søndag den 3. maj 2015

MADPLAN uge 19 - 2015


Sidste uge udgik min madplan. Sådan er det, og det vil helt sikkert komme til at ske igen, for jeg er alt for impulsiv, når jeg handler ind og når jeg først står i køkkenet og skal igang med maden. Heldigvis for dét - konkluderer jeg selv- for ellers ville der ikke komme nye opskrifter til på bloggen her.
Sidste uge fejrede vi fødselsdag for min voksne søn, så det var jeg ikke fordi vi ikke fik noget at spise - tværtimod! En enkelt besøg på en café Caffa, i Kolding blev det også til, men jeg vil nu ikke rose buffet maden til skyerne, så ingen anbefalinger herfra. Jeg var faktisk lidt skuffet, og skal jeg en anden gang købe Sweet Deals, vil jeg nok sætte mig lidt mere ind i, hvad mine penge går til.

Nå, nok om Sweat Deals og skuffelser - næste uge laver vi maden selv og starter ud med rester fra fødselsdagsfesten igår, hvor hele familien var samlet. Mange tak til familien, der mødte op for at fejre vores søns 20 års fødselsdag!
Fødselsdag med alt fra carb verdenen, end ikke min Gateau Marcel var lowcarb - tværtimod! Næste gang bliver det helt klart denne version, for nu kommer vi til at "kæmpe" med resterne (eller også ryger de i fryseren). Jeg smagte et lille stykke til festen, men jeg har ikke tænkt mig at spise mere af den, hvorimod resterne af min coleslaw og blomkål med spinat i bechamelsauce aka flødekartofler skal på bordet imorgen!

Mandag:
Det skal være lidt nemt, for jeg skal nå i biografen med et par venner. Det bliver derfor stegte laksesteaks og dertil rester af gratineret blomkål med spinat i bechamelsauce og coleslaw med spidskål.

Tirsdag:
Jeg skal på chokoladekursus (ja, lyder dét spændende og - ikke mindst - lækkert?,), så det bliver igen en let aftensmad bestående af skiveskåret hørfrø minirugbrød (fra frost, der lige bliver ristet i toasteren). Hertil pålæg; ost ikke at forglemme. Håber, der også stadig er lidt coleslaw, men ellers laver vi en hurtig salat med en dressing af ramsløgsmayo.

Onsdag:
Hurtig kylling i fad med broccolimos og en tomatsalat med frisk mozzarella, som den, der er vist her.

Torsdag:
Traditionelle frikadeller med crispy blomkål og dertil en guacamole med rødløg.

Fredag:
Vi prøver med en kødfri fredag og får nøddepaté med dampet broccoli eller bønnefritter (som.bliver uden bacon. Oftest lader jeg mine bønnefritter køre med bacon i Actifry'en - det giver både ekstra smag og sprødere bønnefritter). Måske er der mere guacamole også.

Lørdag:
Vi griller en farseret svinemørbrad og et par pølser og får en salat med rørt fetadip og friskbagt foccasiabrød til.

Søndag:
Karrykrydret hvidkål og et stykke foccasiabrød (rest) og rest af en rørt fetadip til.

Ønsker alle mine følgere en dejlig uge.

Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

Ingen kommentarer:

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate