En nyhed må det være, at Yaconsirup efter sigende er på vej tilbage på hylderne herhjemme. Dén nyhed iler jeg med at bringe - og så vil jeg på det varmeste anbefale, at man laver sig en lakridssirup til den hjemmelavede vanilleis. Det smager SÅ godt.
Opskriften på isen må I have til gode. Jeg finjusterer den stadig og har efterhånden spist mig igennem noget, der nærmer sig 4-5 liter is. Smagen er der og konsistensen ligeså, men jeg skal lige lave en ekstra portion, så jeg kan knipse nogen billeder - så kommer opskriften også!
Indtil da, så skaf jer en flaske eller to af den meget omtalte yaconsirup. Den er lækker - omend noget anderledes i eftersmagen end andre sirup'er, jeg har smagt. Måske netop derfor er jeg glad for at blande den til en lakridssirup som denne. Det er hurtigt og nemt og gør is og pandekager til "noget særligt". Læs evt. mere om yaconsirup og dens næringsværdier her.
Lakridssirup:
2 spsk. yaconsirup (køb det her hos Viivaa, når det igen er på lager) - eller her (LCHF Butikken)
1/2 - 3/4 tsk. rålakridspulver
Evt. 1 spsk. smeltet, afkølet (øko) smør - eller lidt piskefløde
Rør sammen og server!
Velbekomme.
Denne yaconsirup er fra tidligere indkøb. |
Indlæg indeholder affiliatelinks.
2 kommentarer:
Og hvis du kommer lidt mørk kakaopulver og et nip salt i i stedet for, har du chokoladesirup:-) som også smager fantastisk på den hjemmelavede is!
Super idé - som MÅ afprøves, så snart man kan købe yaconsirup igen.
Jeg håber VIRKELIG, vi ikke bliver skuffede, når nu webshoppen lover, at der ér sirup på vej!
Send en kommentar