Som lovet i min nytårshilsen "Nytår med sund livsstil - LCHF på sparebudget", så er der her lidt mere inspiration til en billig ret, og idag bruger vi endda en rest tomatsuppe. (Opskriften på tomatsuppen finder du med et klik lige her).
Sådan en rest tomatsuppe er nemlig perfekt som sauce til "Lady og Vagabonden". Og er man heldig også at have gemt (eller at have nedfrosset) nogle hjemmelavede kødboller, så er middagsmaden næsten i hus.
6 dl. færdig tomatsuppe
1 spsk. løgpulver (jævner lidt og giver ekstra smag)
1-2 tsk. agar-agar (til yderligere jævning af saucen)
Et drys cayennepeber
Groftrevet Grana Padano eller lign.
Smages til med øvrige krydderier og evt. et drys friske krydderurter
Kog din supperest godt ind. Du kan jævne saucen en ganske smule med løgpulver, og har du agar-agar, er den et godt bud på at få jævnet saucen. Jeg synes ikke, den jævner helt som angivet på glasset. Der beregnes - iflg. anvisningen - 1 tsk. pr. 1/2 liter væske, men det slår efter min mening ikke til, hvis saucen skal være godt jævnet.
Når agar-agar pulveret er drysset i saucen, røres der godt, mens saucen koger op. Lad den koge videre for svag varme 5-10 min. Du kan også lade saucen reducere yderligere ved at lade den koge længere tid.
Smag til med krydderier.
Kødbollerne varmes med i saucen de sidste minutter.
Forslag til LCHF pasta:
Enten hjemmelavet efter denne opskrift på matblogg
Eller strimlet squah, 1 minut på panden - og gerne med et drys parmesan og lidt krydderier.
Eller måske hvidkålspasta
Ingen kommentarer:
Send en kommentar