smides i Actifry'en.

En skefuld raps- eller nøddeolie hældes jævnt over grøntsagerne.
Actifry'en startes og kører - afhængig af grøntsagstype - i omkring 30 min.

Efter de første 10 min. tilføjes  150-300 gr. bacon i tern eller alm skivet bacon skåret/klippet i lidt mindre stykker. Husk at skille skiverne lidt ad.

Tilbehør:
Krydrede salattern - eller en anden lækker ost i tern

Retten kan serveres alene eller som tilbehør til grillpølser eller en kødret.
Tzatziki er også altid en formidabel ledsager.


Velbekomme...!

Indlæg indeholder affiliatelinks.

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Gode billeder du har fået taget her! :) Jeg har jo lige fået min actifry (som du ved), så jeg vil da helt klart lure med her, om der kommer nogle gode opskrifter! :)

Jette Daugaard Christensen sagde ...

Tak Mette.

Så håber jeg, jeg kan bibringe dig noget, for det er da bl.a. hos dig, jeg finder inspiration til min madlavning, så jeg følger jo din blog på Nemvejen.dk
Opskriften på Det perfekte brød er jeg jo f.eks. jævnligt inde for at slå op - og til andre læsere, så kan I finde det her:

http://nemvejen.dk/2012/09/30/det-perfekte-brod/

for det ér vitterligt det bedste brød!
:-) :-) :-)

Unknown sagde ...

det er jo rart at det går begge veje... Jeg håber da du vil poste endnu flere opskrifter til Actifry.. det er et fantastisk redskab! :)

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate