onsdag den 27. december 2017

#HjemmebagMedSmag: Øllebrødsboller - rugbrødsboller

Stop madspils og bag øllebrødsboller
Tænk at en rest tørt rugbrød og en dåseøl kan give så gode rugboller. Smagen er noget nær de der rugfler, man engang kunne købe. Måske kan de stadig fås? Jeg er nok den sidste, man skal spørge om det, da min kost jo i en længere periode stort set har været lowcarb og dermed uden brød indeholdende korn af nogen art.
Jeg spiser stadig lowcarb men gør jævnligt undtagelser. Det er ikke noget, jeg vil kalde "sidespring", og ser man bort fra julen holder jeg mig stort set til en LCHF diæt.

Bollerne her er på ingen måde LCHF, men har du en rest rugbrød, som du ved, ikke vil blive spist, bør du undgå at smide det ud, hvis du vil bage disse boller. Rugbrødsrester kan med fordel gemmes på frost i poser à 300 gram, så du hurtigt kan finde en posefuld frem, hver gang du vil bage øllebrødsboller til børnenes madpakker ell. lign.
Ølboller - eller øllebrødsboller

torsdag den 23. november 2017

Et drøn af en Black Friday, Cyber Monday - årets bedste julehandel

Et drøn af en Black Friday, Cyber Monday, årets bedste julehandel

Pyyyh, er I klar til årets Black Friday? Jeg kan garantere hver og én af jer, at jeg næppe skal trave butikkerne tynde, for jeg kan få præcis det samme ved at shoppe på nettet. Er det synd for butikkerne - ja, det kan man sige, men jeg er sikker på, de nok skal få den omsætning, de higer efter, for det viser sig jo år efter år, at der er omsætningsrekord netop Black Friday.
Hvorfor så det? Tjoh... Vi vil vel allesammen gerne have del i de lovede tilbud, og kan vi nu for én gangs skyld komme lidt foran med julegaveindkøbne, kan det måske bringe lidt ro over gaveshoppingen i december.

tirsdag den 14. november 2017

Blomkålsbuketter i cremet fetafløde - LCHF



Flødekartofler er det ikke... - men en god erstatning, det er det bestemt.
Retten bliver ikke så fast, så der er god sauce til frikadellerne eller hakkebøffen. Her er det et stykke marineret svinemørbrad, der har fået selskab af blomkålsfadet.
Retten ligger i den salte ende af skalaen, så den skal ikke serveres til skinke og hamburgerryg. Her foreslår jeg, du vælger f.eks. flødegratinerede jordskokker eller flødekinaradiser.

Til blomkålsbuketter i cremet fetafløde (3-4 pers.) skal du bruge:

Et halvt blomkålshoved af de store eller et lille
200 gr. feta (blok) - jeg bruger White Cheese
200 gr. revet ost (gerne med krydderier)
2 dl piskefløde 38%
4-5 spsk. mayonnaise eller aïoli
Et drys friskrevet peber (gerne hvid peber) og evt. lidt chili
Pynt: krydderurter, f.eks persille

Hvis du synes, kan du også sagtens tilføje flere grøntsager - som f.eks. broccoli, peberfrugt, porre eller løg og selvfølgelig hvidløg.

Skyl og del dit blomkål i små buketter. Klargør en mængde, der knapt fylder et lille lasagnefad.
Øvrige ingredienser blendes let med stavblender. Lad være med at purere massen - den skal bare blandes sammen. Det kan sikkert også gøres uden stavblender, men har man den ved hånden, er det nu den letteste og hurtigste metode.

Bland/rør hele molevitten godt sammen (brug en stor skål) og fordel det hele i et lille, smurt lasagnefad ell. lign.

Gratineres i ovnen i godt 45 min. ved ca. 175 grader. Blomkålsbuketterne vil stadig have lidt bid, og jeg synes det er synd, hvis den bliver for blød, udkogt og slatten.
Som nævnt, er retten ikke så fast, da blomkålen afgiver væde. Serveres retten genopvarmet dagen efter, er den mere fast.


Pynt med persille eller andre krydderurter.
På tallerkenen her, ser I mine fantastiske, hjemmeavlede cherrytomater af sorterne Sungold og Favirita; dertil en lækker hjemmelavet pesto.



VELBEKOMME!

Klik og find flere opskrifter på LCHF hovedretter i mit


Indlæg indeholder affiliatelinks.

søndag den 12. november 2017

Smørbagte chokoladecookies uden mel og tilsat sukker

LCHF chokoladecookies uden tilsat sukker og mel
Når vi nærmer os julemånededen, er det rart at kunne forberede lidt mundgodt - heriblandt julesmåkagerne. Hvor vidt man betragter chokoladecookies som hørende julen til, tilkommer ikke mig at vurdere, og hjemme hos os er det reelt set første gang, at netop denne slags småkager bliver bagt til jul. De egner sig fortrinligt til en god kop eftermiddagskaffe, og når gæsterne ringer på døren, er det rart af have lidt i gemmerne, hvis der skal lowcarb bagværk på kaffebordet.


Jeg har taget afsæt i min opskrift på sprøde pebernødder, og med et par småjusteringer og selvfølgelig den skønne, mørke chokolade, er restultatet en fuld kagedåse med de skønneste chokoladecookies.
Der er hverken brugt nødder, nellike eller appelsinskal, men disse ting kan man sagtens tilsætte, hvis man synes, og dermed opnår man den skønneste duft af jul under selve bagningen.
Lowcarb sukkerfrie julesmåkager bagt uden mel. Opskrift fra CDJetteDCs LCHF

mandag den 6. november 2017

Klar, parat med mandelchiagrød til chialamande


Chiaalamande af mandelchiagrød til risalamande uden ris
I en rum tid har jeg - så at sige - gået om den varme grød, for skal jeg slippe den indre kulhydrat"gris" fri juleaften og mæske mig i alskens gode julemad (med en formodet mavepine til følge) - eller skal jeg f.eks. lave en dessert, der ikke helt lever op til den traditionelle risalamande?
Tiden har været lige ved at afgøre sagen for mig, men lillejuleaften nåede jeg alligevel at koge en grydefuld mandelchiagrød, der her juleaftensdag er forvandlet til chialamande og har bestået prøvesmagningen - ja, den kan i den grad erstatte risalamanden. Go for it, hvis også du vil begrænse kulhydraterne juleaften.

Som udgangspunkt for chialamanden har jeg valgt at lave grøden sød, så den egner sig ikke som erstatning for risengrød. Den er kogt alene med formålet at lave chialamande.

søndag den 5. november 2017

Sesam brødkrans i Acifry

CDJetteDCs LCHF viser, hvordan du bager LCHF brødkrans i Actifry


Har man en Actifry, er det synd kun at bruge den til bønnefritter og andet middagstilbehør. Faktisk er en Actifry jo en slags varmluftsovn, så den kan naturligvis også anvendes til at bage i. Den eneste ulempe er, at bagetemperaturen ikke kan reguleres, men det går nu meget godt alligevel. Se bare her, hvad jeg idag har fremtryllet i min Actifry...: En lækker brødkrans. Og du kan også, for det er så nemt!

Denne brødkrans kan f.eks. pyntes som pålægskrans og serveres til brunch - eller til frokost som sandwichbrød - eller til suppen som flûtes. Tanken var dog, at den først og fremmest skulle kunne bruges som lunt morgenbrød og til madpakken. Jeg vil være mine læsere et svar skyldig, hvis jeg bliver spurgt, hvor længe det mon skal bage i ovnen, men da en Actifry varmer med ca. (eller måske godt og vel) 160 grader, må bagetiden være nogenlunde den samme, hvis ovnen indstilles på 160 grader varmluft.

Brug Actifry som varmluftsovn til hjemmebagt lowcarbbrød. Se mere på CDJetteDCs LCHF

Spinatroulade med røget laks

CDJetteDCs LCHF opskrift på lakseroulade eller spinatroulade med røget laks

Spinatrouladen er vel en klassiker - og alligevel bringer jeg her en opskrift, for det kan jo være, du endnu ikke har lavet en sådan. Og har du ikke det, så gør det - du bliver ikke skuffet...den smager godt og er måske lige den forret, du leder efter opskriften på til din næste gæstemiddag.

Blåbærmuffins uden mel og sukker

Blueberry muffins uden mel og sukker
Sådan en søndag, hvor man netop har gennemgået indholdet af kurvene i fryseren og opdaget, at der lå en pose med frosne blåbær, kan godt bringe et par smil og lidt mundvand frem, når det ender med, at kagerne, man i forvejen havde tænkt sig at bage - resultrer i et hold lækre blåbærmuffins.

Egentlig ville jeg have haft lidt bagepulver i dejen, men det glemte jeg, og jeg synes ikke, at kagerne mangler luftighed, så min opskrift forbliver uden bagepulver.
Jeg har brugt papirsforme. Det anbefales at benytte silikone muffinforme, da de færdige kager godt kan klistre til siderne af papirsformene, og det er jo synd, hvis noget af den gode kage går tabt.

LCHF blåbærmuffins uden mel og sukker

Frisk rødkålssalat med appelsin og granatæble - ikke LCHF


Rødkålssalaten uden sukker, du serverer til julemaden


Juleaften var vi så heldige at få serveret en super lækker rødkålssalat. Den var ikke det, man katagoriserer som LCHF. Det bliver den heller aldrig, så længe den indeholder appelsin og granatæble, men i min version har jeg dog skiftet honning ud med lidt Fibersirup for at spare på kulhydraterne - trods alt. Salaten, som nu står i køleskabet og trækker i marinaden, skal vi have til en julemedister i aften, og ih, hvor jeg glæder mig!
Rødkålssalaten, der pifter julemiddagen op. Serveres f.eks. til stegt and eller flæskesteg



Opskriften (som oprindeligt er udgivet her på bloggen December 2016) kommer her...

lørdag den 7. oktober 2017

Estragonmayonnaise | Bearnaisemayo

Lav estragonmayonnaise på 1 minut med CDJetteDCs LCHF YouTube video, der viser hvordan

Nu har jeg eksponeret min estragonmayonnaise tilstrækkeligt mange gange på de sociale medier - så som i min facebookgruppe og på Instagram - til, at den rent faktisk også fortjener en plads i mit opskriftsregister (som du finder her).
Denne mayonnaise er rigtig god til at peppe hverdagsfrikadellerne og hakkebøfferne op med, men den er i lige så høj grad et velegnet tilbehør til en festlig middag. Prøv den f.eks. som salsa til en god steak med dampet broccoli og hokkaidofritter - hvis du da ikke hellere vil have en ægte bearnaisesauce dertil.
Estragonmayonnaise til frikadeller og salat. Blendet bearnaisemayonnaise

De bedste frikadeller, helt uden mel

lowcarb frikadeller af frikadellefars uden mel og med æggehvider frem for hele æg. Opskrift på CDJetteDCs LCHF

Frikadeller kan enhver lave, og hvorfor egentlig udgive en opskrift på noget, som netop ingen har brug for?
Ja - sådan tænkte jeg, men det har jo vist sig, at mange faktisk efterspørger opskrifter på dagligdagsretter, så her kommer min opskrift på de lækreste frikadeller, der "går rent ind" hos mand og børn, og som dermed er godkendt som "lige så gode som dem, mor lavede". Det er da en anprisning, der er værd at gå efter, og selv om fremgangsmåden til disse dunser er anderledes end den, der generelt gælder for de traditionsbundne frikadeller, så er mine altså rigtigt nemme at lave, og det der med, at farsen skal hvile er altså slet, slet ikke nødvendigt, og farsen skal heller ikke røres sej med saltet.

Her kommer opskriften, og vil du også have opskriften på min estragonmayonnaise (bearnaisemayo kunne man også kalde den) så klik her.
JetteDCs lowcarb frikadeller uden mel til dig, der spiser LCHF

lørdag den 30. september 2017

Amerikanske LCHF guffeligufpandekager

Amerikanske LCHF guffeliufpandekager, de bedste

Tro det eller test selv, så vil du erfare, at disse amerikanske pandekager virkelig er guf for ganen. Selv min datter, som egentlig ikke spiser LCHF, er vildt begejstret for smagen.

Opskriften behøver ikke nogen særlig introduktion for de af jer, som følger mig på min facebookside eller via min facebookgruppe, for faktisk er det opskriften på mine lowcarb æbleskiver, jeg burger til disse lækre pandekager, som egner sig fortrinligt til f.eks. dessert, brunch eller luksus morgenmad søndag morgen.
CDJetteDCs LCHF amerikanske pandekager med WPC

lørdag den 26. august 2017

Lækre lowcarb madpakkebrød med solsikke- og græskarkerner

Madpakkebrød med solsikke- og græskarkerner


Kender I de brød, man kan bage af lowcarb brødblanding fra Sukrin? Den kan der komme velsmagende brød ud af. Det, der dog kan være lidt bekymrende, er prisen. Man får ikke meget brød for 50 kr., men hvis ikke prisen var et issue, havde jeg melblandingen på lager, for jeg kan bestemt sagtens tilslutte mig skaren, der synes, at den giver er godt brød.





Med min lange erfaring med lowcarb brødbagning, har jeg dog valgt, at brød er noget, jeg oftest selv sørger for at lave fra bunden - vel at mærke så længe vi taler lowcarb. Lejlighedsvis gør jeg brug af den nemme løsning og køber en pakke lowcarb brødblanding, men det er ikke den, det skal handle om, for det er vel opskriften på brødene I ser her, I vil ha', så den skal I få.


lørdag den 27. maj 2017

Rabarberkompot uden raffineret sukker

Rabarberkompot udn tilsat raffineret sukker
Opskrift på sukkerfri rabarberkompot med jordbærrabarber

Rabarberhøsten er igang, men desværre kan jeg ikke prale af det store udbytte. Faktisk har jeg kun kunnet hente 150 gram ind idag, hvor jeg skar de fleste stængler af min eneste ene rabarberplante. Til gengæld er det en super lækker sort, nemlig jordbærrabarber.

Oprindeligt havde jeg tænkt mig, at de få stængler skulle have været på grillen med bacon omkring, men til det formål må jeg så købe mig et bundt rabarber, for nu har jeg skåret min plante helt tilbage - dog i håbet om, at den straks mønstrer ny energi og sætter nye skud, så jeg kan høste endnu en gang.

Opskriften er lige ud af landevejen, som man siger, og via Facebookgruppen LCHF Happy Food, blev jeg så inspireret af et opslag, at jeg straks måtte lave min egen.
Da min høst var lidt sparsom, har jeg ganget op, så I ikke skal lede efter den færdige portion kompot i bunden af en kasserolle men får lidt mere ud af anstrengelserne, end jeg gjorde.
Kogetiden varierer nok, og det samme gør den mængde sødemiddel, man ønsker at bruge. Den kompot, jeg her har lavet, er forholdsvis sød og ganske syrlig, fordi jeg kan li' den sådan.

tirsdag den 9. maj 2017

Marineret auberginesalat med smuldret Feta

Auberginesalat CDJetteDCs



Hvor er det i grunden skønt, når man har mulighed for at tilberede salater til gæstemiddagen i god tid, før gæsterne indfinder sig. Sådan forholder det sig med denne auberginesalat, som kan laves klar dagen forinden og således serveres kold, men vælger du at servere den frisklavet og lun, har du bestemt også et virkelig lækkert tilbehør.
Salaten udmærker sig desuden ved (kold såvel som varm) faktisk at kunne "omvende" de, der egentlig ikke bryder sig om aubergine - eller tro, de ikke kan fordrage noget-som-helst med aubergine. Sådan gik det i hvert fald min svigerinde, da vi serverede retten som tilbehør til en fødselsdagsmiddag.

søndag den 9. april 2017

Rødbedetzatziki med fennikel og balsamico

Rødbedetzatziki med fennikel og balsamico




























Jeg har slet og ret forelsket mig i min egen rødbedetzatziki. Om den reelt kan betegnes som en tzatziki, skal jeg ikke kunne afgøre, men jeg kan ikke komme på noget bedre at kalde den - måske bortset fra rødbedetzatzikislaw, men det bliver jo ælrligt talt lidt langt....
Til de retter, vi spiser, gør den sig i hvert fald mere end fortrinligt og er med sin lyserøde farve et festligt skue på middagsbordet. En almindelig græsk tzatziki er selvfølgelig også lækker, og rødbeder er reelt ser ikke LCHF, da rødbeder iflg. DTU Fødevareinstituttet (i daglig tale benævnt Frida) indeholder 9 tilgængelige kh./100 gr.

Når dét så er nævnt, må jeg tilføje, at jeg altså ikke hænger mig i de bare tal, når jeg spiser mine grøntsager i rå stand. Rødbeder er fiberholdige og gode for fordøjelsen, og der skal ikke Googles længe, før der viser sig brugbar information om bedens helbredsfremmende egenskaber. Personligt har jeg valgt rødbeder til i min LCHF diæt, og jeg kan sagtens lægge kilo bag mig, selv om rødbederne indgår i min kost.
Husk, at det i bund og grund handler om mængder, så lad dig inspirere her og vurdér, om der ikke kan blive plads til en lille portion rødbedetzatiki på din tallerken i ny og næ.

Rødbedetzatziki på CDJetteDCs

fredag den 17. marts 2017

Græskarkerneosteboller, de bedste madpakkeboller

Nybagte græskarkerneosteboller, find opskriften på CDJetteDCs LCHF

Hvad har vi nu her? Tjoh..., det er vel i grunden en slags hybridboller, da de dels består af græskarkerner, dels ost, som hver især er basisingredienserne i to individuelle opskrifter, der her er kombineret til én opskrift. Hybridbollerne - eller rettere... græskarkerneostebollerne - er faldet så godt ud, at opskriften sandsynligvis bliver én af mine yndlingsopskrifter på lowcarb mel- og glutenfrie brød.

Hvis du er med i facebookgruppen LCHF Lavkarbo på dansk, kan det være, du allerede er faldet over denne opskrift på græskarkerneboller. Netop Helles opskrift samt min egen opskrift på osteboller er i kombination blevet til disse græskarkerneosteboller.

Hvad, jeg gerne vil gøre dig opmærksom på, er, at bollerne indeholder en del fibre. Er din mave ikke vant til at få så mange fibre, må du endelig ikke blive fristet til at "overspise" i disse boller, og du skal altså altid huske at drikke rigeligt med væske, når du indtager fiberholdig mad.


Opskriften indeholder også såkaldte moderate til liberale ingredienser, og hvis du holder dig til striks LCHF, må du evt. udskifte den tyrkiske yoghurt med en cremefraiche med højere fedtprocent og et lavere kulhydratindhold og evt. bruge lidt færre græskarkerner til pynt.

Med disse ord, må du selv vurdere, hvor vidt bollerne kan indgå i netop din LCHF diæt.
En enkelt bolle i ny og næ vil de fleste af os sagtens kunne indtage, uden det vil koste på vægten - bare husk på, at så længe fibrene er i maven, binder de en del væske, og hvis vægten svinger opad efter indtagelse af madvarer med et højt fiberindhold, så giv lige fibrene tid til at passere og se, om ikke vægten stabilisereres.

Fresh from the oven - low carb






Opskriften indeholder affiliatelinks. Jeg har nemlig gjort det let for dig at shoppe hos Netspiren.dk, fordi du har muligheden for klikke på det enkelte link i ingredienslisten og komme varen i din indkøbskurv.

Græskarkerneosteboller, 11-12 stk.:

90-100 gr. (knap 2 dl.) græskarkerner
25 gr. (ca. 1/2 dl.) sesamfrø
1/2 dl. hørfrø
150 gr. revet ost (gerne Cheddar)
18-20 gr. (ca. 1 dl.) Pofiber
35 gr. (ca. 1/2 dl.) fiberHUSK
3 tsk. bagepulver
6 æggehvider fra æg str. M
4 æg (blommer og hvider), str. M
1/2 tsk. salt
200 gr. tyrkisk inspireret yoghurt 10% (brug evt. græsk yoghurt 10% eller et andet surmælksprodukt)
Pynt: 100 gr. græskarkerner


 
Græskarkerner (90-100 gr.) og sesamfrøene kværnes i kaffekværnen (køb den evt. her) til fint mel, som blandes med øvrige tørre ingredienser (inkl. revet ost) i en stor skål. Hvis osten er revet groft, foreslår jeg dig at hakke den lidt mere.
De våde ingredienser kommes også i skålen (det er ikke nødvendigt først at blande eller piske de våde ingredienser sammen). Brug håndmikser på lav eller mellem effekt til at røre dejen sammen, men rør endelig ikke for længe.

Lad dejen hvile i skålen i 5-10 minutter, indtil den har sat sig som en let stivnet og klæbrig dejmasse, der kan formes uden at falde sammen.
Med let fugtede hænder - og evt. dejskraberen til hjælp - formes der 11-12 boller, som rulles i græskarkerner.


Bollerne sættes på en bagepapirsbeklædt bageplade og bages ved 175 grader varmluft i ca. 30 minutter.
Undlad at åbne ovndøren før endt bagetid!

Lad bollerne afkøle lidt på bageristen, før de serveres. Skal de opbevares til senere, tænker jeg, at de sagtens kan holde sig på køl i knap en uges tid. Alternativt kan de naturligvis fryses ned.


 
Bollerne smager eminent godt som risteboller med f.eks. røget laks og æggesalat - eller hvad med en spegepølsemad

...Og hvem skulle lige tro, at osteboller kunne smage SÅ godt med ost. Ost med ost på, så at sige...aldeles perfekt...

Velbekomme!


Og til Helle: Tak for inspirationen til græskarkernebollerne, der i mit køkken transformerede sig til disse hybridboller.
Begge slags - ja, faktisk alle 3 slags boller (når man tæller ostebollerne med) - smager fantastisk og er hverken med den - for lowcarb brød - så karakteristiske æggesmag eller smag af loppefrøskaller.




søndag den 19. februar 2017

Fyldte fastelavnsboller med kokosfibermel

Opskrift på LCHF fastelavnsboller



Hvad gør man på tærskelen til fastelavn, når man er løbet tør for mandelmel? Tjah, hos mig endte det med et par bageeksperimenter med kokosfibermel.
Det ville ellers aldrig være faldet mig ind at bruge så meget kokosfibermel i et hold boller, men jeg havde jo ligesom ikke noget valg, vel? Jeg kunne selvfølgelig have undladt at bage lowcarb fastelavnsboller i år, men tanken om at skulle nøjes med at spise dem fra bageren med øjnene, brød jeg mig ikke om. Ingen fastelavnsfest uden fastelavnsboller.
Desuden er jeg i min Facebookgruppe LCHF Happy Food, blevet opfordret til at lave en opskrift på fastelavnsboller med kokosmel. Den kommer så - langt om længe - her, og jeg lover jer, at den har været værd at vente på. Der måtte hele 4 bagepladefulde (prøvebagninger) til, men nu er jeg faktisk ganske godt tilfreds med resultatet.

fredag den 17. februar 2017

Broccoliboller med ost | Osteboller med broccoli eller squash

Broccoliboller med ost eller osteboller med broccoli?


Færdes man i den store Sensegruppe på Facebook, oplever man stor fokus på broccoliboller. Jeg har naturligvis heller ikke overset opskriften og kommer nu - langt om længe - med min version, som indeholder knapt så meget broccoli, og så er den med ost, så måske burde vi kalde mine for osteboller med broccoli...
Man kan trykke bollerne helt flade og kalde dem grøntsagsfladbrød. Det giver større overflade til pålæg, men jeg kan nu godt lide dem som boller. Du er din egen bagermester, så du bestemmer selv, men da bollerne har det med at. blive en anelse flade, kan det måske være hip som hap. Én ting er dog sikkert: De er helt perfekte som madpakkeboller og burgerboller.

Da jeg nogen gange poster billeder i facebookgruppen LCHF Happy Food, før jeg lægger et nyt indslag på bloggen, bliver jeg stillet overfor spørgsmål, som jeg gerne besvare. Nogen gange kræver det ekstra prøvebagninger. Denne gang er jeg blevet spurg, om man kan erstatte broccoli med squash. Og ja - det kan man sagtens, og det er lige før, jeg synes, at squashbollerne er de bedste. Faktisk, jo - personligt synes jeg, squashbollerne er de bedste Ingredienslisten giver mulighed for at vælge, hvilken variant man vil bage.

torsdag den 16. februar 2017

Pandekagedagen | Pandekageopskrifter

Pandekagedag på CDJetteDCs LCHF

Fastelavnsbollerne er på ingen måde glemt, for det var både en fornøjelse at bage og at spise dem. Jeg lavede denne sæson forsøg med fastelavnsboller bagt på kokos(fiber)mel, og resultatet blev ganske godt. Du kan se dem her. Hvis jeg nu alligevel skulle pege på de bedste fastelavnsboller, er det sidste års bageeksperimenter, der løber af med sejren - faktisk de bedste fastelavnsboller, jeg har præsteret i løbet af mine foreløbige 4 års erfaring med lowcarb bagning. Du kan se eller gense opskriften på mine bedste fastelavnsboller her.
Imorgen, tirsdag bliver det ikke fastelavnsbollerne, der kommer til at tage opmærksomheden, for netop tirsdagen efter fastelavnsmandag er det pandekagedag. Den falder altid tirsdag efter fastelavn.

Du kan lave pandekager til morgenmad, pandekager som wraps til f.eks. madpakken, fyldte pandekager til aftensmad eller crepes til dessert.
Nedenfor finder du en oversigten over mine pandekageopskrifter.

søndag den 29. januar 2017

Rød peberfrugtpesto med mandler og bagt hvidløg

Rød peberfrugtpesto med mandler, bagt hvidløg grillede peberfrugter og Grana Padano
CDJetteDCs opskrift på rød peberfrugtpesto til baconsvøbte asparges

En rød peberfrugtpesto er uundværlig som tilbehør til lyse fiskeretter, kylling og som dip og dressing.  Det er desværre alt for sjældent, vi får den lavet, og det er en skam, for man får en stort glas sund, lækker og nærende pesto - langt billigere, end når man køber den. Ikke mindst er smagen af den hjemmelavede helt fantastisk og usammenlignelig med den købte.

Der er kun at sige: Lav din egen peberfrugtpesto - det kommer du ikke til at fortryde.

Rød peberfrugtpesto:

Strombolistjerne med kyllingefyld | Lowcarb stjernestromboli


Stromboli foldet som stjernepizza | Fyldt stromboli med kylling, serveret med rød peberfrugtpesto
Som Jesus Crust Superstar pizza

På Pinterest så jeg sådan en flot pizza. Den var stjerneformet - og hvilken genistreg at kalde den Cheesus Crust Superstar! Navnet (som jeg tror, Pizza Hut står bag) siger jo det hele - nemlig at dejen til pizzastjernen fortrinsvis består af ost. Det kan synes lidt dristigt at kalde mit eksemplar af en fyldt dejstjerne for en pizza - dertil ville jeg nok vælge fatheaddejen).'
Opskriften på fathead pizza kan du se her).
Til stjernen her er der brugt strombolidej. Jeg har justeret lidt i ingredienserne og synes, strombolien er et lækkert lowcarb alternativ til både tærte og pizza.

Smagsoplevelsen er med en hjemmelavet rød peberfrugtpesto bragt helt til tops.

Kig med her - så kan det være, du får lyst til selv at afprøve stromboliopskriften.

søndag den 22. januar 2017

Klassisk chokolademousse uden sukker

Opskrift på sukkerfri chokolademousse

Opskrift på luftig og lækker sukkerfri chokolademousse


Hvordan beskriver man den allerbedste chokolademousse? Tjah, det er jo en smagssag, hvordan man synes, den skal være. Man kan vælge en meget mørk chokolade for en intens chokoladeoplevelse, og man kan justere sødmen, som man synes - eller gå efter den usødede, dybe chokoladesmag. Men skal der appelsinskal i, og hvad med smør, skal der virkelig smør i? Og hvor mange æggehvider bruges i forhold til blommer - eller skal der slet ikke nogen æggehvider i? Hvordan smelter man chokoladen og rører det hele sammen, så det ikke bliver en grynet masse?...
...Spørgsmålene står jo nærmest i kø, men det er altså ikke så svært at lave en lækker chokolademousse. Du kunne jo f.eks. prøve at følge min opskrift - den kommer lige her: