Skal det være ekstra lækkert, så prøv disse chips med fetadip.
Se opskriften på rørt fetadip her (klik på linket).
Hvor heldig kan man da lige være, når en grøntsagsrest viser sig at kunne blive til de skønneste LCHF chips? Og hvem, der måtte have savnet kartoffelchips, kan bare overgive sig til disse - de er KLASSE og helt igennem LCHF venlige.
Jeg stod med tyndt skivede auberginer, som var blevet til overs, da jeg lavede ratatouille (opskrift på ratatouille kommer snart på bloggen). Var faktisk på nippet til at hælde dem i affaldsposen, da det heldigvis slog mig, at de måtte kunne blive til chips.
Tip: Mandolinjernet er god til at skive grøntsager med, og af aubergine kan der skæres ganske tynde skiver.
Aubergineskiverne fik et lille pust oliespray på begge sider og et drys Herbamare urtesalt - bare på den ene side - og blev lagt på bagepladerne (med bagepapir).
Skiverne tog hurtigt farve ved de 200 grader i ovnen, så de fik ganske kort tid ved den høje temperatur. Ovnvarmen blev dæmpet til "tørretemperatur" (50-75 grader varmluft) - og chipsene flyttet til bageristen (med en plade i bunden, så evt. overskydende olie ikke kunne dryppe ned i bunden af ovnen). Jeg lod dem tørre, til de blev helt sprøde. Tog ikke tid men holdt pænt meget øje med dem og testede dem undervejs (læs: spiste et par stykker).
Jeg kan desværre ikke sige, om disse chips kan gemmes uden at blive bløde, så spis dem umiddelbart efter tilberedningen - eller forsøg selv og lad mig det gerne vide i en kommentar nedenfor. Desværre har jeg ikke kunnet teste det, da disse chips ikke "overlevede" længe - haps, så var de væk. Skulle det næste gang lykkes mig at holde snitterne fra dem, så skal jeg selvfølgelig nok opdatere dette blogindlæg...
Med kun 2,6 gr. tilgængelig kulhydrat pr 100 gr. rå aubergine, er disse chips et godt alternativ til kartoffelchips. |
3 kommentarer:
Hvor lækkert! Elsker aubergine og aubergine chips må da helt sikkert prøves (-:
Ja, det var også dét, jeg lige tænkte ;-)
Og idag har jeg testet, om man også kan køre dem i Actifry, men det er nu mere eller mindre no-go - så hold dig til varmluftsovnen :-)
æv, havde lige satset på at lave det i morgen i 'dyret' :(
Nå, så må vi på'en..
Send en kommentar