lørdag den 7. marts 2015

Sund-Mave-Boller - TH fiberboller med chia- eller hørfrø

CDJetteDCs opskrift på sund-Mave eddikeboller - TH fiberboller med chia- eller hørfør

Tina Hansens Pofiberboller går Danmark rundt. Selv har jeg bagt dem en del gange - også som fastelavnsboller (se dem her).
I virkeligheden kommer opskriften fra Sverige - bl.a. fra denne opskrift på Pofiberfrallor. Tina Hansen har heldigvis været så venlig at introducere os for opskriften. Det har jeg tidligere takket for og skrevet om her.

Bollerne består dels af æg, dels af en hel del fibre. Og får man for mange fibre, kan det give bagslag i form af træg mave og forstoppelse, og det kan vi jo ikke have! Derfor tilfører jeg nu lidt hørfrø eller chiafrø og får - ja, hvad skal vi sige? - en slags Sund Mave Boller. Faktisk smager bollerne (når de er med hørfrø) mest af alt som de bake-off proteinboller, du kan købe i Lidl.

LCHF bageingredienser til TH eddikeboller

Sund-Mave-Boller, 6 store eller 8- 9 små:
1 1/2 dl. Pofiber (reklamelink, køb her)
4 spsk. fiberHUSK (køb via reklamelink her)

1/2-1 dl. hørfrø (køb evt. via reklamelink her)
eller 1-2 spsk chiafrø (køb via reklamelink)
2 tsk. bagepulver (jeg tester i øjeblikket denne)
1 - 1 1/2 tsk. (urte)salt
2 spsk. æblecidereddike (køb her)
4 æg
2 1/2 dl. kogende vand

Alle tørre ingredienser hældes i en skål og eddike blandes i.

De let sammenpiskede æg røres i melblandingen.
Kogende vand hældes over, og blandingen røres/piskes sammen. Bliv ikke forbavset over konsistensen - den skal være som tyk tapetklister eller en "fluffy" grød.

Lad dejen hvile 5 min., før du med en spiseske sætter 6-9 boller på en bagepapirsbeklædt bageplade. Du kan også forme dejen med våde hænder.

Bollerne bages ved 160 grader uden varmluft i ca. 50 min.

Server dem gerne straks med smør og lækkert pålæg, f.eks. en lagret ost.


Vinni har været så rar at regne på energifordelingen (pr. stk. ved 8 stk):

Pr. stk (74 g)

Energi 80 kcal 

Protein 5 g

Kulhydrat 3,6 g

Fedt 4,9 g

Energifordeling i TH pofiberboller, total ynglings LCHF boller

Velbekomme!


Efter opskriftens udgivelse, har jeg læst mig til et fantastisk trick til at få bollerne ekstra luftige og lækre, og med tilladelse fra Lisbeth Sejberg Sørensen, der har eksperimenteret lidt med opskriften, viderebringes her, hvad Lisbeth med godt resultat har ændret:
Hun gjorde følgende - og nu citerer jeg:


"...Satte 2 spsk. chiafrø i blød med ca. 3/4 dl vand og rørte det sammen med 3 æg,
da det var blevet til gele.
Puttede ca. 1/2 dl hørfrø i sammen med pofiber og husk.
Total ynglings LCHF-bolle"


Jeg skal helt bestemt afprøve dette, næste gang, jeg bager!
Tak til Lisbeth for at have videregivet dette bagetip.

Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

Oprindeligt udgivet den 7. marts 2015

1 kommentar:

Pernille sagde ...

Jeg er ny og ret tiltalt af noget lchf brød og de her boller ser lækre ud. Jeg spiser helst striks lchf og ønsker sammen med sund livsstil at tabe mig. Hvor strikse er disse boller? og kan du anbefale noget brød som jeg ikke skal være 'bekymret' for at spise :)

Knus og go mandag fra Pernille

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate