Viser opslag med etiketten forårsløg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forårsløg. Vis alle opslag

tirsdag den 16. juli 2019

Fløderadiser med bacon - LCHF


LCHF fløderadiser med bacon


Til hakkebøffen søndag aften skulle min familie have ovnbagte kartofler, og det er selvsagt ikke noget for en som jeg, der holder mig på en forholdsvis ketogen LCHF diæt.
Da ovnen alligevel skulle bruges, tænkte jeg, at dagens indkøbte kinaradise kunne blive tilberedt i ovnen, og det kom der - efter megen inspiration fra en gruppe jeg aktivt deltager i på Facebook - disse "flødedisser" ud af.

tirsdag den 9. maj 2017

Marineret auberginesalat med smuldret Feta

Auberginesalat CDJetteDCs



Hvor er det i grunden skønt, når man har mulighed for at tilberede salater til gæstemiddagen i god tid, før gæsterne indfinder sig. Sådan forholder det sig med denne auberginesalat, som kan laves klar dagen forinden og således serveres kold, men vælger du at servere den frisklavet og lun, har du bestemt også et virkelig lækkert tilbehør.
Salaten udmærker sig desuden ved (kold såvel som varm) faktisk at kunne "omvende" de, der egentlig ikke bryder sig om aubergine - eller tro, de ikke kan fordrage noget-som-helst med aubergine. Sådan gik det i hvert fald min svigerinde, da vi serverede retten som tilbehør til en fødselsdagsmiddag.

søndag den 28. september 2014

Cremet blomkålssuppe med chili - spicy LCHF efterårssuppe

Cremet blomkålssuppe med chili - spicy LCHF efterårssuppe CDJetteDCs LCHF opskrift

Det er suppetid, og for hvem, der kan lide blomkål, er blomkålssuppe en absolut "must have". Blomkål hører til blandt årstidens grønt og er tilmed billig netop nu.
En blomkålssuppe må gerne smage af noget, så giv den gerne et ekstra spark med chili'en. Jeg bruger her tørrede chiliflager, men erstat gerne med friskhakket, hvis du synes. Husk, at chili bliver stærkere i retten, jo længere den står - og der er forskel på styrken i chili, så dosér forsigtigt og forholdsmæssigt.


Cremet blomkålssuppe (ca.2,2 l. færdig suppe)
:


1 blomkålshoved, befriet for stok (800-900 gr. renset vægt)
3 løg, mellemstore, pillede og groft hakkede
1-2 fed hvidløg

torsdag den 6. marts 2014

Lynstegt kinaradise i wok - pendant til al dente pasta


Idag får du ikke nogen egentlig opskrift - blot lidt inspiration til anvendelse af kinaradisen i wok eller på pande. 
Med kinaradisen i dine retter får du en næsten al dente oplevelse, som squashgetti har langt sværere ved at levere. Sidstnævnte har tendens til at afgive sin væde til retten og falde sammen ved mødet med den varme ret eller under opvarmning. Sådan er det ikke med kinaradisen - den bevarer sin sprøde karakter.

Lige nu koster en kinaradise på knap en halv meters længde under 15 kr., og en enkelt leverer mad til flere dage, så her er virkelig noget at vinde. 
Du kan enten bruge den, som du ellers ville have anvendt spaghetti eller fettuccine pasta til f.eks. din kødsauce - præcis som du måske gør med squash (til squashgetti) eller hvidkål (til hvidkålspasta) - eller du kan bruge den i selskab med andre grøntsager i en dejlig, mættende wokret.

Om du har en såkaldt spiralizer / spirali betyder ikke så meget, hvis bare du har et mandolinjern eller lign. Så kan du hurtigt få strimlet dine grøntsager.
Af kinaradisen får man lange, spaghettiglignende strimler, når et passende stykke af grøntsagsroden skæres på den lange led på mandolinjernet.

Tip: Kinaradise bør skrælles før brug, da skrællen har en karakteristisk stærk og lidt for pebret / bitter smag. Rå kinaradise smager også godt i den grønne salat og indeholder kun 2,7 gr. tilgængelige kulhydrater pr. 100 gr., jf. www.foodcomp.dk.

Strimlet kinaradise er i godt selskab i wokken med f.eks.:
  • Strimlet snackpeber
  • Strimlet hvidkål
  • Kvarte rosenkål
  • Spirer
  • Lidt løg eller forårsløg
  • Svampe
  • En håndfuld grønne bønner
  • Lidt friskrevet ingefær
  • Og/eller hvidløg
  • Og/eller frisk koriander
  • Tamari
  • En anelse østerssauce
  • Kokosfløde/-mælk (eller evt. alm. piskefløde)
  • Evt. lidt limesaft
  • Næsten al slags kød skåret i wokstrimler - eller evt. skaldyr.
Der må gerne eksperimenteres lidt med forskellige smagsvarianter - og wokretter åbner mulighed for at få brugt de grøntsager, man har liggende og gerne snart skal finde anvendelse for... Med andre ord: Tøm køleskabet - der er sikkert noget grønt, der skal/kan anvendes, som tilmed vil være i godt selskab for kinaradisen.

Lynsteg strimlet wokkød i en egnet olie (eller evt. - som jeg gør - i klaret smør) der tåler kraftig opvarmning uden at branke.
Tag kødet op og svits de strimlede grøntsager let - evt. i yderligere lidt fedtstof, hvis ikke kødet efterlader tilstrækkeligt. Tilsæt kokosfløde eller alm. fløde, fintrevet ingefær, evt. hvidløg og lidt Tamari og/eller ønskede krydderurter, krydderier sammen med det lysstegte kød.
Lad retten simre et par minutter og smag til, også gerne med lidt limesaft.

Brug til slut (når wokken er taget af varmekilden) evt. et par æggeblommer, hvis du - som i den viste ret - ønsker en legeret sauce. Det er ikke noget, der generelt hører wokretter til, men det giver en dejlig, cremet sauce.
Voilà, så er der wok med al dente kinaradise. Velbekomme!

Tip: hvis du vil læse mere om kinaradise, også benævnt japanræddike eller daimon, så kan su læse mere på www.albinusfro.dk (her er også lidt om dyrkningskrav etc., så du - hvis du er heldig at have egen køkkenhave - kan vurdere, om denne afgrøde skal have plads i sin jord næste dyrkningssæson).

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate