onsdag den 23. december 2015

Jul med en lille sorg i sindet


Så blev det atter jul og de hektiske arbejdsdage op til højtiden er vel overstået, og julefreden kan sænke sig i de små hjem.

Idag har både manden og jeg holdt fri fra arbejde, og vi har nået stort set det, vi ville - men når så det er sagt, har dagen også budt på en sørgelig og uforudset begivenhed.
Vores lille hund, der har været vores trofaste følgesvend gennem knap 11 år, har vi desværre måttet tage afsked med. Imorgen - juleaftensdag - samles børnene og vi til en lille seremoni med et sidste farvel og begraver ham.

I lyset af den triste begivenhed, bliver julen ikke helt den samme. Savnet af vores elskede hund kommer bestemt til at præge os i hverdagen, der følger efter, men nu vil vi selvfølgelig nyde julen med familien på bedste vis og håber, den bringer skønne stunder til alle.

Træet, som vi skovede, før hunden måtte tilses af en dyrlæge, har vores datter og hendes kæreste - trods tårer og savn - fået pyntet så fint sent i eftermiddag. Risengrøden (den, der på ingen måde er LCHF) er kogt, ænderne er klar til ovnen, og i skrivende stund koges kyllinger, der skal blive til både tarteletfyld og til den hvidløgssuppe, familien skal have til skrub-af-mad juledags aften.

jo, vi skal nok nå det hele, og mon ikke også julehumøret kommer snigende - trods alt.

Jeg ønsker alle mine læsere en rigtig glædelig jul - og husk... Hvis det går sådan, at LCHF vælges fra i juledagene, så starter vi snart et nyt år. Et populært mundheld siger netop: "Det er ikke dét, du spiser mellem jul og nytår, der feder... men det, du spiser mellem nytår og jul".

Glædelig jul allesammen!


torsdag den 3. december 2015

En sauce, der hænger ved "kartoflerne"

Savner du tyk sauce, så læs med her!

(Siden indeholder reklame i form af affiliatelinks til webshops).


Da det efterånden er små 3 år siden, jeg ændrede min kost fra high carb (ja, den var så sandelig langt fra kulhydratfattig!) til lowcarb, har jeg sådan set vænnet mig til, at saucen ikke altid er den tykkeste af slagsen, bearnaise undtaget! Men da jeg igår lavede den lækreste gryderet - nemlig enebærgryde - og ikke havde fået købt blomkål til min elskede blomkålsmos, tænkte jeg, at saucen skulle være én, der kunne hænge ved "kartoflerne". Kartoflerne er her erstattet af letdampede broccolibuketter, og da forrådet af andre grøntsager var næsten ikke-eksisterende, brød jeg lidt med LCHF principperne; gjorde en sjælden undtagelse og spiste - ja, sågar nød - den kvarte, letkogte gulerod, du ser på billedet ovenfor.
(N.B.: Rodfrugter er ikke LCHF).

Havde jeg nu fået blomkålsmos til, ville "bekymringen" over en lidt tyndtflydende sauce ikke have været til stede, for min blomkålsmos er fast og kan godt tåle en sauce, der er knapt så tyk.... Men nu fik jeg altså den heldige indskydelse, at en tyk sauce ville klæ' broccolibuketterne og den enlige, kvarte gulerod. And so it did!

Hemmeligheden - hvis man kan kalde den dét - er et par spiseskefulde chiamel, der er drysset og rørt i saucen... Voilà, saucen tykner på et øjeblik! Og ved I hvad? Saucen tager heldigvis ikke smag af denne form for saucejævning, for chiamel smager af (næsten) ingenting. Hvad, du til gengæld får, er en sauce, der er præcis så tyk, som du ønsker den, et højnet Omega3 indhold og ekstra fibre. Tilbage er at tænke: Hvorfor har jeg ikke prøvet dét her... før nu!

Løsningen på lækkert, tyktflydende fyld til tarteletterne, ligger pludselig lige for...
Hvis du vil se mine tarteletter og læse om, hvad jeg hidtil har tyknet saucen til høns i asparges med, kan du klikke her.

Er du fristet af at kunne jævne sauce på denne nemme måde, kan du købe chiamel her - eller her.

Og hvis du vil læse mere om, hvad jeg ellers bruger chiamel til, så kan du klikke her: (Chiamel - hvad er nu dét for noget?).


Husk, du kan følge bloggen via dens facebookside (klik her for at se og like siden).


lørdag den 28. november 2015

Bodylab øko kokosolie til Black Friday pris


Hold da op, hvor skal der spares idag, og hvis du ikke allerede har set mit seneste indlæg, så klik her og se, hvilke Black Friday tilbud, du kunne bruge aftenen på at se nærmere på.
Lige nu har jeg spottet, at  min elskede koldpressede, økologiske  kokosolie - i anledning af Black Friday - sælges med en rabat, der ligesom batter. Den koster kun 59,95 kr mod en normalpris på 89,95 kr. for 565 ml.

Det er denne kokosolie (se billedet ovenfor) - og den kan virkelig anbefales. Jeg bruger den i kaffen med lidt fløde eller i en æggelatte - og selvfølgelig i bounties! ...Og - hvis der skal serveres en luksusdessert - ovenpå pandekagerne. Mums!


Slå til idag - inden den bliver udsolgt hos Familie&Liv.dk. Måske kan du også være heldig at få et par flasker Fibersirup (se begge varianter her) med i kurven, for de er nemlig udsolgt i mange fysiske butikker lige nu, mens du faktisk sparer 20% hos Familie&Liv.dk.
Ud over de ekstra gode tilbud på shoppen, er der på alle øvrige varer hele 20% at spare, og dette vilde tilbud varer hele weekenden!

Fibersirup Gold bruger jeg f.eks. ovenpå mine lækre kanelsnegle. Opskriften på kanelsnegle finder du her.

Og vil du bage mine nye, sprøde pebernødder, som jeg endnu ikke har offentliggjort opskriften på, skal du bruge Fibersirup Clear!



Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

mandag den 23. november 2015

Black Friday, store-julegave-dag fra sofaen


Interessen for Black Friday er - trods dét faktum, at det er et amerikansk "begreb" - kommet i forbrugernes interesse herhjemme. Det bevidner sidste års dankorttransaktioner, der således beløb sig til ialt 4,5 millioner transaktioner på bare én enkelt dag, det højeste antal nogensinde. Om vi vil det eller ej, så ser det bestemt ud til, at forbrugerne har taget dagen og de "vilde" tilbud til sig.

Der er tilbud i hobetal i de fysiske butikker, og jeg er bestemt tilhænger af at støtte "de lokale" og ærgrer mig over den butiksdød, der især præger yderområderne og byområder med større shoppingcentre, men på en dag, hvor det hele ligesom "stikker af" og alt er kaos, så ér det nu rart at kunne webshoppe. Dertil kan man jo lægge, at fredag normalt ikke er den store indkøbsdag for mig personligt - jeg trænger simpelt hen til at slappe lidt af efter en uges stressende arbejde.
Derfor har jeg valgt at tilbringe Black Friday aftenen indenfor hjemmets 4 vægge. Jeg har i den forbindelse surfet lidt rundt på nettet for at få del i de gode tilbud og få købt de første julegaver,  og disse tilbud og rabatter synes jeg lige så godt, jeg kan lade mine læsere få del i - altså de af jer, der har valgt at bruge lidt tid og penge på netshopping sådan en Black Week og Black Friday.

De affiliatelinkslinks, der fører til netbutikkerne, genererer en lille provision til bloggen, hvis du vælger at købe varer via et klik her fra siden. Tak for støtten - den betyder alt for bloggens eksistens, og tænk på, at prisen for varen er den samme for dig. Og så er der vist kun tilbage at sige: God fornøjelse med din dag/aften i selskab med de webshops, du besøger.

Med24.dk er nok webshoppen med det bredeste udvalg til livsstilen, jeg personligt fører, så her skal der for mit eget vedkommende helsevarer og kosttilskud i indkøbskurven. Webshoppen har valgt at sætte fokus på hele ugen og nøjes ikke med en Black Friday men kører således med Black Week. Derfor vil du kunne gøre brug af rabatkoder indenfor en udvalgt kategori for den enkelte dag. Benyt rabatkoden ved kassen - inden betaling gennemføres - og husk nu, at du optjener bonus hos Med24.dk, så hvorfor ikke gå på jagt efter julegaverne her.
Mandag d. 23/11 Beauty 10% BEAUTY
Tirsdag d 24/11 Mor & barn 10% MORBARN
Onsdag d 25/11 Medicare 10% MEDICARE
Torsdag d 26/11 Slank & fitness 10% SLANK
Fredag d 27/11 Mad & drikke 10% SPISGODT
Lørdag d 28/11 Kosttilskud 10% KOSTTIL10

Er det helsekost til din lowcarb livsstil eller kosttilskud, du søger, så er Helsebixen.dk også et godt sted at starte. Her køres med udsalg hele dagen, d. 27/11. Du vil på nogle tilbudsvarer kunne spare fra 25% og helt op til 50% på specielt udvalgte varer i et begrænset antal, så vær hurtig på tasterne.

KitchonOne.dk er et super godt sted at shoppe julegaver. Det er én af de webshops, jeg selv har udset mig, så her kommer jeg til at lægge et oar kroner. Gær som jeg og kig forbi her og find Black Friday tilbud.

Curvii.dk, der fører modetøj i plussize 42-62, giver op til 50-70% på dagen, d. 27/11.

WhiteAway.com har også rabatkoder. Selve rabatkoderne vil på dagen, hvor de er gældende kunne ses lige over en reklame, der vil være synlig her på siden. Kig efter rabatkoder yderst til højre (ved reklamerne) her på bloggen og køb julegaver med store besparelser.

Hos BageBixen.dk kan du på dagen finde en håndfuld supertilbud, så kig indenfor på siden her.

Og hos GUCCA.dk finder du Black Friday tilbud d. 27/11 fra kl. 00:01 og 24 timer frem. Alle tilbud kan ses her, men - som det gælder de fleste steder - først i den nævnte periode.

Er det et lækkert og cool smykke til manden, der skal under juletræet, så kig engang på det store udvalg hos Marjoe.dk. Her får du d, 27/11 hele dagen 25% rabat med rabatkoden blackfriday25.

Vandreshoppen.dk giver 20% rabat på hele butikken i forbindelse med Black Friday. Gælder dog ikke i forvejen nedsatte varer. Husk, der er fri fragt uanset ordrens størrelse.

Recreation Styling kører med 20% rabat (med rabatkoden black20) hele fredagen, d. 27/11. Hos Recreation Styling finder du skønne julegaver indenfor bl.a. brugskunst. Se f.eks. alt fra Kähler her.

Roomsa.dk giver med rabatkoden blackfriday 10% på dagen 27/11.

Hos Illux.dk gives der 20% på tapeter og wallstickers og helt op til 30% på print (til vægudsmykninger etc.) med dit eget foto.

Coolstuff.dk følger også strømmen og har sat en masse varer ned d. 27/11. Se alle tilbud her. Du kan helt sikkert finde en masse spændende kalendergaver, og er det selve julegaven, du kigger efter, så er de allerbedste julegavetilbud samlet her.

Jeg ønsker alle mine læsere en dejlig uge. Måske er det ugen, hvor de første julegaver kommer i hus. Vinterstemningen er i hvert fald på plads med al den sne, der er faldet i weekenden!

lørdag den 14. november 2015

Squashtærte uden egentlig tærtebund



Vil I se dagens eksperiment? Resultatet i hvert fald...nemlig denne tærte, der er uden egentlig tærtebund, fordi jeg sprang over, hvor gærdet lige fornæmmedes lavest. Det var måske synd, jeg gjorde det, for tærten mangler lidt "bid", men til gengæld er den total striks i LCHF øjemed. Lækker og velsmagende er den bestemt også. Reelt set minder den mest om en kæmpe æggemuffin.
Jeg lover jer et gensyn med og en opskrift på denne rosettærte, hvis I følger med på bloggen, for den indbyder da til fornyet test - med tærtebund, enten i form af en strombolibund (se opskriften på pirogger, hvor strombolidej indgår) eller min sædvanlige tærtedej.

Opskriften kommer til at vente, indtil næste gang, vi skal have en sådan, men nyd da lige synet på den, jeg fik lavet idag...:

Bundløs LCHF squashtærte med Mill and Mortar sort gourmet flagesalt på CDJetteDCs LCHF

 Den sorte gourmet flagesalt fra Mill & Mortar kan bla.a. købes her eller her.


Grøntsagstærten var ledsageren til aftenens middag. Bearnaisesauce passer til nogen overraskelse forbavsende godt til denne tærte.


Hvis du skulle få lyst til at prøve, kan du se her, hvordan tærten er "bygget".


Æggemassen er den samme, som jeg sædvanligvis laver til tærter. Du kan se den her. Ja faktisk finder du den komplette opskrift på min porretærte her.


God fornøjelse.

Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

onsdag den 11. november 2015

Favoritchokoladekage eller chokolademuffins

Chokolademuffins med verdens bedste glasur MED OPSKRIFT PÅ CDJetteDCs LCHF

På en søndag  kan man godt få lyst til at bage en vaskeægte weekendkage. Det skete i hvert fald for mig sidste søndag, og nu håber jeg, I kan leve med, at jeg ikke har kunnet angive alle målene i gram, fordi batteriet på min bagevægt er løbet tør.
Men se nu engang - resultatet blev da meget godt, ikk'! Måske skulle jeg lige nævne, at man godt må være glad for den let bitre, intense chokoladesmag. Den kan mildnes ved at undlade kaffen, men jeg synes nu, den hører sig til. Alternativt kan anvendes en chokolade med knap så høj en kakaoprocent, men i så fald stiger kulhydraterne i samme takt. Den chokolade, jeg anvender, udviser på deklarationen 20,4 kh/100 gr.


Smag og densitet i denne lækkerbisken af en chokoladekage er præcis som i den, du køber hos bageren, let klæg med en eksploderende, überlækker og intens chokoladesmag. Efter sidste mundfuld, sidder du længe efter med en eftersmag fra chokoladens... Og præcis sådan skal min chokoladekage være.
Kagen har en krumme, der er let smuldrende, så vent med at tage den ud af formene, indtil den er kølet helt af, for ellers risikerer du, den krakelerer og slipper på midten, og du står med en halv muffin/kage.

Her kommer opskriften:

Chokoladekage eller 9-11 stk. chokolademuffins:

3 æg, str. M/L
100 gr. saltet smør
80 gr. mørk chokolade, 85%
3/4 dl. piskefløde 38%
3/4 dl. fedtreduceret valnøddemel eller fedtreduceret hasselnøddemel
5-6 spsk. sødemiddel (her er brugt en fifty-fifty blanding af Sukrin+ og Sukrin Gold)
2 tsk. vanillepulver
1 tsk. instant kaffegranulat
1 1/2 tsk. bagepulver
Evt. lidt hakkede, ristede nøddekerner (det er der dog ikke i de viste muffins)

Smelt smør med chokolade og piskefløde over ganske svag varme og opløs kaffegranulat i chokolademassen. Lad også vanillepulver give smag til blandingen.
Bland de resterende tørre ingredienser og pisk æggene skummende. Pisk længe, før du med dejskraberen vender lidt af chokolademassen i, dernæst lidt af de tørre ingredienser og fortsæt, til du har blandet det hele forsigtigt sammen.

Hæld dejen i formene. Her er der brugt en form fra Tupperware (jeg har købt min her) med 7 huller, så den resterende dej er kommer i single forme.


Muffins bages ved 160 grader varmluft i ca. 20 minutter. Bager du i springform ell. lign., skal kagen nok have et par minutter længere (afhængigt af formens størrelse og materiale). Bruger du derimod papirsmuffinforme, skal bagetiden reduceres lidt.

Hvis du vil lave den lyserøde glasur, skal du have fat i rødbedekrystaller. Du kan også bruge saft fra rødbederne, hvis du synes - men med krystallerne ér det unægteligt lidt lettere, og konsistensen på din glasur bliver mere stabil samtidig med, at smagen på den færdige glasur bliver lidt kraftigere.


Til de viste muffins har jeg bare lavet en mindre portion af verdens bedste kageglasur, hvor jeg udskiftede kokosolien med smør.

Når glasuren kommer på køl, stivner den lidt og er knapt så glinsende som på billederne.

Laver du en hel portion, kan du bruge resten til at lave fyldte chokolader af.


Bager du din kage i springform, synes jeg, en chokoladeganache passer bedst som topping. Men så får du dog en kulhydrattung kage, så skær kun mindre stykker.
Opskriften på den bedste chokoladeganache har du her.

Chokoladeganache/chokoladeglasur:

80 gr. mørk chokolade
1/2 dl. fløde 38%
30 gr. (saltet) smør
1/2 tsk. vanillepulver
Evt. 1 knivsp. salt
1 spsk. Sukrin Gold

Hak chokoladen.
Lad smør og chokolade smelte for svag varme og rør vanillepulver og Sukrin i. Sukrinen skal opløses helt, så der ikke er noget, der knaser.
Bliver glasuren for tyk, røres en anelse mere fløde i.

Smør forsigtigt kagen med chokoladeganachen og drys evt. med ristede, hakkede hasselnødder eller frysetørre jordbær som disse fra Mill & Mortar:

God fornøjelse og velbekomme!


Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

søndag den 8. november 2015

Søndagsshopping og konkurrence


Hold da helt op, hvor har jeg shoppet idag. Endda hjemme fra sofaen i selskab med en god kop æggelatte. Ikke dårligt, når man lige har i mente, at julehandelen så småt er ved at gå igang, og jeg nok for en del af julegavernes vedkommende må i de fysiske butikker og juleshoppe.

Men idag har jeg altså gjort mig det lidt mageligt og har bestilt mine kosttilskud og et par andre "fornødenheder" på nettet her, fordi der var (og måske stadig er?) 10% rabat på kosttilskud med rabatkoden "kosttilskud".

Da jeg så var igang, valgte jeg selvfølgelig at deltage i konkurrencen om en Witt Smoothie slow juicer (som har en værdi af 2.999,00 kr.). Én af os skal jo være den heldige vinder... Let it be me! Men tænk du bare det samme og deltag. Jeg vinder alligevel aldrig noget...

Fortsat god søndag - og husk, at søndagsvejret egner sig fortræffeligt til #MOVEmember.

Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

lørdag den 7. november 2015

Oh, how Pinteresting...!

Gem, genfind, følg, synes om og del på Pinterest...!

CDJetteDC opskrifter på Pinterest, gem opslagstavler, del, like

Sidder du med en samling af opskrifter i form af gemte snapshots, udklip, links til blogsider og interessante hjemmesider og synes, at dine samlinger er blevet en rodet "affære" og har svært at genfinde dine ting igen, så er tiden måske inde til at få organiseret det hele.

Og hvad er mere nærliggende end at lægge det hele i ordnede albummer - eller opslagstavler, som det kan gøres på Pinterest?

Det er på Pinterest, jeg har fundet en kærkommen mulighed for at få samlet alt det, jeg roder med, f.eks. opskrifter, madplaner og diverse blogindslag, og det er også her, jeg finder ny inspiration til madlavningen.
Og så ér der jo også andet end mad at interessere sig for på Pinterest, så i virkeligheden gemmer jeg alt muligt andet på mine opslagstavler, eller pinboards, som de også kaldes.

Pinteresting, right?


Du kan se her, hvad jeg gemmer på Pinterest. Men det er nu kun en halv sandhed, for du kan kun se mine offentlige opslagstavler her. Jeg har langt flere opslagstavler, som jeg ikke deler med alle (man kan oprette regler for, hvem der må se med), og enkelte opslagstavler er helt mine egne, nemlig de "hemmelige".

Jeg synes, det er en super god måde at gemme på. Ser du en artikel om boligindretning, ja - så laver du en opslagstavle til den slags og gemmer artiklen her. Har du et gammelt udklip med, hvordan du formerer dine blomsterløg, så tager du et billede af det og gemmer på en opslagstavle, du kunne kalde "Haven" eller noget i den stil. Og din ønskeseddel kan du også passende gemme og give adgang til for de, der måtte ønske at se den. Min ligger vistnok offentlig, for gaver er jo - uanset hvorfra de kommer - altid kærkomne...

Bare kom igang - det er så enkelt, og bagefter har du adgang til det hele ved blot at logge ind, enten fra en app. på telefon, iPad eller via browseren på PC'en.

Det bedste af det hele er, at du kan snuse rundt iblandt opslag på andres opslagstavler og gemme herfra til dine egne opslagstavler, når du finder noget interessant, der er værd at kunne genfinde med et par enkelte klik. Dét er da... Pinteresting!

God fornøjelse!

NB: Husk lige, at copyright skal overholdes, så brug Pinterest med omtanke og med respekt for ophavsretten.

søndag den 18. oktober 2015

Mumie farsbrød til Halloween


Et farsbrød behøver på ingen måde se trist og kedeligt ud - især ikke her omkring Halloween. Det vidner billedrækken her nok om, og farsbrødet kan du vælge at krydre lidt ekstra, hvis du synes. Opskriften er bestemt kun vejledende - og mumier er og skal være forskellige. I levende live har disse væsener jo sjældent levet det samme liv.

Klik på billederne, hvis du vil se dem i større format og evt. som billedserie:







Mumie farsbrød på CDJetteDCs LCHF i anledning af Halloween


Mumificeret farsbrød:

1 kg. hakket kalv og flæsk
1 stk. stort løg, fintrevet
1 æg
Evt. 1 dl. boullion
Evt. 150 gr. hytteost
2 spsk. chiamel (Se mere om chiamel her)
2-3 friskpressede hvidløgsfed
1 spsk. urtesalt, f.eks. Herbamare Spicy eller sellerisalt
1 - 1 1/2 tsk. chiliflager eller tilsvarende mængde frisk chili
2 tsk. italiensk krydderi eller tilsvarende mængde friske urter
Friskkværnet peber

Til balsamering: Hjemmelavet ketchup eller BBQ sauce
Til bandage: Røget bacon i skiver
Til øjne: 2 grønne tomater / 2 æggeblommer
Til tænder: Smuttede mandler

Rør farsen og form den (i en stor badepande) som et hoved med hule øjenhuller og åben mund.
Ønsker du at balsamere dit mumie, kan du smøre det ind i f.eks. hjemmelavet ketchup eller BBQ sauce.
Leg bandagist, mens du omvikler hovedet, så du får et mumielignende farsbrød.
Leg øjenlæge og monter de kunstige øjne (grønne tomater, men et par rødskudte går selvsagt også an).
Leg tandlæge og sæt de løse tænder på plads (den tykke ende af mandlerne skal i gummerne).

Tandsæt og mundvand på mumificeret farsbrød | CDJetteDCs LCHF

Bag dit mumie i ca. 25 minutter ved 175 grader varmluft, før du igen opererer lidt. De trætte øjne skal skiftes ud med et par friske i form af rå æggeblommer og evt. lidt af hviden, hvis øjenhullerne er store nok. Det kan være nødvendigt at duppe overflødige tårer og øjenvand bort med lidt køkkenrulle.

Når du nu alligevel har dit mumie ude af ovnen, kan du lige så godt suge spyttet i halsen også, så han i det mindste ikke bliver kvalt i det, selvom lyset jo nok allerede er brændt ud for det stakkels væsen. Ovnens ubarmhjertige varme bliver i hvert fald hans endeligt.

Giv ham - ja, nu blev mumiet pludselig et hankønsvæsen - 7-10 minutter mere i ovnen, indtil øjnene bliver tilpas uklare - så er han færdigmumificeret og helt sikkert stendød og klar til partering ved bordet.

Velbekomme - håber ikke, det var too scary og uhyggeligt for især de små børn ;-)


Se også her, hvordan du laver flotte Halloween græskar, så du kan pynte lidt op ved hoveddøren i den mørke tid.

Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

lørdag den 17. oktober 2015

Frokostboller med chiamel


Måske ville det være en tilsnigelse at kalde disse boller for chiamelsboller, for de indeholder mere pofiber end chiamel, så nu kommer de til at gå under navnet "Frokostboller med chiamel".
Kombinationen af chiamel, pofiber og affedtet nøddemel giver disse boller en fin nøddesmag, en sprød krumme (nybagt) og en midte med et strejf af syrlighed og en let fugtig struktur, næsten som et friskt, kernefrit rugbrød. Er du mere til brøderstatninger med frø og kerner, kan du sagtens tilsætte et par håndfulde af dem sammen med de øvrige tørre ingredienser.

Opskriften indeholder affiliatelinks. Det betyder, at de links, der er til produkterne vil udløse en lille provision til bloggen, hvis et klik fører til en handel. Prisen på produktet på webshoppen er den samme for dig, uanset om du vælger at købe fra den pågældende webshop på anden vis eller via et klik her fra siden.

Chiamelsboller eller frokostboller med chiamel på CDJetteDCs LCHF
Frokostboller med chiamel, 7-8 stk.:

50 gr. (ca. 2 1/2 dl.) Pofiber
40 gr. (ca. 1 dl.) fedtreduceret chiamel
2 1/2 spsk. HUSK loppefrøskaller
2-3 spsk. fedtreduceret hasselnøddemel eller mandelmel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. urtesalt
4 æg str. M/L
1 dl. fløde 38%
50 gr. smør
1/2 dl. vand
Saften af en lille 1/2 citron

Alle tørre ingredienser blandes sammen i en skål. Hold dog knap 1 dl. pofiber tilbage.
Kog fløde, vand, citronsaft og smør op, imens du rører æggene i melblandingen.
Den varme væske hældes over den klistrede masse, og der piskes godt, indtil dejen er lind og tykner lidt. Med hænderne æltes dejen nu sammen i skålen med det sidste pofiber.
Hænderne fugtes, før du med dem former 7-8 boller. De bliver ikke større under bagningen, så jeg synes det er synd at lave mere end maks. 8 boller af dejen.
Stil bollerne på en bagepapirsbeklædt bageplade eller på pizzamåtten fra Lékué *),
Giv bollerne et drys sesamfrø eller blå birkes.
Frokostbollerne bages i ca. 40 minutter ved 160 graders varmluft.


Serveres gerne lune, mens skorpen stadig er lidt sprød - eller halveres og lunes i brødristeren. Giv f.eks. smør, ost og lidt grønt til.
Bollerne er også egnede som madbrød som erstatning for flûtes.


Velbekomme!

*) Pizamåtten fra Lékué er her vist med et andet brød. Alle mine øvrige brødopskrifter finder du nemmest via opskriftsregisteret.


Hørfrø minirugbrød - bare uden rug



Påskefrokosterne står for døren, og mit påskeæg til jer må i denne omgang derfor blive opskriften på disse skønne minirugbrød. Egentlig er de ikke helt mini, for ét brød kan sagtens skæres i 3 dele (på langs). Det midterste vil så ligne en hel almindelig skive rugbrød...lige til en sildemad med hjemmelavet karrysalat!...(Min bedste opskrift på ægge-/karrysalat finder du her).

Hørfrø minirugbrød (12 stk., passer i 2 stk. skolebrødsfIorme fra Lékué):

100 gr. hørfrø (jeg bruger en blanding af gule og almindelige brune)
80 gr. affedtet hørfrømel (købes evt. her)
40 gr. affedtet hampemel (se andet blogindslag om hampemel her)
40 gr. fedtreduceret valnøddemel (jeg bruger den fra Solling Mølle)
30 gr. Pofiber (køb evt. her)
20 gr. chiamel (kan købes her). Alternativt kan du selv kværne chiafrø i kaffekværnen.
20 gr. Sukrin Gold (alle Sukrin varianter føres her)
2-3 tsk. urtesalt (jeg bruger denne)
3 1/2 tsk. bagepulver (jeg bruger denne med vinsten)
2 spsk. æbleciderbalsamico (jeg bruger denne)
6 æg, str. L
200 gr. Mozzarella
1 dl. olie (gerne macadamiaolie)
5 dl. kogende vand

Fremgangsmåde:

Bland og sigt alle tørdelene i en røreskål.

Blend æg med revet ost - dog uden at findele osten helt. Har du en Bamix stavblender, blender du på lav hastighed.
Hæld olien i æggemassen og rør sammen.

Imens vandet kommer i kog (hæld evt. den eksakte mængde i kogekanden), blander du æblecidereddiken i skålen med de tørre ingredienser. Brug bagsiden af en grydeske eller lign. til at blande med.

Æggemassen hældes i, og straks det er rørt sammen, hældes det spilkogende vand over. Rør det hele sammen og fordel dejen i dine silikoneforme*), der blot skal skylles med vand inden brug.

Bank formene med dejen mod bordet et par gange, så lufthuller i bunden undgås og glat overfladen. Hvis du synes, kan du (pensle og) give dine brød et drys frø, før du sætter dem i en 175 grader forvarmet ovn.
Bagetiden er ca. 50 minutter.

Brødene hældes ud af formene og afkøles på bagerist, før de f.eks. pakkes i pose og opbevares på køl eller frost, hvis de ikke spises samme dag.

Hvis jeg må have lov at komme med mit forslag til, hvad der skal på den første, lune minirugbrød, må det blive tandsmør og en cremet ost - f.eks. som her med en President Bleu...

...Jeg nød i hvert fald hver en bid!

Bloggen ønsker alle læsere en god påske.
Og mangler du flere idéer til påskefrokosten, kan du klikke her og blive inspireret.
*) Jeg bruger mine 2 Lékué forme, som passer helt præcist med mængden af dej - i hvert fald, hvis brødene skal være høje og flotte som her.

Formene er købt på tilbud for et stykke tid siden i Kop og Kande, men du kan også købe dem her, unægteligt til en højere pris, end den jeg betalte.

Lékué produkter forhandles også her, hvor du hele påsken kan spare 5% ekstra på alt!













Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

mandag den 12. oktober 2015

Chiamel, hvad er nu dét for noget?

Dette indlæg indeholder reklame i form affiliatelinks *)

Så er en nyhed landet på hylderne hos LCHF butikken*), nemlig chiamel*). Nyheden ér nu ikke større, end at jeg forlængst har prøvet dette produkt, da det har været i handelen hos andre webshops længe, og efter tests i mit køkken kan jeg så afgjort sagtens se fordelene ved at anvende chiamel frem for chiafrø i visse opskrifter, og jeg er bestemt ikke færdig med at eksperimentere med det.
Hvis du overvejer at købe chiamel og ikke ved, hvad du skal starte med at bruge det til, har jeg et par forslag nedenfor.

Skulle vi så ikke lige starte med kage?...;


Opskriften på mazarin muffins med chiamel finder du her *) - eller faktisk her *).

Og har du mod på at bage brød, kan jeg foreslå dig disse hørfrø minirugbrød, som også indeholder chiamel:

Opskriften på hørfrø minirugbrød finder du her *).

Bruger du chiafrø til chiagrød og ikke er alt for begejstret for de små "øjne" i din grød, er chiamel en oplagt mulighed for dig. Den største fordel er nok, at pulveret næsten opfører sig som instant kaffe, der kan røres ud i f.eks. din græske yoghurt med fløde og/eller vand. Men vogt dig, for der skal røres eller piskes med det samme, for ellers opstår der gelerede klumper i din chiagrød.
Her ses en lille portionsskål med 1 strøgen spsk. chiamel med græsk yoghurt og vand. Den er klar til at spise, det øjeblik den bliver rørt. Hertil en spsk. brombærsyltetøj, hvor Chiafrøene også er erstattet af chiamel. Grøden er ikke sødet med andet end syltetøjet, for jeg kan bedst lide den sådan.

https://www.facebook.com/JetteDCs chiagrød

I chiamel (den viste) er der over 3 gange så meget Omega3 (ca. 11,3 g./100 gr.) end Omega 6 (ca. 3,7 gr./100 gr.), så på den "konto" er Chia bestemt blandt vore superfoods.


Dét, man lige skal huske, er, at chiamel har en begrænset holdbarhed efter åbning, nemlig et par måneder. Jeg vil derfor råde til, at dele posen op i mindre portioner og fryse det ned, da det vil forlænge holdbarheden. Det er svært at sige hvor længe, da der ikke er angivet noget om dette fra producenternes side. Under alle omstændigheder vil det være bedst at opbevare det køligt og naturligvis beskyttet mod lys, hvilket emballagen tilsigter.

Følg med her på bloggen - evt. via min facebookside (giv den et like) hvis du ikke vil gå glip af nye opskrifter. Der kommer givetvis flere med indhold af chiamel.

https://www.facebook.com/JetteDCs

*) Dette indlæg indeholder affiliatelinks, og hvis du vælger at købe noget via de links til webshops, der findes på siden, har jeg under visse betingelser mulighed for at få en lille provision.
Med den støtte og opbakning, du dermed yder mig, er jeg yderst taknemlig. Den hjælper mig til at holde bloggen kørende og øger muligheden for at eksperimentere lidt i LCHF køkkenet, hvilket jeg håber er til inspiration og glæde for mine læsere og følgere.