Idag er vi blevet præsenteret for Danmarks nye kostråd. I indholdet af dem kan man så være mere eller mindre enig - men vær helt sikker på, at industrien har siddet med ved bordet under udformningen. Det ville være naivt at tro andet, og der er ganske tydeligt indgået kompromis'er her og der. Personligt har jeg taget mine egne "forholdsregler" og fortsætter ufortrødent med min LCHF livsstil.
Hvis du ikke allerede har set de nye kostråd, kan du se dem på Fødevarestyrelsens hjemmeside via dette
link (klik her).
Og så synes jeg også, du skal tage et kig på, hvordan Madbanditten, alias Jane Faerber tolker
"Danmarks nye kostråd - de 10 bud?" (klik her for at læse Janes blogindslag). Jeg er så inderligt enig i kritikken, hun fremlægger.
Spiser man efter LCHF principper, er der selvfølgelig punkter i kostrådene, som passer ind i det daglige indtag af fødevarer, men der er omvendt større dele af kostrådene, som er i direkte modstrid med LCHF principperne og som absolut ikke kan forenes med vores sunde livsstil. Hvorfor skulle vi dog spise flere magre mejeriprodukter? På bekostning af hvad? Ja, netop - hvorfor skulle vi dog skære ned på fedtet, når det er det, der mætter?! Det lægger jo en naturlig dæmper på den sult, som alt for mange forgæves forsøger at dæmpe ved at indtage kulhydratholdige fuldkornsprodukter, fordi de "skulle være så sunde". Og fuldkorn skal vi nu indtage endnu mere af iflg. kostrådene. Mon så ikke vi bare bliver mere sultne og lagrer fedt, fordi vi kommer til at spise endnu flere kulhydrater. Ikke alle af os måske, men uanset hvordan vi vender og drejer de fuldkornsprodukter, så ér de altså fulde af kulhydrater, og netop kulhydraterne skal vi spare på. I det sunde fedt er der til gengæld ingen - eller få - kulhydrater.
I hvert fald skal der et mere nuanceret billede frem, hvis man skal vurdere fedt og indtaget heraf, for det er for de flestes vedkommende vigtigt at skrue op - og ikke ned - for de sunde olier. Men jo, det kræver selvfølgelig, at kulhydratindtaget reduceres, når man vil skifte til en mere fedtholdig kost! Til gengæld vil langt de fleste opleve, at organfedt (mavefedt) reduceres. Se dét er jo netop det, der fremmer sundheden...
Jeg vil slutte af omkring kostrådene og bare sige, at jeg ikke havde de helt store forventninger til en revolutioneret udgave. På dét punkt, var der da noget, der holdt stik. Og rådet om at drikke mere vand er helt klart henvendt til mig. Her skal jeg gøre et forsøg på at leve op til anbefalingen...
Det er min opfattelse, at mange, der starter på en LCHF diæt godt kan mangle et par "holdepunkter" i forhold til, hvad der er godt at spise på diæten og hvad man helst skal holde sig fra. De nye kostråd tager jeg - som nævnt - med et gran salt og finder stadig min inspiration fra LCHF erfarne kilder og en god del ny forskning.
Min holdning er, at enhver selv må finde det niveau af en diæt, der passer hos den enkelte. Det kan også være en stor omvæltning for en familie at vende kostbilledet "på hovedet" - for det er jo næsten det, vi gør, når vi tager afsked med "fedtforskrækkelsen" og dropper størstedelen af de kulhydrater, vi over årenes løb har vænnet vores kroppe til. Eller pint den med!
Jeg selv er rimelig liberal men spiser dog f.eks. hverken groft brød, gryn eller kolde kartofler - og spiser efterhånden meget lidt frugt. Men kommer jeg ud for at skulle spise en middag, som ikke er udpræget LCHF venlig, så kan det godt ske, at jeg alligevel vælger at smage på maden; i hvert fald noget af den. Indtil videre synes jeg dog, jeg har klaret nogenlunde frisag. Og jeg er ikke spor bekymret over, at jeg har spist en hakkebøf, hvori der var moste kartofler. Pyt, siger jeg bare - den smagte jo fantastisk, blodsukkerniveauet gik ikke amok, og så var det jo netop min egen mor, som havde budt på aftensmad. Ikke, at jeg ville vælge at spise alt, hvad min dejlige mor serverer - men de her bøffer smager bare SÅ godt, så derfor valgte jeg at spise af dem. Jeg er kommet så langt på min diæt, at jeg i hvert fald tænker over, hvad jeg putter i munden, og jeg er faktisk ret god til at fravælge den mad, som jeg ikke har lyst til at spise, eller som jeg ved ikke er godt for mig. Sådan har det bestemt ikke altid været! Men et stabilt blodsukker gør altså underværker - man fristes bare ikke så nemt af noget, man godt ved, man bør holde sig fra.
Når jeg nu er blevet så bevidst om, hvad jeg spiser, så ér det selvfølgelig fordi jeg har læst og læst om, hvad den forkerte mad gør ved os. Forkert mad er bare et pokkers farligt udtryk, når man taler om diæter, for der skal efter min mening ikke være noget forbudsland.
Lidt kan jo være meget godt - og vi skal jo også huske at leve. At jeg så har fundet ud af, at jeg lever og trives fantastisk godt uden kartofler, ris, pasta, brød og sukker, betyder jo ikke, at jeg ikke kan gøre undtagelser og drikke et godt glas vin, hvis det er netop dét, jeg har lyst til. Og så tæller jeg iøvrigt hverken kalorier eller noget-som-helst andet. Jeg bruger bare min sunde fornuft - godt støttet af min viden omkring LCHF.
Men rettesnore er gode at have, og som jeg netop skrev, er det med garanti ikke kun den nystartede LCHF'er, der kan nyde godt af lidt hjælp. Den erfarne kender nok principperne, men de er nu alligevel rare at have ved hånden, og lidt af hjælpen kommer her i form af et billede, som er lånt hos
Lavkarboklubben.no,:
Det er jo en noget anderledes madpyramide, end dén vi i årevis har kunnet se for vort indre blik - hvor blev f.eks. de 6 stk. daglige frugt af? Jo, jo - frugten er her skam stadig. Den er bare rykket op i toppen af pyramiden, hvor den liberale lavkarbokost ligger placeret. De nye kostråd anbefaler iøvrigt også mindre frugt end tidligere, så her er der tilsyneladende enighed.
Pyramiden illustrerer, at man ikke behøver undvære frugten, hvis man ønsker at leve på den liberale lavkarbo kost. Lyt til kroppen, og er blodsukkeret stadig stabilt, så kan det sagtens lade sig gøre at leve på LCHF kost og samtidig nyde et dagligt stykke frugt. Men vil man samtidig tabe sig, kan det
godt være, det er en god idé at undlade frugten.
Se også mere her fra den norske side:
Hva er lavkarbokost?
Pyramiden er ikke specifik med hensyn til, hvor meget af hver fødevaregruppe, man evt. bør holde sig til. Her er en tallerkenillustration måske mere retvisende:
"Nya tallriksmodeller: En för LCHF och en från Harvard"
Der er rigtigt meget godt læsestof på nettet, som beskriver og underbygger teorierne bag LCHF.
Eller bare links til inspiration for en bedre livsstil.
Et par gode steder at starte kunne være på disse sider:
LCHF for nybegyndere
Diet Dictor: "LCHF for beginners"
Kolesterol for dummies
Fedt er alpha og omega
Center for Obesity Assessety Study and Treatment: "The art and science of nutritional ketosis" by Stephen Phinney
Fra Facebooksiden LCHF Lavkarbo på dansk, basis: Samling af filmlinks om LCHF
Definition på LCHF, fra svensk side: Allt om LCHF
Madbandittens blogindslag: Hvad er LCHF
Low Carb diet plans / Comparison of Low Carb plans
Common Foods That Kills 15 Million People per Year
The Eating Academy, Peter Attia M.D. "How to make a fat cell less not thin: the lessons of fat flux"
Sund Livsstil: Det sunde fedt
God fornøjelse med læsningen!