Enebærgryden ér en klassiker, og opskriften nedenfor er stort set en gengivelse af dén, der ligger hos Arla. (Klik her, hvis du vil se opskriften på Arla/Karolines Køkken) - dog tilført et touch, jeg synes, der passer til retten.
Til enebærgryden er der her serveret en god blomkålsmos og groft skårne grøntsager med salatost, der er dampet i få minutter i Actifry (se mere inspiration her og her og her - og søg endnu flere opskrifter og forslag til anvendelse af Actifry her på siden). Brug søgefeltet til højre. |
500 gr. skinkekød (eller svinemørbrad, hvis du synes)
25 gr. smør
4-5 tørrede enebær (kværnes i kaffekværn eller knuses i morter)
1 tsk tørret rosmarin (kværnes gerne sammen med enebærrene)
250 gr. cremefraiche 38%
3 dl fløde 38% eller 250 gr. flødeost (som jævner godt)
2 spsk. Herbamare urtesalt eller et par spsk Tamari
Friskkværnet peber
Kødet skæres i småtern eller strimler og brunes i smørret.
De kværnede eller godt knuste enebær og rosmarin vendes med det brunede kød.
Cremefraiche og fløde eller flødeost tilsættes. Saucen jævner let under kogningen - men flødeosten er især egnet til formålet, hvor sauce med fløde skal koge mere ind, for at saucen tykner.
Tilsæt Tamari, men hold lidt tilbage og smag hellere saucen til senere, når saucen har simret en times tid for svag varme og under låg. Du kan lade saucen reducere lidt mere den sidste del af kogetiden ved at lette på grydelåget.
Smages evt. til med mere Tamari, urtesalt og friskkværnet peber.
Jeg bruger som regel IKKE madkultur i mine saucer (da den indeholder sukker) - og i enebærgryden er farven fra Tamari soya'en lige tilpas, synes jeg.
Den smule man hælder i, giver naturligvis ikke en brun sauce, men den noget lettere farve, Tamari'en sørger for, passer så fint til svinekød.
Velbekomme!
Hvis du gerne vil læse lidt mere om enebær, hvordan de avles, høstes og bruges, så start evt. her.
Hej
SvarSletDine Actifry opskrifter ser ret lækre ud. Jeg overvejer at anskaffe mig en, men synes der er mange kmodeller at vælge imellem, så må jeg spørge hvilken en du bruger?
mvh Betina
Det er en gammel model, jeg har - en Actifry Family. Og jeg er rigtig glad for den og hverken kan eller vil undvære den.
Slet