Havde det ikke været fordi, jeg med min seneste leverance fra Familie og Liv havde bestilt og modtaget en vareprøve - nemlig en lille portionspose Whey 100 med jordbær og hvid chokolade - ja så ville disse franske nougatstykker formodentlig ikke have set dagens lys. Jeg kan kun sige, jeg er glad for, at det skete, for hvor ér de da delikate!
Hidtil har jeg slet ikke turdet håbe på, at man uden sukker ville kunne fremstille noget, der bare mindede om fransk nougat - men det kan man altså... Og dét takket være IMO fra Bodylab eller Sukrin Fibersirup Clear. Og kombinationen af denne sirup og valleproteinpulveret er en sand, himmelsk smagsoplevelse, så prøv opskriften her, siger jeg jer bare!
Og de dér P-tærter, jeg engang har lovet at eksperimentere mig frem til, ligger nu ikke længere så fjert fra at blive til virkelighed, for i opskriften her, ligger hemmeligheden jo nærmest gemt!
Proteinpulver fra Bodylab er - i hvert fald i skrivende øjeblik - på tilbud (her), hvor du også finder Fibersirup i begge varianter (Clear og Gold).
Hvis du vil prøve flere valleprotein smagsvarianter, kan du bestille prøveposer med 14 assorterede varianter (her, hos Bodylab) til en rigtig fornuftig pris, da de lige nu er på tilbud.
175 hele mandler (eller macadamia, pistacie- eller paranødder, hvis du foretrækker dem)
1 knivsp. salt
1 æggehvide *)
100 gr. Whey 100 med smag
150 gr. IMO (eller Fibersirup Clear)
*)Til en mere "chewy"/karamelagtig udgave udelades æggehvide og Fibersirup øges til knap 200 gr.
Her skal sirup koges op som anvist, proteinpulver og mandler æltes i, og massen formes straks, f.eks. mellem to frostposer. Lægges på køl en times tid, hvorefter den kan skæres i passende stykker, der opbevares i lufttæt beholder på køl.
Fremgangsmåde (med æggehvide):
Mandlerne ristes med meget lidt salt (1 knivsp.) og en lille bitte smule vand (mindre, end der kan være i et snapseglas) på panden, til de bliver let hvide "i betrækket" og helt tørre. Har du en Actifry, så brug den - det er nemt og hurtigt (ca. 6 minutter, undlad vand og tørrist mandlerne).
Har du travlt, kan du bruge mandlerne, som de er, men din franske nougat bliver en tand mere delikat, hvis du rister dem først.
Æggehviden piskes stiv.
Sirup varmes i en kasserolle. Den skal boble op og koge ganske let igennem.
Den varme sirup hældes i en tynd stråle i æggehviden, mens der piskes - men ikke for meget og ikke for længe. Brug evt. en dejskraber til at blande med istedet for håndmixeren.
De ristede mandler (ell. lign.) og proteinpulveret (Whey 100) blandes straks i massen, som hurtigt derefter hældes i en bagepapirsbeklædt lille form. Selv bruger jeg låget til en sandkageform (der rummer 700 ml.), men anden form kan naturligvis bruges, f.eks. en silikoneform.
Mas nougatmassen ud i formen - evt. med ganske let fugtede hænder eller noget, som ikke hænger i - f.eks. en frostpose.
Nougatmassen stilles på køl (evt. frost), så den kan hærde op og kan da skæres i passende stykker.
De færdige nougatstykker - eller proteinbarer, om man vil - opbevares på køl eller frost. De kan godt klistre lidt sammen, så vent evt. med at skære baren ud, indtil du skal bruge nougatstykkerne - og servér straks.
Du kan vælge at overtrække stykkerne (de skal være iskolde) med mørk chokolade, hvis du vil have stykker, der ikke klistrer og som kan opbevares på køl.
Jeg gør opmærksom på, at WHEY100 med jordbær og hvid chokolade fra Bodylab er fri for aspartam men dog indeholder sødemidlet sucralose, så jeg foreslår, du læser deklarationen og tager stilling til, om produktet skal indgå i din diæt. Du kan også benytte neutral WHEY 100 valleproteinpulver, som ikke indeholder sødemidler. I så fald bliver din franske nougat knap så sød.
Personligt har jeg aldrigt brugt proteinpulver - før nu - da jeg ikke dyrker motion, der kunne fordre ekstra indtag af proteiner. Derfor vil denne nougat kun blive en "treat", jeg vil tillade mig i ny og næ og ved specielle lejligheder, hvor jeg ønsker at servere "noget særligt".
Dyrker du sport, kan et stykke frank nougat være idéel som proteinbar efter træning - og i hvert fald en billigere løsning end de ellers så populære Questbarer.
Har du lavet disse nougatstykker, skal du også se mit næste indlæg, fordi nougatstykkerne kan bages og blive til de fineste småkager - eller shortbread, om man vil. Måske kan kagerne endda blive til ladyfingers, så lur mig, om ikke en lowcarb Tiramisu også snart finder vej til bloggen her, så hold øje med kommende indslag.
Dette indlæg indeholder affiliatelinks.
5 kommentarer:
En lille sund lækker-bidsken :-)
Vil jeg prøve at lave en dag. Har gemt din opskrift, TAK!
Ønsker dig en god dag :-)
Tak i lige måde, Maria
Kan du oplyse næringsindholdet i kilojoule/kalorier samt fordeling af protein, kulhydrat og fedt pr.100 gram, det ville være en kæmpe hjælp:-)
Kan man astate protein pulvert og bruge noget andet i stedet for
Jeg har ikke prøvet med andet, men følg med på bloggen, for jeg udvikler konstant nye opskrifter ;-)
Send en kommentar