lørdag den 7. december 2013

Tamari-fritter af knoldselleri

Opskrift på knoldsellerifritter i Actifry
Sæsonen for knoldselleri går fra august til januar, så du kan sagtens nå at smage selleri-fritter denne sæson. og hvem der måtte savne "rigtige" pommes frites kan nok fristes til at prøve disse. Jeg synes, at tilberedningen med tamari og smør giver dem en karamelliserende overflade og en dejlig smag.
Har du ikke allerede stiftet bekendtskab med crispy blomkålhokkaidofritterrosenkål med løg eller bønnefritter, så søg inspiration og opskrifter her på bloggen. De kan alle tilberedes i Actifry, og jeg kan ikke nævne ofte nok, hvor glad jeg i grunden er blevet for min maskine. Eller skulle vi kalde den "min lille køkkenhjælp".

Har du ikke en Actifry, kan selleri-fritterne sagtens tilberedes i ovnen. Da ville jeg nok foreslå at vende dem i smeltet smør eller en god (kokos)olie tilsat tamari og drysse sesamfrø over.


Til 2-3 portioner beregnes:

1 stk. knoldselleri
Evt. 2 spsk. sesamfrø
20-30 gr. smør
2 spsk. økologisk tamari (japansk soyasauce)
Evt. ekstra krydderier efter eget ønske
- jeg bruger Trocomare urtesalt, hvis jeg undlader tamari
Evt. 2 fed hvidløg i skiver

Selleriknold - knoldselleri til sellerifritter

Der skal et godt og solidt pommesfritesjern til
'
Selleriknolden skæres igennem og hver halvdel skæres fri for den yderste skrald. Har du - som jeg - et pommesfritesjern, skærer du ensartede "fritter" med det - ellers håndskærer du dem bare.



Actifry'ens timer indstilles til 40 minutter. "Fritterne" hældes i Actifry'en og en god klat smør og tamari (eller urtesalt) tilsættes.
Lad Actifry'en køre ca. halvdelen af tiden, før du tilsætter endnu en klat smør og evt. krydderurter/hvidløg i skiver. Du kan også smide en lille håndfuld sesamfrø i - de vil øge fornemmelsen af at sætte tænderne i noget sprødt, da selve selleri-fritterne ikke i sig selv bliver udtalt sprøde.
Actifry med sellerifritter in the making

Server dine selleri-fritter til f.eks. (klik på link for at se opskrift):

Kylling Enchiladas

Traditionelle frikadeller
Bacon Explosion
Saftige hakkebøffer med hemmelig ingrediens
Flæskesværspanerede karbonader
Oksekødsboller med blødende hjerte
Krydrede kyllingedeller
Lasagne

Kylling (satay) bites
eller - som her - til stegte laks.


Velbekomme!


Ingen kommentarer:

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate