En hverdagsaften er der - for manges vedkommende - hverken tid eller overskud til at lave en suppe (som f.eks. denne skønne kylling-/hvidløgssuppe) helt fra bunden. Det er der imidlertid råd for, hvis man - istedet for den hele kylling - bruger frisk kyllingebrystkød. Og suppen bliver bestemt god alligevel!
Til ca. 4-4 1/2 liter færdig suppe beregnes:
250 gr. bacon
650 gr. kyllingebrystkød
3-4 store porrer
50 gr. smør
250 gr. flødeost med hvidløg eller pikantost
Ca. 3 liter vand
2 dl. piskefløde 38%
2 spsk. Herbamare urteboullion (se den evt. HER)
2 spsk. Tamnari
Friskkværnet peber
Evt. lidt chili
Evt. et drys purløg eller friskhakket forårsløg
Evt. lidt sprød-stegt bacon
I en 5-liters gryde brunes skåret/klippet (små stykker) bacon.
Småtskårent kyllingekød brunes let i smør, der nu tilføres den knapt færdigstegte bacon, således at både bacon og kyllingekød sammen steger videre ca. 5-7 min.
Rensede, skivede porrer kommes dernæst i gryden til kødet. Vend porrerne med kødet og lad porrerne falde let sammen, før flødeost og vand tilsættes sammen med boullion og Tamari.
Tamari kan godt erstattes af mere boullion eller urtesalt. Er du i tvivl om, til hvilke andre retter du evt kan bruge Tamari, så KLIK HER og lad dig inspirere. Min egen favorit er Enebærgryden.
Når suppen er kommet i kog, hældes fløden ved.
Lad suppen koge under låg for svag varme i 30-45 min., Smag til og servér med et drys friske krydderurter eller lign.
Velbekomme!
Se også den hurtige, billige og lækre tomatsuppe (på økologiske dåsetomater).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Når du har tastet din besked og indsendt den, kan den ikke ses her på siden, før den er læst af mig (Jette Daugaard Christensen - blogger på CDJetteDCs LCHF).
Hold derfor øje med siden og få svar.
Mvh. Jette