Som det fremgår af billederne, var det idag, at karbonaderne (krebinetterne), stod for tur og blev paneret på min nye måde, og jeg kan godt forsikre jer om, at denne panering vil blive afprøvet på kyllingenuggets og fiskefileter også - krydderierne kan jo bare afpasses... sådan alt efter, hvilket kød der skal paneres.
Jeg tror ikke, jeg har lovet for meget, når jeg "postulerer", at denne panering vil gå rent ind hos de fleste, så hvis du eller familien er træt af flæskesværspanering, eller det simpelt hen ikke er faldet dig ind at panere i knuste flæskesvær - ja, så MÅ du prøve denne... Og bliver du helt vild med den, så er næste skridt at dobbeltpanere!
Jeg gør opmærksom på, at opskriften indeholder affiliatelinks til webshoppen, hvorfra jeg gerne køber mine LCHF og helsekostprodukter.
1/2 spsk. pofiber (køb her)
1/2 spsk. fintrevet Pecorino - eller anden hård (italiensk) ost
1 - 1/2 tsk. mayonnaise eller aïoli (find opskriften på den hjemmelavede her)
Et drys (urte)salt
Friskkværnet peber
(Klaret) smør til stegning
Lav en panerings"mel" af pofiber, den fintrevne ost og krydderier.
Karbonaderne steges som vanligt i (klaret) smør på panden ved jævn varme.
Herunder ses karbonaderne serveret med bønnefritter med bacon, dampede broccolibuketter og lidt aïoli.
Velbekomme!
6 kommentarer:
Jeg er slet ikke til flæskesvær, så "din" panering skal klart prøves - glæder mig.
Kh. Lonerosa
Lad mig endelig vide, hvad du synes, Lonerosa ;-)
Håber du kom godt ind i 2016 !
Og skal klart prøve din paneringsmåde :-)
Aften hilsner herfra :-)
Jo tak, det gjorde jeg bestemt, Maria.
Sender gode tanker i din retning med ønsket om et godt nytår til dig også!
Kh. Jette
Er der ikke noget galt med datoerne?
Dit opslag er fra 6. december 2016 men kommentarerne er fra januar 2016 (?)
Nå men, under alle omstændigheder skal jeg da have afprøvet din panering. Den lyder spændende og jeg er ikke altid helt tilfreds med flæskesværs-paneringen.
Hej Merete.
Jo, det er galt med datoen på selve opskriften. Det er fordi, den er blevet genudgivet, efter at jeg har rettet i links til webshops. Mit samarbejde med Familie og Liv er ophørt, fordi webshoppen desværre planlægger at lukke. Oprindeligt var der links til den pågældende webshop i opskriften.
Håber, forklaringen giver mening ;-)
Og prøv endelig med denne panering. Simpel og god.
Mvh. Jette
Send en kommentar