lørdag den 28. december 2013

Trøfler alá Mozartkugler - 2. variant

Opskrift på sukkerfrie lowcarb keto trøfler ala Mozartkugler på CDJetteDCs LCHF
Lækre "Mozartkugler"
I en tidligere udgave af mine "Mozartkugler" (trøfler på pind) består trøffelmassen af bl.a. kokos. Da ikke alle er så glade for kokos, har jeg ændret lidt i opskriften og disse delikate og cremede trøffelkugler, alá "Mozartkugler", er nu en realitet - sukkerfrie og med et forholdsvis lavt kulhydratindhold.

De egner sig fortrinligt som den lille treat, der kan ledsage et glas champagne nytårsaften (hvis man tillader sig at skåle nytåret ind i champagne)...!

...Og så ér de da skønne til en god kop kaffe en helt almindelig hverdag, hvis man synes. Men tag dig i agt - de er stærkt vanedannende...!!!

Ingredienser til trøffelmasse (til ca. 40-45 stk. "Mozartkugler"):

torsdag den 26. december 2013

Nytår med sund livsstil - LCHF på sparebudget


Har du også lyst til at starte det nye år op men en ny og sundere livsstil?...
Måske har du overvejet, om LCHF er noget for dig? Men måske har du lidt lommesmerter efter en dyr julemåned - julen varer længe men koster - som bekendt - mange penge. Vær fortrøstningsfuld - det kan godt lade sig gøre at leve sundt, uden at det behøver være dyrt.

Selv har jeg dyrket LCHF-livsstilen i 10 mdr., og jeg holder stadig meget af kosten og de fordele, den har givet mig, inkl. et stabilt blodsukker, vægttab og - ikke mindst - udeblivelsen af migræneanfald (se også: Minus migræne). Nogen vil mene, at det er dyrt at leve på specialkost, men jeg har taget et valg og prioriterer - så vidt økonomien tillader - de gode råvarer, laver visse ting fra bunden og forsøger samtidig at handle på rabat og søger gerne efter tilbudsvarer. Det giver trods alt lidt mere luft i budgettet.

Når man lægger sin kost om til LCHF, kan det i starten måske synes lidt dyrt, fordi man gerne vil have fat i et par specialprodukter som f.eks. HUSK, mandelmel, Sukrin, kokosolie etc. Det er altsammen produkter, man ikke nødvendigvis skal have i sit forråd. Det havde jeg ikke selv i starten - bortset fra HUSK og kokosolie. Med tiden vil man evt. gerne eksperimentere lidt med maden og følge nogen opskrifter, hvor disse ingredienser indgår, og så må man jo investere lidt i de gode sager, men rationaliserer man lidt med dem, slår de også til lidt længere.

Juletiden er for mange en tid, der forbindes med rigtig god mad og julegodter, og kan man ikke nøjes med en smule mørkt chokolade, må man have fat i f.eks. Sukrin for selv at fremstille lidt søde sager.

Lowcarbstore.dk (klik for link) sælger en "startpakke" med rabat. Kik nærmere på den, for her kan man spare en del og komme godt igang med noget af det, der ofte indgår i low carb eller LCHF opskrifter, også i nogen af de opskrifter, du finder her på min blog.

Idag har jeg set, at man kan være heldig at vinde startpakken!!! 
Og hvad ville komme mere belejligt ovenpå en dyr jul end at få fingrene i sådan en dejlig startpakke, som ville kunne lune lidt i et stramt husholdningsbudget.

Derfor iler jeg her med et link til konkurrencen, som foregår på Lowcarbstore.dk's facebookside:


Held og lykke i konkurrencen.

Du kan iøvrigt finde nyttige links til læsestof, der giver inspiration og viden omkring LCHF under dette blogindslag (klik her).
Når du åbner siden, ligger de nyttige links nederst i blogindslaget. 

God fornøjelse med det og kig endelig tilbage på bloggen her, hvor jeg i løbet af den kommende tid vil bringe opskrifter til sparebudgettet.

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul


Bloggen og jeg vil gerne ønske jer en glædelig jul.

Samtidig fejrer bloggen sit indlæg nr 100.
Det er nok derfor, juletræet i min stue stråler så smukt... - ja, ér det ikke smukt. Og aldrig har det været større. Vi har måtte skære de øverste skud af! Og nye lys måtte der til, for de gamle synedes næsten ikke på det store træ. Men se nu, hvor det stråler!

Det er ikke julemaden, jeg har haft i fokus herinde. Det er der så mange andre, der har haft, og selv har jeg selvfølgelig nydt godt af alle de gode opskrifter, der findes i blog-land.
Næste jul forestiller jeg mig, at der kommer lidt mere til den søde tand, for den erfaring man gør sig, kan andre forhåbentlig få glæde af. På pebernøddefronten har jeg foreløbig givet tabt. LCHF pebernødder er - i den udgave jeg fik frembragt - ikke nogen succes. Derfor har jeg heller ikke bragt opskriften! Næste år prøver jeg måske igen - men jeg synes ikke, man behøver en erstatning for alt, når man kan få så meget andet lækkert.

Bloggen holder juleferie i et par dage, men det er klart, at der skal laves lidt spændende mad til nytåret.

Med ønsket om en glædelig jul til jer alle, går jeg nu igang med de sidste forberedelser til juleaften.

Jette DC

mandag den 23. december 2013

Karbonader med cremet squashgetti-gryde


På en lillejuleaften har en del familier nok spist risengrød. Men det har vi nu ikke. Dels spiser jeg LCHF - og dels har selv samme tradition ikke helt fået et fast greb i os. Det er ellers ikke fordi, familien ikke gerne vil have risengrød, men tanken om, at al den gode risengrød kan blive til endnu mere risalamande er mere tillokkende. Og så koger jeg altså også risene uden salt, når grøden skal blive til dessert! En risengrød uden salt vil nok give en noget fad smag! Nok om ris, for ris ér jo som bekendt ikke en LCHF spise.

Selv om lillejuleaften var en travl aften hos os, så blev der dog tid til en hurtig lavet hverdags-aftensmad. Det behøver vel heller ikke at være en festmiddag, man serverer - den fine julemiddag, der skal serveres selveste juleaften skulle jo nødigt ligge i skyggen af en middag serveret lillejuleaften!

Og heldigt er det jo, at karbonader er så dejligt hurtige at lave. Flæskesvær havde jeg ikke i huset, for ellers ville jeg nok have lavet flæskesværspanerede karbonader (klik her for opskrift). Istedet blev mine karbonader dyppet i:

En blanding af æg og lidt fløde (et par spsk. pr æg) samt salt/peber.

Dernæst vendt i "rasp", en blanding af:

Affedtet sesammel,
Hele sesamfrø
Krydderier (til disse brugte jeg Herbamare urtesalt og friskkværnet peber)

Karbonaderne er stegt på panden i rigeligt smør sammen med den overskydende ægge-/flødeblanding (som kan blive til  en fin lille æggekage - og man kan jo lige så godt smide det på panden... Hader madspild!)

Imens karbonaderne steger, forberedes den cremede squash-ret. Jeg ejer ikke en spiralizer, som ellers hører under kategorien LCHF-køkkengadgets. Faktisk har jeg besluttet mig for ikke at investere i én, for den fylder vel pænt i køkkenskabet, og man (i hvert fald jeg) kan sagtens undvære den:

1 hel squash, snittet på langs (jeg bruger mit uundværlige mandolinjern)
Steges i rigeligt smør - ca. 50 gram (maks. 5 min. og ved kraftig varme og vendes konstant).
Krydderier tilsættes. (Evt. bare 1 tsk. Herbamare). 
Gryden tages fra varmen og 2 store spiseskefulde cremefraiche (gerne 38%) røres i. 

Det bliver en virkelig dejlig cremet og let syrlig, tyk sauce! 
Serveres straks, da squahretter godt kan blive lidt "våde", hvis de får lov at stå. 

For evt. at hæve fedtprocenten i retten, foreslår jeg, at en god hjemmelavet pesto serveres til.

Velbekomme!


lørdag den 7. december 2013

Tamari-fritter af knoldselleri

Opskrift på knoldsellerifritter i Actifry
Sæsonen for knoldselleri går fra august til januar, så du kan sagtens nå at smage selleri-fritter denne sæson. og hvem der måtte savne "rigtige" pommes frites kan nok fristes til at prøve disse. Jeg synes, at tilberedningen med tamari og smør giver dem en karamelliserende overflade og en dejlig smag.
Har du ikke allerede stiftet bekendtskab med crispy blomkålhokkaidofritterrosenkål med løg eller bønnefritter, så søg inspiration og opskrifter her på bloggen. De kan alle tilberedes i Actifry, og jeg kan ikke nævne ofte nok, hvor glad jeg i grunden er blevet for min maskine. Eller skulle vi kalde den "min lille køkkenhjælp".

Har du ikke en Actifry, kan selleri-fritterne sagtens tilberedes i ovnen. Da ville jeg nok foreslå at vende dem i smeltet smør eller en god (kokos)olie tilsat tamari og drysse sesamfrø over.


Til 2-3 portioner beregnes:

1 stk. knoldselleri

torsdag den 5. december 2013

Chips - LCHF (nej, det er ikke kartoffelchips men ligheden er da slående...)

Skal det være ekstra lækkert, så prøv disse chips med fetadip.

Hvor heldig kan man da lige være, når en grøntsagsrest viser sig at kunne blive til de skønneste LCHF chips? Og hvem, der måtte have savnet kartoffelchips, kan bare overgive sig til disse - de er KLASSE og helt igennem LCHF venlige.
Jeg stod med tyndt skivede auberginer, som var blevet til overs, da jeg lavede ratatouille (opskrift på ratatouille kommer snart på bloggen). Var faktisk på nippet til at hælde dem i affaldsposen, da det heldigvis slog mig, at de måtte kunne blive til chips.

Tip: Mandolinjernet er god til at skive grøntsager med, og af aubergine kan der skæres ganske tynde skiver.

Aubergineskiverne fik et lille pust oliespray på begge sider og et drys Herbamare urtesalt - bare på den ene side - og blev lagt på bagepladerne (med bagepapir).

Skiverne tog hurtigt farve ved de 200 grader i ovnen, så de fik ganske kort tid ved den høje temperatur. Ovnvarmen blev dæmpet til "tørretemperatur" (50-75 grader varmluft) - og chipsene flyttet til bageristen (med en plade i bunden, så evt. overskydende olie ikke kunne dryppe ned i bunden af ovnen). Jeg lod dem tørre, til de blev helt sprøde. Tog ikke tid men holdt pænt meget øje med dem og testede dem undervejs (læs: spiste et par stykker).

Jeg kan desværre ikke sige, om disse chips kan gemmes uden at blive bløde, så spis dem umiddelbart efter tilberedningen - eller forsøg selv og lad mig det gerne vide i en kommentar nedenfor. Desværre har jeg ikke kunnet teste det, da disse chips ikke "overlevede" længe - haps, så var de væk. Skulle det næste gang lykkes mig at holde snitterne fra dem, så skal jeg selvfølgelig nok opdatere dette blogindlæg...
Med kun 2,6 gr. tilgængelig kulhydrat pr 100 gr. rå aubergine,
er disse chips et godt alternativ til kartoffelchips. 
Velbekomme!

tirsdag den 3. december 2013

Rustikke boller med Fibrex og Fiberfin - LCHF



Det kan godt være, at der i fryseren befinder sig et antal skiver af mit Hokkaido "rugbrød" (klik her for at se opskriften), men med julen for døren og den "trængsel og alarm" der venter, når julehandelen og gaveindkøb for alvor skydes igang, så ville det nu være rart at vide, at man bare kan hive et par boller frem fra fryseren, hvis man skulle gå hen og blive brødflov midt i al juletravlheden.

Jeg tænkte, at jeg godt kunne bruge lidt Fiberfin, fordi mine seneste boller (softkerneboller med Fiberfin og hørfrø) er nogle pænt mættende boller. Dagens bageresultat gav ligeledes et hold robuste boller, der egner sig til tandsmør og en god skive fuldfed ost eller godt pålæg. Sådan nogen boller, der er gode til  madpakken - og bollerne er naturligvis fryseegnede.

Fiberfin indeholder 60% fibre og øger mæthedsfornemmelsen i dit hjemmebag. Du kan evt. læse mere om Fiberfin her.

Desuden har jeg brugt Fibrex, som du kan finde lidt mere om her.

Ingredienser (24 små boller eller 5-6 flûtes):

Det tørre:
100 gr. Fiberfin (hi-maize)
50 gr. affedtede kokosfibre

50 gr. affedtet sesammel
30 gr. fiberHUSK (den gule pakke)

30 gr. hele hørfrø
2 1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. Herbamare urtesalt
100 gr. fint kværnede hørfrø
15 gr. kværnede chiafrø
50 gr. kværnet Fibrex

Det våde:
4 1/2 dl. vand
1 dl. fløde 38%
250 gr. hytteost (erstat evt. med samme mængde cremefraiche 38% for et "glattere" resultat)

100 gr. blødgjort flødeost 70%
25 gr. olie af god kvalitet med forholdsvis højt røgpunkt (f.eks. kokosolie u/smag)
5 æg, str. L




Tørre ingredienser blandes godt. Glem ikke, at frø, der kværnes i kaffekværn, skal bruges straks, så de sarte olier ikke bliver harske. 
Våde ingredienser tilsættes. Rør med en ske eller en dejskraber, indtil alt er godt blandet sammen og du har en klæbrig masse. Dejen skal hvile nogle minutter, før bollerne og/eller flûtes formes. 
Fugt hænderne med lidt vand undervejs - så går det nemmere.
Brug 2 bageplade beklædt med bagepapir.

Bages i en 160 grader forvarmet ovn - evt. med varmluft - i omkring 40 min. Bollerne hæver ikke ret meget under bagningen, så vurdér, om der skal formes færre boller af dejen, så de bliver lidt større. Ønsker man derimod ikke at spise for store mængder LCHF-brød, synes jeg, det er fint, de ikke er større - hvis man vel at mærke kan nøjes med at spise en enkelt bolle.


Husk også, at hytteosten giver rustikt udseende boller, så anvend cremefraiche 38% som erstatning for hytteosten, hvis bollerne skal være glattere.


Afkøles på bagerist.
Velbekomme.

Og skulle du være mere til en lidt blidere og lysere bolle, kan jeg foreslå mine LCHF week-end boller (klik her for opskrift).

mandag den 2. december 2013

Pebernødder - ikke LCHF


Også pebernøddedejen blev idag rullet efter vores gamle opskrift, så den er bestemt ikke LCHF. Men denne portion pebernødder - som i virkeligheden kun er en halv portion - skal også med tilbage til min datters efterskole i aften. De 4 piger, som deler værelser, hygger sig gevaldigt, og så vil de altså gerne have lidt lækkert.

Selv spiser jeg jo efter LCHF principperne og - til trods for at - pebernødder afgiver en fantastisk duft til køkkenet under hele processen fra rå dej til færdigbagte julesmåkager, så var jeg ikke én eneste gang alvorligt fristet til at smage. Men jeg havde også min kaffe med kokosolie, fløde og kanel ved hånden.

 Til en 1/2 portion pebernødder beregnes:

250 gr. usaltet smør
250 gr. melis
500 gr. hvedemel
2 æg
1 1/2 tsk. hjortetaksalt
1 1/2 tsk. tørret ingefær
1 1/2 tsk. kardemomme
1 1/2 tsk. ægte kanel

Mel og krydderier og sukker blandes godt. Smør smuldres i dejen og æg tilsættes. Dejen æltes, indtil den får en konsistens som blød marcipan.


Trilles i tynde stænger, som lægges på frost i min. 1 time - gerne natten over. De frosne (eller let optøede) stænger skæres i passende små stykker og stilles på en bageplader beklædt med bagepapir.


Det går hurtigere, når man hjælpes ad.
Bages i en ca. 180 grader forvarmet ovn i omkring 15 min.
Afkøles, før de kommes i tætsluttende kagedåse.


Glædelig jul !!!

Havregrynskugler - ikke LCHF


Idag har jeg en feriedag, og min store datter har lang week-end, så lidt julehygge kan det lige nå at blive til. Hun ville så gerne lave havregrynskugler, som hun selvfølgelig tager med tilbage til efterskolen.

Jeg spiser dem jo ikke, da de absolut ikke er LCHF. Men gode, dét er de - og jeg taler kun ud fra erindringer fra sidst, vi lavede dem. Har end ikke smagt dem denne gang!

Dette har vi brugt (rækker til ca 75 stk. havregrynskugler):

500 gr. økologiske havregryn
280 gr. sukker
100 gr. usaltet smør
2 1/2 dl. kaffefløde
70 gr. kakao

Smør blødgøres let, før alle ingredienser blandes godt.
Trilles til kugler og opbevares på køl.

Kuglerne kan selvfølgelig også trilles i kokosmel, lakridspulver, flormels tilsat vanille ell. lign.

Rigtig glædelig jul!

søndag den 24. november 2013

Choko-trøfler på pind - og Mozartkugler


Nu, hvor vi nærmer os julemåneden, skal der vel lidt gang i forberedelserne. Og kunne det være ret meget bedre end at starte med et hold trøfler, der (næsten) smager som ægte Mozartkugler? Nej vel...!

Jeg var så heldig at finde silikoneforme til slikkepinde i vores Lidl - så hvorfor ikke lave nogen af trøflerne til slikkepinde. Som tænkt, så gjort - og her ser I det lækre resultat. Nå, ja - OK - chokoladelaget er lidt tyndt, så næste gang, må jeg lige anstrenge mig lidt mere...

Man starter med at smelte en plade godt, mørk chokolade sammen med en spsk. kokosolie. Den smeltede chokolade skal bruges til overtrækschokolade. Ønsker man at trille Mozartkugler (det gjorde jeg ikke selv denne gang, men det kommer bestemt til at ske inden jul!!!), venter man med at lave overtrækschokoladen,  til man har gjort sin trøffelmasse klar, da den gerne må stå og stabilisere sig, før den trilles til kugler.

Ingredienser til trøffelmasse (til ca. 40 stk. "Mozartkugler"):

60 gr. kokosolie (med smag)
150 gr. tempereret flødeost (gerne 70% - eller original Philadelphia)
100 gr. smuttede mandler, groft hakket
70-75 gr. kokosrasp (alm. kokosmel)
2-3 spsk. RAW kakaopulver (dosér efter den intensitet i smagen, du ønsker)
4 spsk. Sukrin melis (evt. lidt mere, hvis man har en meget "sød tand")

Er man ikke rigtig til kokos, skifter man selvfølgelig kokosraspen ud med flere hakkede mandler - eller f.eks. macademianødder eller ristede, afskallede hasselnødder. Det giver også en mere "autentisk" smag, hvis det er Mozartkugler, man vil lave sig. Selv er jeg ret glad for smagen af kokos, så disse er selvfølgelig med kokosrasp. Kokosrasp suger mere, end mandler og nødder, så vælger du at skifte kokosraspen ud, så øg mængden af mandler/nødder lidt.
Kokosolien smeltes for svag varme i en egnet, lille gryde. Tag gryden fra varmen og lad kokosolien svale. Den skal bare være håndvarm eller let lun. Flødeosten - som gerne må være tempereret (tages ud af køleskabet en god halv time før brug) - røres sammen men kokosolien. Øvrige ingredienser tilsættes under omrøring. Tilsæt evt. ekstra Sukrin melis, indtil du er tilfreds med smagen.

Til Mozartkugler gøres chokoladeforme klar, trøffelkugler rulles eller formes med en teske, når massen er helt sval med en tilpas konsistens. Det hele går lettest, hvis kuglerne får en tur på frost, før de dyppes i overtrækschokoladen og lægges i chokoladeformene. Stilles straks i fryseren.

Til slikkepindene hældes overtrækschokolade i bunden af formene, Formene stilles i fryseren i ca. 15 min., før trøffelmassen fordeles ovenpå. Og til slut hældes den sidste overtrækschokolade over. Stilles tilbage i fryseren.

Så er der juleslik - eller Mozartkugler, om man vil - tages ud af fryseren 10-15 min. før servering - eller opbevares på køl.
Når en ny portion ser dagens lys - og det gør den som sagt FØR JUL - poster jeg selvfølgelig billeder af nogen forhåbentlig kuglerunde, tykt chokoladeovertrukne "Mozartkugler", så vi også kan få det visuelle indtryk på plads, for dagens eksperiment er ikke det aller-smukkeste, der kan frembringes, men smagen fejler bestemt ikke noget.
 Glædelig jul - og velbekomme.

lørdag den 23. november 2013

Brunch med det hele og lidt til - LCHF

Hvor er det bare helt fantastisk at blive inviteret til brunch - og så endda brunch med det hele på LCHF manér. Tusind tak til min dejlige kollega og ven - Lis - for en hyggelig lørdag. Kan kun sige, at med sådan en brunch, bliver der ikke plads til ret meget aftensmad. Er bare SÅ mæt!

Se bare her, hvad Lis diskede op med. Hun og datteren - Ida - lavede mad hele formiddagen, så vi gæster bare kunne sætte os til bords og nyde herlighederne.


Vi fik bl.a. - ja, bl.a., for her er bare lidt af dét, vi kunne mæske os i:

Tykke amerikanske pandekager (Madbanditten) med flødeskum, frisk frugt og Agave sirup
Friskbagt, lunt valnøddebrød (Madbanditten)  med pålæg og de skønneste oste (bl.a. Fontina fra Grøndal DairyHøost, Primadonna, Philadelphia flødeost og Brie)
Scrambled eggs med bacon og brunchpølser
Rejer
Oliven-tapanade
Gittes boller (opskrift følger snarest)
Muffins med mørk chokolade (opskrift følger, hvis det lykkes mig at liste opskriften ud af Lis. Jeg så den på tryk, men nåede ikke at affotografere den med blikket :-) ...)
Græsk yoghurt med frisk frugt



Må endnu en gang sige: Tusind tak for mad, Lis. Den blev indtaget med stor nydelse!

søndag den 17. november 2013

Softkerneboller med Fiberfin og hørfrø - LCHF



Siden jeg sidst købte varer hjem fra Viivaa.dk har jeg haft en bøtte Fiberfin stående. Tænkte, at jeg nok havde lavet et fejlkøb, idet kulhydratindholdet er på 31 gr./100 gr. - ikke just et produkt, man umiddelbart forbinder med en LCHF kost. Ikke desto mindre er en del af stivelsen i Hi-maize produktet resistent. Fiberfin indeholder 60% fibre og skulle øge mæthedsfornemmelsen, hvis en del af melet i bagværket erstattes med Fiberfin.

Funktionel Mad ApS / Sukrin distribuerer Fiberfin i Danmark. Sukrin har lagt et billede på sin Facebook side, som forklarer lidt om produktet (sender her en tak til Mette fra nemvejen.dk for at gøre mig opmærksom på dette). Billedet kan ses her (klik for link).

Du kan evt. læse mere her (What is hi-maize) og her (FAQ).

Nu har jeg så langt om længe valgt at tage hul på bøtten med Fiberfin, for jeg er ikke lige dén, der lader fødevarer gå til spilde, og sidste anvendelsesdato er faretruende nær.

Det kom der disse softkerne boller ud af - gode som frokostboller (f.eks. til madpakken) eller som burgerboller.
Ingredienser (12 store boller):

Det tørre:
65 gr. Fiberfin (hi-maize)
65 gr. affedtede kokosfibre
35 gr. HUSK (eller en blanding af HUSK og kværnet Fibrex)
10 gr Sukrin+ (kan evt. udelades - eller købes her)
2 1/2 tsk. bagepulver
25 gr. melonkerner (kan udelades eller erstattes af andre frø/kerner)
50 gr. hakkede hasselnødder (evt. hakket i minihakker)
50 gr. solsikkefrø
150 gr. hørfrø
1 tsk. Herbamare urtesalt

Det våde:
4 1/2 dl. vand
1 dl. fløde 38%
1/2-1 dl. hytteost (kan udelades)
2 æg, str. S/M

Tørre ingredienser blandes godt, før de våde ingredienser tilsættes. Rør med en ske, indtil alt er godt blandet sammen og du har en klæbrig, våd masse. Dejen hviler i op til 5-10 min (rør gerne i den, mens fibrene suger væske til sig).
Der kan nu formes 12 store boller af dejen. Fugt hænderne med lidt vand undervejs - så går det nemmere, og bollerne får en glattede overflade. Sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir - men ikke for tæt, da de flyder lidt ud og får form som let flade burgerboller.

Bages i en 160 grader forvarmet ovn - evt. med varmluft - i op til omkring 40 min.

Her ses en afkølet bolle serveret med salat, mayonnaise, agurk og kalkunspegepølse.
Velbekomme!

Har du også fået lyst til at prøve/bruge Fiberfin i dit hjemmebag, kan du finde en forhandlerliste her.

søndag den 3. november 2013

Frokost-boller med græskarkerner - LCHF


Én af de bedste opskrifter, jeg har på boller er mine week-end boller (klik her for opskrift). Idag havde jeg ikke alle ingredienserne, så jeg valgte at ændre lidt i opskriften. Det kom der disse lækre kerneboller ud af. Om man bruger græskarkerner eller andre hele frø eller kerner, vil nok ikke have indflydelse på dejens konsistens men selvfølgelig på smagen af det færdige resultat. Prøv dig frem.

Bollerne er - som det meste low carb bagværk - ikke helt så low carb, som man godt kunne ønske sig. Frø og kerner andrager så stor en del, at jeg nok hellere vil kalde bollerne for semi low carb bagværk. Vælg frø og fibre med så lavt et kulhydratindhold, som muligt - der er stor forskel på produkterne.

Frys nogen af bollerne, så du ikke kommer til at spise mere end max. én enkelt dagligt. Så har du også til madpakken.


De tørre ingredienser, som skal kværnes i kaffekværn:
60 gr. hørfrø, helst de gule
15 gr. chiafrø
40 gr. kokosrasp (i Danmark betegnet som "kokosmel")
50 gr. sesamfrø
75 gr. solsikkefrø

Øvrige tørre ingredienser:
100 gr. græskarkerner
50 gr. hørfrø (jeg bruger de brune, når jeg anvender hele hørfrø)
125 gr. affedtet mandelmel
1 dl HUSK (den grønne pakning)
3 1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. urtesalt

De våde ingredienser:
6 æg
1 1/2 dl. vand
50 gr. smeltet, let afkølet smør
250 gr. hytteost, min 4,5%
Saften fra 1 limefrugt, svarende til knap 1/2 dl. (kan evt. udelades)
1 dl. piskefløde 38%

De kværnede ingredienser blandes med øvrige tørre ingredienser.

De våde ingredienser blandes og hældes sammen med de tørre.
Dejen røres godt - f.eks. med en god dejskraber.
Lad dejen hvile i omkring 5 minutter til den får konsistens som blød marcipan.
Form bollerne - der er dej til 20-22 boller.

Bages ved 160 grader (normalt bager jeg uden varmluft, men da bollerne fylder 2 bageplader, bager jeg med varmluft).
Bagetiden afhænger af ovnen; i min ovn får bollerne ca. 40 min.

Velbekomme!

søndag den 27. oktober 2013

Blomkåls-klatkager - LCHF


Servér blomkåls-klatkager:
Som tilbehør til den varme middag
Til morgenmaden med pålæg - som her (varme eller kolde)
Til frokosten derhjemme - eller medbragt som madpakke

Når man lige står med en rest blomkålsmos, så er det om at udnytte den. Næsten uanset, hvor lille en rest, der er tale om, så kan den altid, ALTID udnyttes i dit LCHF-køkken.

Du kan f.eks.:
Bage disse skønne: Blomkålsboller med smag af skolebrød
Bruge det som jævning til: Smørdampede grøntsager
Lave: Hakkebøffer med hemmelig ingrediens

Mulighederne er mange - men idag blev det til disse:
4 store klatkager på en stor pande.
Reducér evt. opskriftens ingredienser for en lidt mindre portion -
især hvis du bruger en lille pande
Til 4-6 store blomkålsklatter skal du bruge flg. ingredienser:

200 gr. drænet blomkålsmos
3 æg
150 gr. revet ost, f.eks. mozzarella
1 tsk. urtesalt, f.eks. Herbamare eller Trocomare
(Salt kan udelades, hvis mos og ost har en tilstrækkelig salt smag)
2 spsk. Fibrex
(Fibrex evt. udelades eller erstattes med 2 måleskeer HUSK. Jeg foretrækker Fibrex!)
Evt. krydderpeber og/eller anden ønsket krydderi - afhængigt af, hvad klatkagerne skal serveres til
Smør (gerne klaret) til stegning - og rigeligt af den!

Æg piskes godt. Heri røres blomkålsmosen. Ost og øvrige ingredienser tilsættes.
Lad blandingen hvile 5-10 minutter (hvis der er anvendt Fibrex eller andre fibre), før der sættes 4-6 klatter på en stor pande med rigeligt smør.
Klatterne skal have en god, jævn varme og vendes først, når de har fået en pæn, lysbrun skorpe på stegefladen. Husk at komme ekstra smør ved klatterne, når de vendes.

Her er blomkålsklatterne serveret med baconomviklet kyllingeinderfilet'er, hvori, der er "gemt" en god skefuld krydret flødeost, hjemmelavet ketchup, revet Grana Padana og - nå-ja, en god klat mayonnaise. En hjemmelavet pesto ville have været eminent til at peppe denne lidt hverdagsagtige ret op.

Og spiser man ikke alle blomkålsklatterne, er de ganske fortrinlige som f.eks. brøderstatning til morgenmad og frokost, f.eks. som her med kalkunspegepølse med mayonnaise eller med en skive Havarti og lidt "grønt". Pålæg af (næsten) enhver slags er egnet.
...Og ville disse ikke være skønne i madpakken også?

Velbekomme!

lørdag den 26. oktober 2013

Kanelscones med naturlig sødme fra banan - LCHF

Jeg får en gæst til morgenkaffe imorgen, og jeg har altså ikke været ude for at handle, men en bolle kan man vel altid servere - hjemmebagt vel at mærke, og helt LCHF.
Så skal vi have tandsmør, lidt god ost og hindbærgelé til - men selvfølgelig først lidt æg og bacon, tror jeg.

Jeg tænkte, at bollerne godt måtte være lidt anderledes end dem, jeg plejer at bage, så disse er sødet med frossen banan. Banan har jeg som regel i fryseren, så jeg hurtigt kan lave mig en softice, hvis trangen skulle melde sig. Heldigt, for friske bananer fandtes ikke i huset, og sødmen i bananen får et ekstra puf, når den har været frossen, så der skal ikke så meget til.

Havde jeg valgt at tilføje noget grofthakket mørk chokolade, vil jeg tro, at den helt rigtige smag af scones havde været resultatet, men denne gang er de uden. Chokoladescones er i min verden kun "tilladt" om søndagen, og det ér altså kun lørdag imorgen.
Jeg nævner ikke, at jeg sidder og tænker på, at jeg godt lige ville kunne nå at lave en "Nutella" inden jeg går til ro... Shhhh...
Ingredienser til 12 scones eller boller:
200 gr. hytteost, min. 4%
4 æg, str. M/L
125 gr. frossen banan
100 gr. græsk yoghurt
30 gr. hørfrø
100 gr. affedtet mandelmel
25 gr. sesammel
20 gr. kokosfibermel 
40 gr. solsikkefrø
2 spsk. fiberHUSK
3 tsk. ægte kanel
1 tsk. Sukrin+ (kan købes her)
2 tsk. bagepulver 
75 gr. smeltet, afkølet smør


Fremgangsmåde:
Frossen banan og græsk yoghurt blendes. Den blendede ismasse røres sammen med hytteost og æg (med ske).
De tørre ingredienser blandes og røres (igen med ske) i den våde masse.
Smørret hældes i til sidst, og dejen skal nu hvile i ca. 10 min. til den bliver rimelig formfast.

En bageplade beklædes med bagepapir, og  
Velbekomme!